Det hele begyndte i slutningen af 1970’erne. Guldsmeden, hotelejeren, farvehandleren og bageren, som alle holdt til i hjertet af den gamle bydel i Dragør kunne se, der var behov for at gå sammen i en forening.
Sådan blev Kongevejens Gadelaug – det, der nu hedder Dragør Gadelaug – til. Nogle af de første initiativer, de gik sammen om, var at holde torvedage og juleoptog.
»De gjorde det for at højne folks bevidsthed om byen og gøre noget for fællesskabet,« fortæller Maria Nielsen, der er guldsmed og indehaver af Barbara Maria.
Det var hendes mor og Philip Helgstrands far, der dengang drev Dragør Strandhotel, som dannede gadelauget sammen med Bager Iversen og Dragør Farvehandel.
Maria Nielsen og Philip Helgstrand sidder nu selv i gadelaugets bestyrelse og synes, det er sjovt at tænke på, hvordan det hele startede.
»Jeg kan huske, det var svært for dem at finde et tidspunkt at holde møder på, fordi de arbejdede på så forskellige tidspunkter. Min mor sad og arbejdede om aftenen. Bageren arbejdede om natten, og på hotellet var der travlt om dagen. Men de fik det til at fungere. Og torvedagen var jo kæmpestort dengang. Man byggede pavilloner op, og der blev virkelig lagt mange kræfter i det,« fortæller Maria Nielsen.
Charlotte Rütt, indehaver af tøjbutikken Charlotte R, som også er med i Dragør Gadelaug, er ligeledes opvokset i Dragør og husker torvedagene som noget stort.
»Jeg kan ikke huske, hvad der skete. Men bare at det virkelig var noget, man ville være med til. Det summede ligesom. Endelig skete der noget i Dragør,« fortæller hun.
Holder fast i traditionerne
Torvedage to gange om året holder Dragør Gadelaug stadig fast i. Det er en af de mange traditioner, de har ført videre. Traditionen med at pynte op på Kongevejen og i sidegaderne og have et arrangement i forbindelse med juletræstænding holder de også i live. Og så er Halloween og Dragør Kulturnat kommet til.
Faktisk er den næste torvedag lige om hjørnet – lørdag den 23. maj. Som altid er der boder, ansigtsmaling og andre hyggelige aktiviteter i gadebilledet den dag.
»Nogle gange handler det jo også om at gøre det simpelt og lave de ting, der virker. Det gør heller ikke noget, at der er gentagelser fra gang til gang, når vi for eksempel laver torvedag, fordi vi kun gør det et par gange om året,« siger Philip Helgstrand.
Og Maria Nielsen supplerer:
»Man kan have stablet det helt store på benene til en torvedag eller et andet arrangement, og så regner det, og der kommer ingen. Andre gange har man ikke gjort noget særligt, men så har solen skinnet, og så kommer alle. Alt er vejrafhængigt – ikke mindst i en by ved vandet som Dragør. Vi så det jo også 1. maj, hvor vi ikke havde gjort noget særligt, men der var stuvende fyldt i byen, fordi solen skinnede, og folk lige havde fået penge tilbage i skat.«
Vil ikke drive butik andre steder
Maria Nielsen forklarer, at mange erhvervsdrivende i byen har 60–70 timers arbejdsuger, og så kan det være svært at afsætte tid til også at arrangere events.
Drømmen er selvfølgelig, at alle har ressourcer og lyst til at bakke op og holde åbent, uanset om det så er et event, de selv får kunder i butikken af eller ej. Samtidig skal der være plads til, at de erhvervsdrivende kun engagerer sig i det, de kan overskue.
»Men jeg tror, jeg kan sige, at alle os, der har butik her, ikke har gjort det for at blive styrtende rige. Vi er her, fordi vi synes, Dragør er noget særligt. Vi vil byen og fællesskabet, og så bruger vi den ekstra tid. Jeg synes også, folk generelt er gode til at få ting til at ske. Uden der nødvendigvis skal holdes en masse møder om det. Blandt andet har vi en fælles chat, hvor vi skriver meget sammen,« fortæller Maria Nielsen.
