Som den sidste kommune i Danmark har Dragør nu fået en klimaplan, men usikkerheden om udfasning af naturgas er stadig en kæmpe ukendt faktor.
Af Tim Panduro
Da Dragør i foråret fik en klimaplan, var det som den sidste kommune i Danmark. Men da det stort anlagte fjernvarmeprojekt faldt til jorden, forsvandt forudsætningerne for beregningen af tallene for reduktion af CO₂-udledning også – og folkene bag klimaplanen måtte til taster og lommeregnere igen.
På årets sidste møde i kommunalbestyrelsen skulle politikerne tage stilling til en version to af klimaplanen, hvor fjernvarmen var skrevet ud af ligningen.
Klimaplanen er blevet lavet som led i det såkaldte DK2020-partnerskab – et Realdania-støttet projekt, der blev igangsat i 2019 og omfatter alle danske kommuner.
Selvom fjernvarmeprojektet blev afblæst, er ambitionerne fortsat, at Dragør skal have reduceret sit CO₂-aftryk med 75 procent i 2027 i forhold til i 1990 og med 85 procent i 2030. I 2045 skal Dragør Kommune efter planen være klimaneutral.
Fokus i klimaplanen er særligt lagt på husholdningernes klimabelastning. Derfor spiller omstilling til forskellige former for klimaneutral opvarmning – blandt andet varmepumper og biogas – en stor rolle i planen.
Gassens usikkerhed
Gassen er planens akilleshæl. De landspolitiske udmeldinger har mildest talt været usikre, når det har handlet om, hvornår naturgassen bliver udfaset. Seneste udmelding er, at CO₂-neutral biogas vil have erstattet naturgassen i 2032. Samtidig har regeringen endnu ikke sat en endelig dato for udfasning af naturgassen, og kommunens egen strategi for fremtidens opvarmning er heller ikke endeligt på plads.
Samtidig sætter klimaplanen et mål om, at de fleste borgere skal skifte til varmepumper – i klimaplanen fremgår et mål om, at 84 procent af kommunens parcelhuse varmes op på den måde i 2045. Gasnettet vil til den tid hovedsageligt blive brugt af etageejendomme, institutioner og andre med stort varmebehov. Men den del af planen kan også justeres næste år.
"Der skal laves en varmeplan i 2026, hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om det er kommunen eller borgerne selv, der har ansvaret for varmen," sagde borgmester Kenneth Gøtterup på mødet i kommunalbestyrelsen.
Alternativ nedstemt
Nicolaj Bertel Riber fra Socialdemokratiet støttede planen, men luftede en usikkerhed.
"Det er ikke særlig mange uger siden, at EU sagde, at nu stopper vi for den russiske gas. Så det kan gå hurtigere end frygtet med at kigge på alternative varmekilder," sagde han.
Liste T var mere forbeholdne og stillede et alternativt forslag om at læne sig op ad et udførligt høringssvar fra en borger, der blandt andet foreslog at kigge på jordvarmeanlæg til flere offentlige institutioner og lave et pilotprojekt for den gamle by.
Forslaget fra Liste T gik på, at "kommunalbestyrelsen straks, når regeringen i 2026 kommer med en dato for udfasning af gas, opsøger nye løsninger på rumopvarmning i Dragør Kommune. Det skitserede i høringssvaret afsøges tillige med andre muligheder for fælles opvarmning af de almene boliger, kommunens bygningsmasse, store private ejendomme samt Dragør gamle by – og at klimahandleplanen ændres derefter."
Det forslag fik dog kun Liste Ts stemmer – selvom flere af de andre partier roste høringssvaret.
Omvendt gik det med hovedforslaget om godkendelse af klimaplanen, som blev vedtaget med 12 stemmer for og Liste Ts tre stemmer imod.