Erhvervsdrivende: Gør mere plads til de små

Huslejen skal ned på Kongevejen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal kommunen arbejde for at sikre andre steder, hvor iværksættere og kunsthåndværkere har større mulighed for at kunne betale huslejen. Ikke fordi nogen skal have almisser, men fordi det kræver en indsats fra alle, hvis nye butikker og virksomheder skal kunne spire, få fat og blomstre til gavn for både bylivet og borgerne.

Sådan lyder det fra en lille håndfuld erhvervsdrivende, der ikke har til huse på Kongevejen. Blandt andre keramiker Camilla Kongeskov, der har værksted derhjemme og oplever huslejen på Kongevejen som alt for dyr. Hun mener, at politikerne skal tænke kreativt, hvis de mener det alvorligt, når de laver erhvervs- og turismestrategier.

»Måske kan man skabe rammerne for, at flere små iværksættere kan gå sammen om et lokale. Sæsonbaseret husleje kunne bestemt også være en mulighed, men hvis sommermånederne fortsat ligger i samme prisleje, skal vintermånederne virkelig skrues meget ned,« siger hun. 

Ingen spontane kunder på A.P. Møllers Allé

Men er Kongevejen stedet at være – eller kunne du ikke lige så godt etablere dig på A.P. Møllers Allé eller et andet sted?

»Hvis det udelukkende er til værksted og ikke butik/showroom, så kan andre steder i byen også være en mulighed. Men alle vi selvstændige lever jo af kunder, og her er Kongevejen altså stedet. Det er her, vi mere spontant kommer forbi butikkerne, fordi vi har andre ærinder eller er nede og drikke en kaffe. Det er også her, turisterne kommer, for eksempel busserne med krydstogtgæster. Der kommer altså ikke en spontan kunde forbi A.P. Møllers Allé,« lyder det fra Camilla Kongeskov.

Hun mener derfor, at det er både oplagt og nødvendigt at skabe flere muligheder til de små lokale selvstændige på og omkring Kongevejen.

»Vi er mange kreative sjæle herude, der kan alt muligt forskelligt, og det ville bidrage så meget til byens liv og sjæl, hvis der blev plads til os også. Sådan lidt ligesom når man er på Bornholm eller i andre sommerbyer. Jeg håber sådan, at idéerne til den gamle biograf eller det gamle bådværft kan have det med i tankerne. Det ville være helt oplagte steder,« siger hun.

Erhvervslivet løfter også selv

Hun tror i det hele taget meget på, at det er i den gamle by og på havnen, at man skal se på muligheder for at styrke butiksliv og lokal handel. Ifølge Camilla Kongeskov er der et godt fællesskab butikkerne imellem, og erhvervslivet har selv prøvet at løfte sin del af opgaven.

»Sidste år var vi flere selvstændige, der gik sammen om at lave et arrangement i Framehouse, der satte fokus på netop de mindre og til dels mere ukendte selvstændige. Jeg blev selv overrasket over, hvor meget vi har og kan få i vores egen lille by,« forklarer hun og fortsætter:

»For mig har det være helt uvurderligt, at andre lokale har hjulpet mig, for eksempel Gabriel Jensens Traktørsted, hvor mange kommer og drikker deres kaffe af mine kopper, og Butik22, som ligger på Kongevejen, hvorfra jeg sælger mine ting.«

Hun håber dog, at politikerne vil stramme sig an for at skabe endnu flere rammer for især de små selvstændige.

»Allerhelst ønsker jeg, at der kan komme flere muligheder omkring havnen, som kan komme både de selvstændige, de lokale og turisterne til gode,« siger hun.

Lad os bruge de bygninger, vi har

Også skrædder Lone Nyby fra Tekstilværkstedet mener, at det er vigtigt, at politikerne, udlejere og erhvervsliv i fællesskab tager ansvar for at skabe rammerne for de små – og ikke mindst de nystartede – virksomheder. Skal man have fodfæste, er det en stor mundfuld med varelager og dyr husleje – noget, de færreste har råd til.

»Vi er nødt til at få skabt rammerne for de virksomheder, vi gerne vil have ind, ellers er det meget få, der har en chance for at være med. Vi kan da godt blive ved med at tale om udbud og efterspørgsel, men er det ikke bedre, at vi ser på, hvordan vi på lang sigt kan skabe et byliv, der også er levende på lang sigt? For det tror jeg, at alle Dragør-borgere er interesserede i,« siger hun.

Hun er lidt træt af at høre, at alt handler om udbud og efterspørgsel:

»Priserne stiger på alt. Lønningerne stiger. Vi køber mere og mere. Og sådan kan vi blive ved. Men jeg tror, at vi er nødt til at se hinanden i øjnene og tænke over, hvad det er for et samfund og en by, vi vil have. At kommunen holder huslejeniveauet nede i deres egne bygninger, er at gå forrest med et godt eksempel,« siger hun.

Lone Nyby tænker, at det er kommunen, erhvervslivet og de private udlejere, der i fællesskab skal forsøge at ændre mønstrene.

Tekstilværkstedet holder til på A.P. Møllers Allé og er meget glad for lokalerne her, som er nemmere at betale end dem på Kongevejen. Og selvom hun synes, at der er masser af ræson i at udvikle området her, så er det midtbyen og havnen, der er mest oplagt for et samlet byliv med butikker og caféliv. Derfor mener hun ikke, at politikerne kan komme udenom at tænke nye tanker.

»Skurbyen og det gamle værft er jo bare nogle af de fantastiske steder, vi har. Det er kunst i sig selv at lade noget af det gamle få lov til at eksistere og få liv og indhold i stedet for, at alt skal være poleret og pænt. Få det flettet lidt ind i hinanden. Et bæredygtigt byliv handler også om at bruge de bygninger, vi har,« lyder det fra Lone Nyby.

Netværk er vigtigt

Hos lege- og børnetøjsbutikken De Små Engle, der ligger på Magleby Torv, mener søstrene Lisbeth og Annette Hansen, at det er svært at vurdere, om huslejeniveauet er passende på Kongevejen, uden at kende til de enkelte butikkers kundeflow.

Men de er meget enige med de to andre erhvervsdrivende i, at der skal tænkes mere i netværk og synlighed på tværs af byen, hvis erhvervslivet i Dragør skal styrkes.

»Vi deltog sidste år i et arrangement hos Framehouse, hvor erhvervsdrivende i Dragør kunne udstille. Dette var et super initiativ og vil blive afholdt igen i år. Det skabte synlighed for os erhvervsdrivende samt et godt netværk blandt forretningerne,« forklarer de.