Ranghild Modigh Hansen, optiker og indehaver af Dragør Optik er helt enig. Hun er faktisk den eneste tilflytter af de fire fra gadelauget, som Dragør Nyt har sat i stævne.
»Jeg ville ikke have min egen butik nogen andre steder end her. Jeg åbnede kun butik, fordi jeg ville gøre det i Dragør,« fortæller hun.
Arbejder for den gratis trafik
Selv om traditionerne fylder for Dragør Gadelaug, erkender de, at der også er behov for nytænkning. Det har butikkerne især været nødt til, efter at supermarkedet i bymidten forsvandt. Der er ingen tvivl om, at en grønthandler eller en købmand i centrum er det, der står allerhøjest på deres ønskeliste.
»Vi mangler den gratis trafik, hvor folk bare kigger forbi, fordi de også lige skal i supermarkedet,« siger Ranghild Modig Hansen.
Netop det med at holde bylivet kørende i ikke bare sommermånederne, men også fra september til april, er gadelaugets største fokusområde. Det er også her, de har en række ønsker til kommunen, som du kan læse mere om på forsiden og her på siden. For der er ingen tvivl om, at gadelauget ønsker, at kommunen skal gøre en mere aktiv indsats for at understøtte mere byliv fra september til april – altså uden for forår og sommersæson.
Selv arbejder de med dette på mange fronter. Og nogle gange kan små justeringer også gøre en forskel.
»Når vi skal skifte batteri på folks ure, kan vi ikke altid smide alt, vi har i hænderne, og så må vi sige, at de kan komme tilbage om en time eller to. Med det opfordrer vi jo også til, at de bruger byen imens. Det samme gør sig gældende, når folk bestiller vielsesringe hos os. Når man henter dem, skal man prøve dem, og så opfordrer vi til, at man lige går en tur i byen, mens ringene bliver graveret. Det er blevet en ting. Og det giver både os mere ro i arbejdet og skaber noget trafik rundt i byen. Jeg tror, det er den måde, vi også kan bakke hinanden op på,« siger Maria Nielsen.
Ikke velgørenhed
Dragør Gadelaug oplever, at de forretningsdrivende er gode til at henvise til hinanden – også på tværs af centre – ikke kun nede omkring Kongevejen.
Men måske er der behov for, at gøre endnu flere Dragør-borgere opmærksomme på, hvad man egentlig kan købe inden for kommunegrænsen. Selvfølgelig en is, en bolle eller et måltid mad. Men også tøj og garn. Smykker og ure. Legetøj og bøger. Vin og chokolade. Papirvarer og kuglepenne. En hårklip, fitness eller tandeftersyn. Kunst og interiør.
Charlotte Rütt mener, butikkerne og gadelauget generelt ikke har været dygtige nok til at bruge Facebook og Instagram.
»Det må vi bare indrømme. Men jeg får pludselig sådan en idé om at vi – måske sammen med kommunen – kunne lave sådan nogle store reklamer på busserne. Hvor vi har billeder fra byen og havnen og minder folk om: Har du husket din by?,« siger hun.
For hun mener, det kan bunde i manglende kendskab, hvis Dragør-borgerne gennemfører en hurtig nethandel frem for lige at smutte ned i byen.
»Det her handler ikke om at give folk dårlig samvittighed. For jeg hader den der med, at folk tænker, de skal handle hos os for at støtte os. Vi skal ikke ses som et velgørenhedsprojekt. Folk skal handle hos os, fordi de får nogle lækre varer. Det drejer sig bare om at få ændret mindset lidt, så alle bliver bedre til at tænke, at hvis man kan få det i Dragør, så køber man det i Dragør,« siger Charlotte Rütt.
