Billetlugen er der stadig; det runde hul i glasset og den smalle sprække, hvor penge kunne veksles til et par timer i drømmeland. Det samme er cafeen, der engang har fået en overhaling med bemalet loft og matchende stole – i 90'erne, måske, hvis man skal tro den krasse farvepalet.
Og så er der selvfølgelig salen, som man når ved at krydse terrazzogulvet, hvor en sprække trækker sin streg hen mod en dekorativ roset. Salen med de grønne sæder, det røde loft og lærredet, hvor Chaplin, Schwarzenegger, Garbo, Streep, Passer, Mikkkelsen og utallige andre legender og for længst glemte navne gennem et århundrede har fodret drømmene siden premieren i 1928 med lystspillet »Lange Bukser«.
Dragør Bio på Jan Timanns Plads står for en fornyelse og en genåbning, og Dragør Nyt har fået lov til at tage en tur gennem det, der skal forandres, inden den formentlig genopstår som kombineret biograf og kulturscene næste år.
Det bliver til et farvel til noget, der nok vil være nostalgisk for en del. Men også et blik frem mod det, der skal fremtidssikre den gamle bygning til kommende generationer af biografgængere.
