En sommerdag med havnefogeden: »Det er vigtigt at stoppe og tale med folk, få en lille historie«

Mågeskrig og rigning, der slår mod bådenes master i vinden. Det er stort set de eneste lyde, der er at høre på havnen denne junimorgen klokken lidt over syv. 

En enkelt sejler kravler søvndrukkent ud af sin båd, måske på jagt efter morgenmad eller kaffe. 

Den gode kaffe får man angiveligt på havnekontoret. Det fortæller havnefoged Finn Frigast mig i hvert fald, da jeg møder ind på hans kontor for at følge hans arbejdsdag – eller snarere hele kontorets arbejdsdag, for det er vigtigt for Finn, at de er et team. 

Havnefogeden har en administrativ dag, og derfor er han først lige mødt ind omkring klokken syv. Janik, den ene af de to havneassistenter, der »har vagten« i dag, er også mødt ind klokken syv til en lang vagt, imens rengøringen derimod er mødt ind klokken seks. 

Meget af kontorets arbejde handler om oprydning og rengøring på havnen – ikke mindst toiletter og bad – men også at tømme affald, forklarer Finn Frigast. 

»Det er en stor opgave, da der genereres meget affald. Ikke kun fra sejlerne, men også alle, der lige går en tur og spiser en is på havnen – og efterlader ispapiret,« lyder det. 

Og så skal man selvfølgelig gå en runde og tjekke, om de sejlende mangler hjælp til noget og har betalt deres gæstepladsleje. 

»Man hører mange ting her på havnen. Det er vigtigt at stoppe og tale med folk, få en lille historie,« forklarer havnefogeden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dem, der ikke passer ind andre steder 

Klokken ni er der morgenkaffe på havnekontoret for medarbejdere. Finn Frigast har godt ti medarbejdere i sommerperioden, der arbejder i et vagtskema. 

I dag er der en håndfuld på arbejde, og efter morgenkaffen står den på endnu en runde med rengøring og oprydning. 

Imens kan Finn – når altså ikke han har en spørgende journalist til at gå i vejen – bruge dagen på at planlægge vedligehold og udvikling af havnen. Der er meget at se til, når man skal drive en havn. De seneste dage har havnens store gaffeltruck været i udu. Finn og hans hold bruger den til at flytte både, så den skal repareres hurtigst muligt. Janik er på sagen. 

Stefan er på vej ud for at male noget træværk. Arbejdet foregår rimeligt autonomt, forklarer Finn Frigast. Det trives både han og medarbejderne med. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

I højsæsonen har Finn to ekstra medarbejdere, som han omtaler som sine »sommerfugle«. Den ene er Klaus, der bor i Thailand, men som har brug for at komme hjem om sommeren. I år er det tredje år, han arbejder på havnen. Den anden er i år Mentor fra Kosovo, som er matchet med havnen gennem jobcentret.

Blandt medarbejderne er også Jens, der arbejder 21 timer, selvom han egentlig er pensioneret, mens Stefan, som er ude og svinge penslen, er ansat 16 timer om ugen.

»Vi er en masse mennesker her på havnen, som ikke nødvendigvis passer andre steder. Men her kan man samle sig og arbejde udendørs i den friske luft. Faktisk har vi et virkelig godt arbejdsmiljø,« fortæller Finn Frigast med en vis stolthed. 

 Vi bliver afbrudt i vores samtale af radioen, hvor en lys stemme fortæller, at færgen er på vej i havn. 

 »Der er vist nogen, der morede sig på kanal 16,« smiler Finn Frigast. 

 25 videokameraer 

På Finn Frigast’ kontor er også en stor fjernsynsskærm, hvor havnefogeden kan holde øje med livet på havnen. Der er 25 videokameraer fordelt over hele havnen, hvilket både er en sikkerhedsforanstaltning og en service. 

Dragør Havn råder over fire bassiner med vidt forskellig udformning og kultur. Som havnefoged skal man kunne begå sig i dem alle og balancere forskellige hensyn: til fiskerne, fastliggerne, erhverv og gæstesejlerne. 

Gæstesejlere betaler for cirka en fjerdedel af havnens drift, forklarer Finn Frigast. Det gør de ved at trække billetter i automaten for deres overnatning – selvom der helt sikkert er nogen, som ikke gør det. 

Billetterne sælges i tre kategorier: både op til 10 meter, både mellem 10 og 15 meter samt både over 15 meter. Og medarbejderne på havnen kan da godt grine lidt, når der ligger en båd på omkring 15 meter med en billet, der angiver, at den er under 10. 

»Tænk, at man vil gøres sig til forbryder for 85 kroner,« siger Finn Frigast. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det sker dog også, at folk gør sig til forbrydere for noget mere. Lige før sankthans sejlede en båd fra en regning på lidt over 7.000 kroner. Han havde ellers lovet at komme og få styr på det en morgen, men fra sit kontor kunne Finn pludselig se ham lægge fra kaj lige efter solopgang. 

 Nu forsøger havnen at give besked til alle andre havne, at man skal undgå at lade ham lægge til.

Forfaldne moler og en ny plan for havnen 

»Der er diesel i hele havnen,« fortæller en forbipasserende Finn Frigast, da vi går en tur i Gammel havn.

Det med dieslen er et kæmpeproblem, fortæller havnefogeden. Der skal så lidt til, før det dækker vandet, og det er ofte vanskeligt at finde ud af, hvor udslippet kommer fra. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Vi går videre hen mod Ny Havn, for Finn Frigast skal vise mig de forestående renoveringsprojekter, der skaber panderynker hos ham. 

Molen skal renoveres næste år, da den er ved at synke i havet. Lige nu lægger havnens personale jernplader ud under kranen, når de skal have både op af vandet. For Frigast har set mange YouTube-videoer af kraner, der pludselig vælter og falder i vandet. Det må ikke ske i Dragør. 

En af broerne skal også renoveres. Det må senest blive i 2027. Projektet kommer til koste fire millioner, men en helt ny bro er ikke meget dyrere, og havnefogeden drømmer om at kunne planlægge med et længere sigte. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

»Jeg har længe efterspurgt en plan, der kan fungere som et pejlepunkt – en nordstjerne – så vi ved, hvilken retning vi skal i. Skal vi restaurere den her bro eller bygge en ny om fem år? Den slags er svært at planlægge med, som det ser ud i dag,« forklarer han. 

Der er også spørgsmålet om de små bådskure i skurbyen, hvoraf mange er i mindre god stand. De er oprindeligt tiltænkt erhvervsfiskere, men dem er der kun et par stykker tilbage af. Så hvad skal der ske med skurene nu? Skal der være kunsthåndværk og butikker med inspiration fra Hundested eksempelvis. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Finn Frigast har flere planer for havnens fremtid. Tilbage på kontoret finder han et ringbind frem fra reolen og folder tegningerne ud. 

Idéerne er mange, men beslutningen er i sidste ende politisk. Havnefogeden håber, at der kommer en afklaring efter kommunalvalget. 

I mellemtiden skal han ud og hjælpe med at sætte en bøje i vandet, der havde revet sig løs og var flydt i land ved lufthavnen. Det er et alsidigt job, Finn Frigast har.