Dragørs gamle stationsbygning og posthus på Dragør Stationsplads kan snart få nyt liv.
By-, Miljø- og Klimaudvalget har netop godkendt, at bygningen, der senest husede en bank, kan blive indrettet med lejligheder i stueetagen. I forvejen har bygningen lejligheder på førstesalen.
Planen er at ombygge stueetagen til fire lejligheder. Det endelige projekt er ikke godkendt, og formelt har politikerne alene godkendt, at det hidtidige formål med erhvervslokaler bliver ændret til boliger.
Den kommunale forvaltning havde indstillet til politikerne, at der skulle gives afslag på ansøgningen om at ændre funktionen af den bevarelsesværdige bygning, da det vil betyde, at »muligheden for at etablere erhverv ved et trafikknudepunkt dermed vil bortfalde helt. Placering af erhverv og butik er oplagt tæt på Dragør Gamle By og i tilknytning til offentlig transport,« som det hedder i indstillingen.
Politikerne valgte at se bort fra den indstilling.
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A) fortæller, at det var et enigt udvalg, som støttede idéen om boliger på stedet.
»Bygningen har nok udtjent sin værnepligt til offentlige formål. Indtil dato er den blevet anvendt til ting, der ikke længere er en mulighed. Vi får ikke en station igen, og der bliver næppe åbnet flere banker,« siger han og udtrykker samtidig en forståelse for forvaltningens indstilling om at beholde bygningens formål til erhverv.
»Man kunne gå begge veje. Der er ønsker om boliger i byen, og det får vi, selvom det nok bliver dyre lejeboliger. Men det vigtigste for os i Socialdemokratiet er, at man ikke ændrer bygningen, men anvendelsen,« siger han.
»Bygningen er et meget særligt stykke Dragør-historie. Det er lige i det område, at Dragør tager skridtet fra at være en skipperby og til at blive en moderne velfærdskommune. Der er rådhus, telefoncentral, etageboliger og togstation. Det er epicentret for det moderne Dragør.«
Tegnet af DSB’s stjernearkitekt
Dragør Station åbnede samtidig med Amagerbanen i 1907 og lukkede som jernbanestation, da passagertrafikken stoppede på banen i 1947.
Arkitekten bag rødstensbygningen havde stationer som sit speciale. Det var DSB’s faste arkitekt Heinrich Wenck. Han stod blandt andet bag Københavns Hovedbanegård, Østerport og en lang række andre stationer i hele Danmark.