Kræver bevidste valg af alle
Ranghild Modigh Hansen er helt enig.
»Det handler nok om at tage det bevidste valg. At vide, at når man købet lokalt, så er man med til at bevare byen. Og det vil vi jo alle,« siger hun og fortsætter:
»Når kommunen køber jubilæumsgave, skal de huske vores butikker. Skal man bruge en flaske vin til et event, så køb det her. Skal man bruge kuglepenne på skolen, så køb dem hos papirgrossisten. Og så kunne det være en supergod idé, hvis man sagde velkommen til nye borgere med en kurv, hvor man havde varer fra de erhvervsdrivende. Vin fra vinhandleren. Et menukort fra caféerne. For jeg kan faktisk huske, at der gik et halvt år, fra jeg flyttede hertil, før jeg kom ned på Kongevejen. Det ville ikke være sket, hvis jeg vidste, hvilke butikker, der lå her.«
Gadelauget er dybest set enige om, at kunderne kommer, når de først ved, hvad der er at komme efter.
»Jeg tror bare, vi alle skal huske på, at når vi handler lokalt og deltager i de lokale arrangementer, så gør vi det for vores egen by – og dermed faktisk også for vores egen skyld, « siger Philip Helgstrand.
Gadelaugets ønskeliste til kommunen
Dragør Nyt har forelagt gadelaugets ønsker for borgmester Kenneth Gøtterup (C), så herunder kommenter han på hvert enkelt.
Bedre rammer for byliv hele året:
• Mulighed for at stille varmelamper op udenfor om vinteren – samtidig med at man må have borde og stole stående udenfor (hvis man serverer noget – bruges havemøblerne ikke, skal de selvfølgelig fjernes om vinteren).
• Overvej, hvordan kommunen også kan handle mere lokalt. For eksempel til gaver og småindkøb.
Borgmester Kenneth Gøtterup:
»Mulighederne for udeservering blev forbedret i sidste valgperiode, hvor vi gjorde det muligt at have udeservering hele året. Men vi har delt året i en hovedsæson fra uge 12–43, og så går vintersæsonen fra uge 44 til 11. Og i vintersæson har vi stillet krav om, at stole og borde skal fjernes uden for åbningstiden, så kommunen kan salte og rydde sne. Det oplever nogen som bøvlet, men vi er nødt til at kunne komme til, når der pludselig varsles sne og frost. Men hvis det kan hjælpe, kan vi måske se på, om vintersæsonen skulle være kortere, fordi klimaforandringerne jo betyder en kortere periode, hvor der er risiko for frost.«
»Kommunalbestyrelsen sagde i sin tid nej til varmelamper, fordi man mente, det bliver for meget. Men vi bliver klogere år for år, og hvis det er en barriere, skal vi da genbesøge det og kigge positivt på muligheden for det.«
Spørg dem, der ved noget:
• Når der skal laves ny erhvervsstrategi eller planlægges nye events eller andet, der har med erhvervslivet og butikslivet at gøre, skal kommunen høre på vandrørene først. Tal med dem, der ved noget om det, det drejer sig om.
Borgmester Kenneth Gøtterup:
»Jeg har ikke en oplevelse af, at de ikke bliver inddraget. Men hvis de erhvervsdrivende har en oplevelse af, at det er svært at trænge igennem, skal vi lytte. Nu har vi netop indført, at vi i forhold til den nye turismestrategi skal evaluere hvert efterår. Der kunne også være fornuft i, at forvaltningen og formandskabet i gadelauget mødtes efter hver sommersæson og evaluerede. Jeg vil dog også driste mig til at sige, at de jo heller ikke altid er enige i gadelauget. Så hvis man vil præge udviklingen, er det vigtigt, at man også kan tale som en stemme. Derudover er det vigtigt at sige, at hvis vi skal arbejde med inddragelse, så skal det foregå ved et rigtigt møde. Det handler ikke om, hvem der kan råbe højest på de sociale medier.«
P-pladser:
• Der bør etableres flere p-pladser omkring bymidten, eller man bør som minimum håndhæve de parkeringsregler, der er.
