En sommerdag på Dragør Baadeværft: »Jeg bruger så meget tid på mit arbejde, så det er virkeligt vigtigt, at vi har det godt«

»Vi skal krane i dag« fortæller Dirch Petersen denne morgen, da jeg møder ham på værftet for at følge hans arbejdsdag.

Derfor har han allerede været ude og forhale, altså flytte nogle både, så der bliver plads ved kajen. For her klokken 8.30 om morgenen, har Dirchs dag allerede været i gang længe.

Denne morgen har han, som han plejer, mødt ind ved 6-tiden. Klokken 7.30 var der morgenmøde for alle medarbejdere med kaffe og arbejdsdeling.

På denne årstid er der nemlig ofte en del uforudsete arbejdsopgaver, forklarer værftsmesteren.

»På denne årstid har kan vores mange gæstesejlere pludseligt have udfordringer med deres båd. Og det kan ske både klokken 8 og klokken 16,« forklarer han. Og så springer Dirch og hans medarbejdere til. »De skal jo nødigt stande her i otte dage, selvom der er rart i Dragør.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Denne dag har værftet fire grundstødninger, der skal laves. Både, der er sejlet ind i rev og sten og har beskadiget ror, køl eller lignende. Den slags er der mange af om sommeren.

Om vinteren ser det anderledes ud. Der huser værftet både til vinteropbevaring og større ombygninger. Nogle ting laver ejerne selv – med hjælp fra Dirch og hans folk – resten laver værftet.

»Kunsten er at få fyldt op, så der er arbejde til 15 mand hele vinteren,« forklarer han.

Et bredt fag

En af både, der ligger på værftet denne dag er Gustava af Hundige. En mosgrøn motorbåd, der er ved at få skiftet kølen.

Khai har svejset et nyt stykke stål på overkanten af kølen. Nu pågår slibe- og lamineringsarbejdet, så kølen kommer til at side rigtigt igen.

»Det er faktisk den båd, jeg i sin tid lærte at sejle i,« fortæller Dirch. Han er født ind det maritime som tredjegenerations værftsarbejder. For godt 15 år siden var han også med til at skifte Gustavas motor til en el-motor.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dirch viser rundt på værftet. Her er træværksted med høvlbænke og rundsav mm. Der er materialer til at arbejde med glasfiber, skifte ruder og meget andet.

»Ja, det er jo et bredt fag: Man skal både kunne reparere vikingeskibe og arbejde i komposit« siger Dirch Petersen.  

Udover at betjene både fastliggere og gæstesejlere i Dragør Havn, har værftet også udført arbejde for Tivoli, Strömmas kanalrundfart og Arrivas havnebusser.

De senere år har Dirch og hans medarbejdere fået lov at udføre arbejde på Christian d. 10.’s gamle skib, Rita IV, der er blevet købt af en velhavende mand. Og derfor er restaureringen også udført med alt, hvad den kan trække: Træarbejde, messing, sågar bladguld på udskæringerne.

»Det er det ypperste i bådbygning, og det er jo rigtigt sjovt, ikke mindst for vores lærlinge. Selvom de også skal lakere i 15 lag og slibe mellem hvert enkelt,« siger Dirch.

Artiklen fortsætter efter billedet.

En mangfoldig arbejdsplads

På kajen i julisolen er to medarbejdere i gang med at arbejde på kutteren Elisabeth, der i dag ejes af Amager Museum.

»Vi er ved at skifte skandæk. Det er fuldt af fugt og råd,« fortæller Johanne, der er en af fem lærling på Dragør Baadeværft.

Oprindeligt er hun uddannet moderne danser, »men det miljø var ikke rigtigt for mig,« fortæller hun til Dragør Nyt.

Samtidig vidste hun, at hun ikke kunne sidde stille på en skolebænk længe ad gangen, så hun skulle lave noget, hvor hun kunne bruge sine hænder. Og da hun kommer af en maritim familie, og har sejlet hele sit liv, så lå bådebygningen lige for.

Også selvom der ikke var mange andre kvinder, da hun begyndte på teknisk skole i Helsingør for et par år siden. Men det er faktisk blevet bedre.

Artiklen fortsætter efter billedet.

På Dragør Baadeværft er der fortiden ansat tre kvinder, to af dem som bådebyggere og en på kontoret. Medarbejderstaben tæller også Tekle, der kom til Danmark som flygtning fra Eritrea og er uddannet på Værftet.

Det er vigtigt for Dirch Petersen at have en mangfoldig arbejdsplads.

»Jeg bruger så meget tid på mit arbejde, så det er virkeligt vigtigt, at vi har det godt,« fortæller han.

Blandede bolcher

På en smuk ældre sejlbåd er Ruben ved at skifte et toilet. Ifølge ejeren skulle det »bare lige gøres,« men sådan er det sjældent forklarer Dirch. For rør og vand løber under dørken eller er gemt i panelerne. Og det kan være svært at komme til i de smalle rum.

Artiklen fortsætter efter billedet.

»Som du kan se, er det en ’blandede bolcher-butik’ sådan et værft,« forklarer Dirch, da vi går tilbage til værftet for at spise frokost.

Efter at rugbrødsmadder og pastaretter er indtaget i frokoststuen med Dragørs måske bedste udsigt, er det endelig blevet tid til »at krane«.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Denne dag er der en god håndfuld både der skal flyttes. Halvdelen er nyligt reparerede, der skal i vandet. Den anden halvdel skal op af vandet.

Det sidste gælder blandt andet GetAway, en smuk sejlbåd med en kampvægt omkring de syv tons. Med to seler om skibet hejser den røde kran det fri af vandet og løfter Getaway over på et stort stativ, hvor det skrues fast mellem fire punkter, mens kølen hviler mod to træklodser.

Det store skib svæver i luften, mens Dirch og hans hold arbejder omkring det. Det er en holdsport at drive et værft. Og så pludselig står det helt stille og fastmonteret. Flere havnegæster standser og kigger på. Det ser imponerende let ud.

Så sætter Dirch sig ind i sin gule vogn og bakker behændigt skibet væk fra kajen og over blandt de andre, der står foran værftet. Hvis man synes, det er let at bakke med en trailer, så er her en øvelse for viderekomne.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dirch hægter et nyt stativ på vognen og kører det over til kajkanten. Merle af Dragør skal i vandet. Stropperne monteres og det samme gør fortøjningerne, kranen løfter, Merle svinger 180 grader og da kølen er brudt gennem vandoverfladen, og skibet ligger og vugger i havnen, fortøjes hun. Der er stadig fire skibe endnu.

Der er nok at se til i sådan en »blandede bolcher-butik«.