»Sov sødt min kære lille elskede Henny.«
Meta Marie Oline Simonsen skrev ordene på en seddel, som hun lagde ned i en papæske, ned til hendes datter, som var kommet til verden få timer før.
Den unge tjenestepige havde født barnet alene på sit loftskammer hos gårdejer Henrik Wybrandt på Rosenlund natten mellem den 7. og 8. februar 1922. Kort forinden var hun selv fyldt 19 år.
Gården ligger derude, hvor Fælledvej bliver til Skydebanevej nær Kongelunden. Her havde Meta tjent i nogle måneder, da hun fødte på loftsværelset.
Langt fra hjemegnen i Nordjylland. Og langt fra gården i himmerlandske Thorup, hvor en ungdomsforelskelse havde udviklet sig til det mareridt, hun nu befandt sig i. Æsken vidste hun ikke, hvad hun skulle stille op med. Hun gemte den i sin kuffert på værelset.
En farlig flirt
Men før det kom så vidt, skal vi tilbage til lykkeligere tider i Himmerland.
Meta voksede op i beskedne kår i et husmandshjem i Nordjylland.
Hun mistede sin mor, da hun var otte år gammel, og det har formentlig nærmest været en selvfølge, at hun skulle ud at tjene, i hvert fald indtil hun blev gift.
Sådan var rutinen ofte for unge piger af hendes stand. Hun landede på gården i Thorup i vinteren 1921. Arbejdet som tjenestepige på en gård var fysisk hårdt, men det tunge slid som tjenestepige blev forsødet af en flirt med gårdejerens 15-årige søn. Den bar desværre frugt.
Meta blev gravid og søgte i slutningen af 1921 en ny plads, sandsynligvis uden at fortælle årsagen til sin tidligere arbejdsgiver. Gårdejer Wybrandt på Rosenlund kan vi godt gå ud fra ikke fik noget at vide om hendes tilstand. For nok var Danmark i 1922 ved at være et moderne samfund. Skoleundervisning af alle børn havde været en del af hverdagen i det meste af et århundrede. Kvinder og tyende havde fået stemmeret syv år tidligere. Biler var begyndt at fylde på vejene. Og flyvemaskinerne havde allerede i årevis hængt i luften over Amager fra den daværende flyveplads på Kløvermarken.
Skamfuldt
Men på andre områder var landet stadig gammeldags. I moralopfattelsen, for eksempel. Mange kvinder så det som skamfuldt at blive gravid uden for ægteskabet, og lovgivningen gjorde det ikke lettere. Den sonderede mellem ægte og uægte børn, og alene udtrykket »uægte« rummede en indikation af mindre værdi set fra samfundets side.
At landet i høj grad var bygget op om kvinden som hjemmegående part i et ægteskab, hvor manden tjente pengene, gjorde ikke fremtidsudsigterne lettere. Det var simpelthen praktisk svært at have et barn samtidig med, at man skulle arbejde for føden.
Fødselsstiftelsen
Meta havde udtænkt en plan for at komme ud af sin knibe. Efter at have opsagt sin stilling i Himmerland, søgte hun en plads nær København. Hun ønskede ifølge hendes egen forklaring at være i nærheden af Fødselsstiftelsen, en københavnsk institution, der siden 1700-tallet havde taget imod ugifte kvinder, der kunne føde i anonymitet, som regel for derefter at bortadoptere barnet. Ret beset var Fødselsstiftelsen nedlagt i sin oprindelige form 12 år tidligere, men enten har Meta ikke vidst det, eller også har hun blot brugt navnet om Rigshospitalets nye fødeklinik, der delvist havde overtaget funktionen.
Uanset nåede hun ikke den korte vej fra Rosenlund og til Blegdamsvej i København. Fødslen gik i gang før tid.
Man kan kun gisne om, hvad Meta har tænkt, da hun lå der i sin seng på loftsværelset, langt hjemmefra og i smerte i vintermørket natten til den 8. februar 1922. Og ikke mindst, hvordan hun har formået at komme på benene og holde på sin hemmelighed i dagene efter.
Et lommetørklæde om halsen
Meta forklarede selv, at hun besvimede under fødslen. Da hun kom til bevidsthed, så hun sin nyfødte datter. Pigen var død, men alligevel snørede Meta et lommetørklæde stramt om barnets hals, inden hun lagde det i papæsken og ned i kufferten sammen med den sidste hilsen: »Sov sødt min kære lille elskede Henny.«
Et uhyggeligt fund
To uger efter var Fru Wybrand inde på Metas værelse. Hvorfor ved vi ikke, men hun kiggede sig grundigt om og fandt æsken med barneliget i tjenestepigens kuffert. Politiet blev tilkaldt, og Meta meddelte betjenten, at hun ville tage sit liv, hvis hun fik mulighed for det.
Det fik hun åbenbart ikke. I hvert fald blev hun afhørt i retten, sandsynligvis i retsbygningen på Blegdamsvej i København, blot ti minutters gang fra Rigshospitalets fødeklinik, hvor Henny ellers kunne være kommet til verden.
»En god pige«
Hun forklarede, hvem faderen var. Historien har masser af eksempler på, at relationer mellem herskab og tjenestefolk ikke var fuldt frivillige, men med Meta og Henning, som knægten hed, er der intet, der tyder på andet end en ungdomsforelskelse.
Meta forklarede i retten, at hun havde kaldt barnet for Henny, fordi navnet lå tæt på Henning, og da Henning senere blev afhørt, bekræftede han da også forhold og vedstod sig at være faderen. Han erklærede, at »Meta var en god pige, der ikke talte med fremmede«, som det hed i et samtidigt avisreferat.
Obduktionen af Henny bekræftede, at barnet næppe havde været i live, da tørklædet blev snøret om hendes hals. Det betød, at Meta slap for den hårdeste anklage om at have myrdet sit barn. Men det betød ikke, at hun var ude af sin knibe.
»Naar et udenfor Ægteskab besvangret Fruentimmer føder i Dølgsmaal, og Barnet derefter findes at være dødt, uden at det kan oplyses, at Døden er indtraadt før Fødselen, straffes hun, forsaavidt hendes Forhold iøvrigt ikke medfører høiere Straf, med Forbedringshuusarbeide eller under formildende Omstændigheder med Fængsel,« hed det i den datidige straffelov.
Det er værd at bemærke, at der tales om at være blevet besvangret uden for ægteskab – loven lægger op til, at det i sig selv er en skidt situation, som ikke er ligestillet med en tilsvarende handling inden for et ægteskab.
10. maj 1922 faldt dommen i Østre Landsret. Seks måneders simpelt fængsel endte det med. En relativt mild straf. Meta slap for forbedringshusarbejde, som grundlæggende var tvangsarbejde, og kunne nøjes med at afsone under de mere lempelige forhold, som simpelt fængsel bød på.
Meta forsvinder ud af historien efter afsigelsen af dommen. En slægtsforskningshjemmeside har blot registreret, at hun har eksisteret, men uden dødsår. Tilbage står kun avisreferaterne om en hændelse, der var alt for almindelig i hendes samtid.
Kilder: Diverse avisarkiver via Mediastream, plowsen.dk, krim.dk, lex.dk
