En stor del af Dragørs boliger og virksomheder ligger så lavt, at en større stormflod vil kunne få katastrofale konsekvenser – både økonomisk og menneskeligt. Derfor er der et stærkt kommunalt fokus på kystsikring, og inden sommerferien vil der være sat gang i forundersøgelserne af kystsikringen på hele strækningen.
I hvert fald hvis det står til borgmester Kenneth Gøtterup (C).
»Jeg har bedt min forvaltning om at få kystsikringen for kommunalbestyrelsen hurtigst muligt – og senest i juni måned,« siger han.
I forvejen er Dragør Kommune i gang med forarbejdet til kystsikring langs Sydvestpynten, Kongelunden og Søvang. Men borgmesterens håb er, at der også kan sættes hurtigt gang i forundersøgelser på de øvrige strækninger helt frem til kommunegrænsen nær lufthavnen.
»Vi er i gang med undersøgelserne på strækningen ved Sydvestpynten og Søvang, og de miljøundersøgelser, der skal laves på resten af strækningerne, er stort set identiske,« siger Kenneth Gøtterup, der mener, at de øvrige strækninger er en smule mindre komplicerede at lave miljøundersøgelser og andre forundersøgelser på. Strækningerne frem til Søvang er nemlig omfattet af flere forskellige lovgivninger og regelsæt, fordi der både er fortidsminder, særligt beskyttede naturområder og militærinstallationer i området.
Hvis kommunalbestyrelsen kan blive enige, betyder det, at forvaltningen kan tage de første skridt mod en forundersøgelse allerede i løbet af sommeren. Det er nødvendigt for, at kommunen – eller Sund & Bælt, hvis det lykkes at lave en endelig aftale med staten – kan igangsætte den fysiske etablering af diger.
Længe ventet
Borgmesterens udmelding kommer oven på en længe ventet rapport om kystsikring af hele Storkøbenhavn. Den kom i sidste uge – med et halvt års forsinkelse – og selvom den ikke giver endelige svar, er Kenneth Gøtterup positivt indstillet efter at have læst rapporten, som opsummerer flere års analysearbejde.
En af de store anstødssten er nemlig finansieringen. Udgangspunktet for kystsikring er et nytteprincip, hvor beboere, der får gavn af kystsikringen, også skal betale for den. Den løsning er dyr for mange borgere i Dragør Kommune. Men ifølge borgmesteren er der muligheder i rapportens formuleringer.
»I rapporten anerkender man, at nytteprincippet, som vi har det i dag, ikke duer,« siger Kenneth Gøtterup, der har en alliance med borgmestrene i de tre andre kommuner, som omfattes af planen – København, Tårnby og Hvidovre.
»Vi har hele tiden sagt, at nytteprincippet ikke virker længere. Vi kan forestille os en gebyrbetaling fra alle borgere i hele hovedstadsområdet, ligesom vi kender det fra rottebekæmpelse. Men der kan for eksempel også tænkes i forsikringer. I dag betaler vi til stormflodsforsikring sammen med vores forsikringer, og det kunne ændres til, at vi betalte for stormflodsforebyggelse. Men det hele er op til politiske forhandlinger, så alt er åbent, og vi vil i borgmestergruppen selvfølgelig forsøge at påvirke beslutningerne,« siger borgmesteren og sætter sin lid til, at en kommende klimatilpasningsplan fra regeringen vil rumme helt nye muligheder for finansiering af kystbeskyttelse.
»Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår Klimatilpasningsplan 2 kommer,« siger han.
Imens vil han sætte gang i kommunens egne forundersøgelser af kystsikringen. Det står ikke i modstrid med fortsat at være en del af det statslige projekt – tværtimod, understreger han.
»Det vil kun være en fordel, hvis vi har lavet noget af arbejdet, inden vi går ind i en fælles planlægningsproces. Jeg har stadig en klar forventning om, at Sund & Bælt skal anlægge for os, for vi vil stadig gerne være en del af et fælleskommunalt projekt,« siger han og peger på, at man så kan trække på større ekspertiser, og at et statsligt projekt sandsynligvis vil give en anlægslov.
»Når der er konkret lovgivning om projektet, vil det være lettere at gennemføre,« siger borgmesteren.