På badeværelset i Warny Saurbreys rækkehus i Søvang står et diplom fra den 29. april 2023. Den dato gennemførte han sit maratonløb nummer 100, og det blev markeret med optagelse i en eksklusiv flok på omkring 400 mennesker, der kalder sig klub 100.
100 maratonløb. 4.219,5 kilometer. Distancen fra Paris til Dragør og retur to gange.
For de fleste ville det nok række.
Men for Warny Saurbrey var 100-løbsjubilæet blot et stop på vejen. Lørdag blev han fejret i Søvang, da han løb sit maraton nummer 200 – og trækker man igen lommeregneren frem, giver det omkring tre maratonløb hver måned siden det seneste runde tal og en rute, der strækker sig i fugleflugt fra Dragør til den thailandske hovedstad, Bangkok.
Løbet blev afholdt med udgangspunkt i hjemmet på Fælledvej i en rute inden for kommunegrænsen, der krævede seks gennemløbninger for at opnå de 42,1 kilometer.
Den 60-årige domænearkitekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har opnået den høje status på relativt kort tid, fortæller han.
I mine unge dage var jeg meget aktiv. Men så kom der børn til, og det fadede ud. Da de blev store, opdagede jeg, at jeg bare hang i sofaen. Det var ikke godt for mig.
Det var i 2010. Selvom der var en grundform fra de daglige cykelture fra Amager til jobbet i København, stod der ikke just maraton på menukortet fra begyndelsen.
Jeg startede helt fra bunden med at løbe i to minutter og gå i et. Det var et helvede i starten. Men efterhånden blev det sjovt. Så tænkte jeg aldrig over, at jeg skulle ud over dørtrinet. Det kom af sig selv.
Mandeløbet blev afviklet, det samme blev et halvmaraton, og da Warny Saurbreys dengang 21-årige datter i 2011 opfordrede til, at de skulle melde sig til Københavns maraton, var han med på den.
Det gik fint, men jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre, så jeg meldte mig til H.C. Andersen-løbet i Odense. Derefter tænkte jeg, at jeg ville løbe et løb eller to om året, men i 2019 besluttede jeg så, at jeg ville forsøge at komme i klub 100. Da havde jeg løbet 14 maratonløb.
Det lykkedes som bekendt, og i rækkehuset er der synlige beviser overalt i form af medaljebundter, der hænger på trappen til første sal og på en reol i stuen.
De kalder mig løbetosse i familien, men de kan også se, at det har været en god forandring for mig.
En tænkepause
Maratonløbene er en altopslugende fritidsinteresse, men det betyder ikke, at hele dagligdagen er formet omkring dem.
Dagen inden et løb spiser jeg som regel grøntsager, pasta og måske kylling for at få kulhydrater og protein nok. Og jeg har opgivet at spise tungt kød som oksekød, der er længere tid om at komme igennem systemet, men ellers er mine spisevaner ikke påvirkede.
Jeg får et pusterum, når jeg løber. Det clearer hovedet og giver en tænkepause. Men det er også socialt, for man møder mange af dem, man har løbet med før.
Generelt løber han et maraton på mellem tre timer og 40 minutter og fire timer – i en disciplin, hvor verdensrekorden er to timer rent. Selvom han af og til konkurrerer med sig selv, er det med vilje, at hastigheden er lagt nogenlunde adstadigt.
Når man løber lidt langsomt, er det ret sundt. Hvis man går all in, er det ikke så sundt. Vi kan se, at dem, der løber stærkt, får skader. Det gør vi andre ikke i særlig høj grad.
Han har da også kun måttet udgå fra et løb to gange. Den ene gang var på grund af en skade i ballen, mens anden gang var på grund af sygdom.
Da jeg var halvvejs, kunne jeg ikke få vejret. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tjekke med en læge, og det viste sig, at jeg havde lungebetændelse.
Warny Saurbrey anser det som sandsynligt, at han kan fortsætte længe endnu.
Den ældste maratonløber, jeg kender til, er 83 år, og det er ret almindeligt at blive ved, til man er oppe i 70'erne. Mit næste mål er 300 løb, for så kommer man med på verdensranglisten. Så kan det være, at jeg stopper derefter.
Sådan kommer du i gang
Warny Saurbrey har tre gode råd til folk, der gerne vil tage de første skridt i retning af et maraton.
Start langsomt
Man skal begynde med at løbe tre til fem kilometer og gøre det ved at gå et minut og løbe to og så langsomt lægge mere på. Den største fejl er at løbe stærkt fra begyndelsen. Så får man skader, for muskler og led skal vænne sig til det.
Sæt delmål
Gå efter ti kilometer og så et halvmaraton. Det handler ikke kun om træning, men også om det mentale. Man skal dele sine etaper op i små bidder.
Skru ned for ambitionerne
Når du kommer frem til at løbe et maraton, skal du sætte dig som mål at gennemføre. Det primære skal ikke være den tid, du bruger på det.