Eventyret begyndte, da han droppede B&W og fløj til New York

Han kunne ikke se vandet. Der var kun en smal række af vinduer øverst oppe i den hal med de store hvide vægge, hvor han stod og arbejdede.

Men den blå himmel og skyerne, der dansede forbi, kunne han skimte. Synet og eventyret – og tanken om de skibe, der sejlede afsted lige udenfor – gav ham en voldsom udlængsel.

Han vidste, han havde et godt job som maskinarbejder hos B&W (verdens førende skibsmotorbyggere i 60’erne). Og at han var en mester i at bygge motorer og maskiner. Nu var han 22 år, og det nemmeste ville være at gøre som alle andre. Beholde jobbet, blive gift, købe et hus. Slå sig ned og til ro.

»Men i det øjeblik kunne jeg bare mærke, at det her skal jeg ikke bruge hele mit liv på. Så jeg solgte en båd, jeg havde bygget og brugte pengene til at købe en flybillet til New York.«

Sådan fortæller Flemming Bender Jensen, der i denne uge fylder 80 år, hvordan hans sejleventyr for alvor begyndte.

Egentlig ikke tid til drømme

At bådene skulle blive en livslang passion for ham, kom ellers ikke i dåbsgave, da han voksede op i Kastrup. Faderen var selvstændig og havde før krigen haft sejlbåd i Nakskov Fjord, og moderen var hjemmegående husmor. Men juleaften det år, Flemming var fyldt fem år, døde faderen af et mavesår. Så moderen tog arbejde som husmorafløser for at tjene penge. Og Flemming og hans søster måtte selv hjælpe til fra barnsben.

Flemming gik da også i lære på en maskinfabrik allerede som 14-årig. Så fritidsinteresser og store drømme burde der egentlig ikke have været tid til.

Men saltvandet i luften trak, og som 12-årig var han begyndt i Kastrup Sejlklub. Han sparede sammen til at købe en OK-jolle og byggede selv en bedre som 20-årig.

Og det var den, han kunne sælge til så gode penge, at han kunne flyve til New York. Han havde en beslutsomhed med sig og en vilje til at gribe chancer, som, mener han, kan føres tilbage til det at miste sin far som 5-årig og være nødt til at tage ansvar.

Så der stod han altså i New York. Året var 1968, og planen var at tage videre for at besøge sin gode ven Ib, som skulle træne mexikanerne til de olympiske lege i Acapulco. Flemming nåede da også frem, overraskede Ib og endte med at hjælpe de danske OL-sejlere under hele OL. Det var også der, han første gang mødte Paul Elvstrøm – sejlsportens ukronede konge.

»Det var et fantastisk OL, men også resten af de seks måneder, jeg havde i Mexico og USA. Det var fest og farver. Amerikanerne var meget venlige, og jeg mødte så mange spændende mennesker,« fortæller Flemming Bender Jensen.

Fortsatte sin sejl-færd

Så han kom hjem med endnu mere lyst til eventyr og sejlads, end da han tog afsted. Derfor passede det ret godt, at han blev mødt med en militærindkaldelse til Søværnet.

Han kom i marinen og endte med at blive der i tolv et halvt år, fordi han kunne kombinere sin viden om sejlads og nødprocedurer inden for sejlads. Han var blandt andet instruktør i brandbekæmpelse og røgdykning og blev siden brandvagtchef på Holmen. Samtidig sejlede han de hvide chalupper, der sejlede med de kongelige til og fra kongeskibet Dannebrog.

Kapsejladsen kunne han ligeledes dyrke inden for marinen. Og også her mødte han de kongelige. Han kan fortælle anekdoter om at have sejlet med den norske Kong Harald, der var på besøg i Danmark, fordi den danske Kong Frederik var død. Eller om at have sejlet mod en Kong Konstantin, som var en presset mand, fordi det var kort tid før, han blev afsat og måtte i eksil.

Men det er en anden »kongelig«, der har gjort mest indtryk på Flemming.

»Jeg plejer at sige, at jeg har sejlet med to konger og en kejser. Og kejseren – det var Elvstrøm. Jeg havde jo mødt ham i Acapulco, men næste gang jeg mødte ham, var da jeg sejlede kapsejlads i marinen. Jeg havde bygget 20 flipperjoller med konstablerne på Margretheholm. Og så skulle Elvstrøm flyve ind i en helikopter sammen med admiralen og indvie de her joller. Men da helikopteren kom og lavede et stort ‘blast’, blev den yderste jolle – som var den, jeg havde bygget til mig selv – løftet op over pladsen, hvor den vendte sig, faldt ned og blev slået i 1.000 stykker,« husker Flemming Bender Jensen med et skævt grin.