Borgmester Kenneth Gøtterup:
»Jeg kan starte med at sige, at jeg er ærgerlig over, at et flertal uden om Konservative besluttede at nedlægge parkeringspladser langs Vestgrønningen. Så kan man spørge, hvorfor jeg ikke laver det om, når jeg har absolut flertal. Men jeg er nødt til at have respekt for det flertal, der var. Hvis gadelauget har forslag til, hvor der skal etableres flere p-pladser, lytter jeg gerne.«
»I forhold til parkeringsvagter, har et stort flertal hidtil afvist det. Vurderingen har været, at vi faktisk har nok p-pladser. Det handler i højere grad om at få ført folk hen, hvor de ledige pladser er. Derfor har vi netop vedtaget nye elektroniske parkeringsskilte, der skal give et bedre flow i trafikken. Derudover har vi vedtaget nye regler på havnen, så efterhånden som der kommer både i vandet, flytter man de resterende både væk fra parkeringspladserne til andre steder, der bliver plads. Og 1. juni skal alle være i vandet. Om vi på et tidspunkt igen kigger på muligheden for parkeringsvagter, kan jeg ikke afvise – men det ligger ikke lige for.«
Proaktivt vedligehold af byen:
• Kommunen bør have fast rutine for flere gange om året at sørge for, at alle offentlige bænke, skraldespande, facader, skilte, pæle og pladser er rengjorte, nymalede og i fuld funktion.
Borgmester Kenneth Gøtterup:
»Forårsrengøring er et nyt tiltag, som netop er kommet i gang, fordi erhvervsdrivende selv pegede på nogle udfordringer, som vi måske selv var blevet blinde for. Man kan selvfølgelig diskutere, om vi bør have en mere opsøgende og kontrollerende funktion i forhold til vedligehold – det har vi ikke afsat ressourcer til. Men måske handler det også om, at vi sikrer en kanal ind til os – at vores erhvervs- og turismekonsulent også kan være bindeleddet til vores tekniske forvaltning, så det er nemt at komme i kontakt med os.«
Mere ensartede og overskuelige regler:
• Der bør ikke være så stor forskel på – fra Kongevejen til havnen, fra Kongevejen til de omkringliggende gader – om man må have udeservering, og om man skal betale for at have udeservering eller ej.
• Der bør ikke være forskel på, om man må have planter udenfor, eller hvor høje planterne skal være, afhængig af om man har udeservering eller ej.
• Det bør være mere lettilgængeligt og overskueligt, hvilke regler for skiltning og facader, som gælder i forhold til at drive forretning i en bevaringsværdig by. Det er vigtigt især for nystartede butikker at kunne finde rundt i.
Borgmester Kenneth Gøtterup:
»Der gælder to forskellige regulativer for henholdsvis byen og havnen, fordi der er tale om to forskellige driftsformer. Det er derfor, man for eksempel betaler for udeservering på havnen, mens vi ikke må opkræve standleje i byen. Men vi kigger da gerne på, om der er gode ting i det ene regulativ, der kan bruges i det andet. Også dette kunne være en del af det, man tog en evaluering af efter hver sommer.«
»Det, der er hele regulativernes ramme, er, at vi skal tilgodese, at det er attraktivt at være erhvervsdrivende i byen for restauranter og butikker. Men at der også er beboere at tage hensyn til, og at vi har en gågade i en bevaringsværdig bymidte, der ikke skal tivoliseres. Så de regulativer, vi har, er jo vedtaget i en proces, hvor alle er blevet hørt. Men jeg synes godt, man kan lave en kvalificeret evaluering af, hvad der virker og ikke virker.«
