Køen var lang, da Gabriel Jensens Traktørsted åbnede for salget af årets fastelavnsboller. De første kom ud af ovnen klokken 11, og da Dragør Nyt kom forbi, så køen sådan ud. Da var alle de moderne fastelavnsboller væk, mens der stadig var nogle af de gammeldags tilbage. Ejer Rasmus Kirkegaard kunne nemlig fortælle, at de første 175 fastelavnsboller var solgt efter bare tre minutter. Foto: Kirsten Marie Juel JensenDe fleste bagere med respekt for sig selv har lige nu pladerne fulde af fastelavnsboller. Den gammeldags slags som her – Gabriel Jensens med mandelremonce, vaniljecreme, mørk chokolade og pistaciedrys – eller en moderne slags lavet i croissantdej og fyldt med alt, hvad hjertet kan begære. Årets mest bemærkelsesværdige fastelavnsbollekombi, har Hotel d’Angleterre i København vist stået for. Beklædt med bladguld og trøfler blev de solgt for 495 kroner stykket. Foto: Kirsten Marie Juel JensenDe gæster, der kunne sætte tænderne i en fastelavnsbolle hos Gabriel Jensens Traktørsted, var glade. Over hele landet raser fastelavnsbollemanien lige nu. Men modsat de fleste steder, hvor bollerne har været til salg siden nytår, serverer Gabriel Jensens kun fastelavnsboller i ugen op til fastelavn. Foto: Kirsten Marie Juel JensenLene Fabricius var glad for at få fat i fastelavnsboller på den første dag, Gabriel Jensens Traktørsted havde sat dem til salg. Hun var blevet enig med sin mand om, at man helt sikkert kunne få lige så gode fastelavnsboller i Dragør som i København. De synes begge, at det er vigtigt at handle lokalt for at bevare de gode steder i byen. Og fastelavnsboller er der rigtig nok mange lækre versioner af i Dragør. Også hos blandt andet Grannys House, Den Gamle Bager og Lagkagehuset er der mange forskellige på menuen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på Dragør Nyt.
Nødvendige cookies sikrer at siden fungerer korrekt.
Du kan vælge at acceptere alle cookies eller tilpasse dine valg.
Cookie-indstillinger
Nødvendige cookies
Disse cookies er nødvendige for at siden fungerer korrekt. De kan ikke slås fra.