Nyt eventyr med Elvstrøm

Den smadrede båd blev dog starten på et nyt eventyr. For Flemming kom på den måde naturligt i snak med Elvstrøm og blev fast gast på hans Soling i 1970 og 1971.

»På det tidspunkt havde jeg sejlet i mere end ti år. Men jeg følte det, som om jeg sad i en båd for første gang, når jeg sejlede med Elvstrøm. Han havde en unik forståelse for sine gaster og for, hvor vinden og strømmen kom fra, og hvad det krævede af os,« forklarer Flemming Bender Jensen.

En diskusprolaps satte dog en midlertidig stopper for Flemmings sejlkarriere i 1972. Og det blev farvel til OL-drømmen med Elvstrøm.

Til gengæld fik Flemming lov at låne en form af Elvstrøm til at støbe en finnjolle i. Han endte faktisk med at bygge fire finnjoller i den form. Men han syntes ikke, de blev hurtige nok. Så han endte med at købe sig en bedre finnjolle i stedet. Og lige siden har det været hans foretrukne fartøj.

Sejlads og familie konkurrerede

Efter marinen blev Flemming uddannet folkeskolelærer og fik seks år i den danske folkeskole som matematik- og fysiklærer. Senere fik han ansættelse i SAS, hvor han blev chefinstruktør for nødprocedurer og security og underviste i hele verden. Samtidig kunne han dyrke kapsejladsen i flybranchens egne konkurrencer. Blandt andet vandt han World Airline Championships i Sydney.

Udover at dyrke kapsejladsen på højt plan endte han i øvrigt ved lidt af en tilfældighed med at blive fast styrmand på en stor ejendomsmagnats båd, som han sejlede 30.000 sømil med. Så når han ikke fløj rundt i verden med SAS, kunne han sejle rundt i den båd som styrmand. Sejladsen og eventyrlysten har foreløbigt bragt ham rundt i 67 forskellige lande.

Undervejs har udlængslen dog også skullet konkurrere med familien. For allerede i marinen mødte han Ingelise, som han blev gift med, byggede hus med i Dragør og fik to børn med.

»Ingelise har altid givet mig plads til at sejle. Og vi har to fantastiske børn, som begge har fået den her eventyrlyst med sig. Men når jeg tænker over det, så er det jo Ingelise, der altid har været stabil, og mig, der har været klovnen, som kom ind og ud,« siger Flemming Bender Jensen med lige dele sjov og alvor i stemmen og fortsætter:

 »Men familien betyder alt. Og da børnene var små, læste jeg i øvrigt til lærer og arbejdede i flere år som folkeskolelærer. Så her havde jeg mere tid til at være sammen med familien. Så kom SAS og prikkede mig på skulderen og lokkede med mere i løn og frie rejser, og så vandt eventyrlysten igen.«

Kan ikke slippe finnjollen

Uanset hvor hans job og livet har ført ham hen, har kapsejladsen dog altid været en konstant. Og den runde fødselsdag får ham ikke til at ændre det.

»Det gode ved finnjolleklassen er, at man kan blive ved med at sejle hele livet. Og nu har jeg nået klassen på over 80 år, hvor man er Super Legend. Det, synes jeg faktisk, er et mål i sig selv,« smiler han.

I klassen før Super Legend – som hedder Legend – vandt han i øvrigt EM i Polen som 74-årig. Han var den første dansker, der deltog i den klasse.

Efter EM endte Flemming dog med at sælge sin elskede finnjolle og købe en stor havkrydser, han altid havde drømt om. Men sådan en båd kræver en besætning på seks til syv mand, og det blev for besværligt at samle så stort et hold, når han ville ud at sejle. Så nu har han lige købt sin gamle finnjolle tilbage, og den ligger på plads nummer ét i Dragør Havn.

For uanset, at han har masser af eventyr i kufferten og føler sig taknemlig over alt, han har oplevet, slipper han ikke sejladsen. Uanset at kroppen ikke er så hurtig, som den har været. Men hvad er der med de både?

»Jamen, du er alene med naturen og det sportsredskab, du har. Jo bedre, du kender båden, vinden og strømmen, og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det elsker jeg bare,« fortæller han.