Debat

Grundlaget for et nyt Erhvervsområde Nord er tvivlsomt

Bla bla ... dette er den rigtige underrubrik

T
Af Thomas Mose
| | 3 min læsetid
Grundlaget for et nyt Erhvervsområde Nord er tvivlsomt
Det enorme erhvervsområde kan rumme 100 Hollænderhaller. Foto: Kenneth Olsen.

Af Kenneth Olsen, borger i Dragør

Debat: Kan kommunalbestyrelsen virkelig fylde deres nye erhvervsområde op med de såkaldte "mindre håndværksvirksomheder" og "lettere produktionsvirksomheder"

Da man for tyve år siden affyrede startskuddet til projektet på Dragør Rådhus, glemte man desværre at bruge krudt på at lave et simpelt regnestykke, der kunne give overblik over, om behovet for det nye erhvervsområde var til stede eller ej. Men det er aldrig for sent at blive klogere, så her kommer regnestykket for, om der overhovedet er grundlag for at sætte de politiske visioner og gravemaskinerne i gang.

Bebyggelsens omfang

Projektet skal efter planen placeres på mark- og naturområdet mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej. Erhvervs- og industriområdet bliver 170.000 kvadratmeter stort, hvilket svarer til intet mindre end 100 Hollænderhaller i grundplan. Ifølge Dragør Kommunes administration "forventes" det, at det nye erhvervsområde tildeles en bebyggelsesprocent på 50. Det er altså kun 50 procent af arealet, der skal bebygges, hvilket virker meget lavt sat, men det er kommunens udmelding indtil videre.

Dette er et citat. Det skal sættes op som et blockquote.
– Kenneth Olsen

Forenklet regnestykke

En mindre håndværksvirksomhed eller en lettere produktionsvirksomhed kræver cirka 125 kvadratmeter plads. Nogle har brug for mindre, og andre har brug for mere. Antallet af små virksomheder på et fuldt bebygget areal er derfor 170.000 divideret med 125, hvilket giver 1.360 virksomheder. De ovenstående 50 procent af arealet fratrækkes til blandt andet veje, cykelstier, fortove, beplantningsbælter og parkeringspladser. Hvis halvdelen af arealet bebygges, så ender vi altså op med 680 virksomheder.

Urealistiske planer

Regnestykket er ganske vist lettere simplificeret, men det giver et klart indblik i, hvor udokumenteret og urealistisk politikernes vision egentlig er. Det bliver en fuldstændig umulig opgave for projektmagerne at tiltrække og fastholde 680 små håndværks- og produktionsvirksomheder i Dragør Kommune. Planerne om at opføre et nyt erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør er ikke realistisk indenfor de givne rammer, og derfor er fundamentet for det kolossale byggeri tvivlsomt. Vi får se, hvor lang tid der går, før korthuset ramler sammen.

Dette er en testboks

Send dit indlæg til Dragør Nyt på e-mailadressen redaktion@dragoer-nyt.dk

 

Med venlig hilsen
Kenneth Olsen

Få endnu mere eksklusivt indhold!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra Dragør direkte i din indbakke.

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER