Hvad vil Dragørs partier gøre ved havnen?

Vi elsker den alle. Dragør Havn. For man kan ikke bo i kommunen uden at holde af det gamle fiskerleje og stemningen dernede med kuttere, sejlbåde, værft, røgeri og små caféer, der fører op mod byen, hotellet og butikkerne. Men i mange år har der været snak om, at der bør ske noget mere.

At havnen kan være primus motor i en udvikling af både erhvervsliv, turisme og kulturliv og måske endda boligudvikling. I det netop indgåede budgetforlig er der afsat penge til revitalisering af havnen, og at man skal bestille en konkret udviklingsplan i 2026. Men er der nogen af årets spidskandidater til kommunalvalget, der vil binde sig til, at der skal ske noget konkret i den næste valgperiode – ud over det almindelige vedligehold af havnen?

Det har Dragør Nyt spurgt dem alle om. Og herunder kan du så læse svarene fra dem, der har sendt os et svar.

Michael Thurau vil have en stor investor ind på havnen

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Jeg vil forpligte mig til, at der udarbejdes en konkret udviklingsplan indeholdende følgende faser og elementer – og ikke blot, at der er afsat penge og en masse snak. Dragør Kommune skal bevare ejerskab af havnearealerne. Derfor skal der findes en privat investor/udvikler, som får en 50-årig brugsret/lejekontrakt (typisk med option på forlængelse) til de udpegede byggefelter i Lokalplan 70. Investor finansierer og opfører bygninger samt infrastruktur på byggefeltet. Efter 50 år overgår bygningerne til kommunen.«

»Kystprofilen skal respekteres sammen med sigtelinjer mod byen og havet. Tag- og facadeløsninger skal matche Dragør-skalaen. Bygninger skal indrettes fleksible, så funktion kan skifte fra værft til kulturhus til restaurant afhængig af markedet. Og vi skal se på grønne løsninger: regnvandshåndtering, grønne tage og solceller, hvor tilladt, klimatilpasning af kaj (stormflodsbeskyttelse). Værftet kan muligvis indkapsles af nye bygninger ved at sløjfe en parkeringsrække mod havneparkeringen. Det forudsætter dog, at parkeringerne kan genskabes på den modsatte side ved barakkerne.«

»Det er på tide at starte projektet op, hvor vi skaber en kanal mellem den nye havn og færgehavnen, lukker indsejlingen til den nye havn og etablerer en ny mole mellem fortet og færgehavnen. Dette projekt bør også omfatte en bro til flere bådpladser (til charter og gæstesejlere) langs sydsiden af sandtangen fra legepladsen til den nye kanal. I næste fase kan der brydes igennem fra færgehavnen til den gamle havn og indsejlingen kan lukkes – måske til fordel for et havnebad for enden af nordre mole.«

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»I de sidste 25 år er der – ud over det nye værft – ikke sket nævneværdigt på havnen til gavn for byen og borgerne. Udvikling af havnen er min mærkesag, og den er vigtig for byens erhverv og butikkernes overlevelse. Min baggrund som erfaren erhvervsleder indgyder mig optimisme. Jeg er vandt til at arbejde ud fra en vision, strategisk målsætning, en business case og herefter gennemføre projektet inden for en veldefineret tidsramme. Sådan vil jeg drive alle mine mærkesager frem.«

Nicolai Bertel Riber vil ikke have boliger på havnen

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Socialdemokratiet ønsker at udvikle havnen med stor respekt for det historiske miljø, havnen også er. Det betyder for det første ingen boliger, hverken i eller på havnen. Havnen er alles og ikke nogens. Der skal også være plads til det skæve og skrå, samtidig med at vi gerne vil gøre plads til en udvikling, der kan skabe arbejdspladser og mere rum til foreningslivet.« 

»Vi ved, at kystsikringen kommer til at betyde noget for Dragør Havns både indre, men især ydre. Det skal vi have afklaret, så vi har en ramme at arbejde ud fra. Når vi har det, så kan vi gå i gang, og det skal vi selvfølgelig have en plan for. Det vil jeg forpligte mig på i den kommende valgperiode, og så skal vi i øvrigt renovere og vedligeholde den eksisterende havn, indtil vi når derhen, og det har vi heldigvis sat lidt penge af til.«

»Økonomien til den store havneudvikling skal selvfølgelig også prioriteres inden for anlægsbudgettet, når vi ved, hvordan det tager sig ud. Men ACV har jo sagt, at reserverne i kommunens kassebeholdningen skal reserveres til de store anlægsprojekter, herunder havneudviklingen.« 

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Kystsikringen, som kommer, presser os til at tage stilling til den samlede havneudvikling, da det jo som sagt ændrer havnens ydre rammer.« 

Kenneth Gøtterup siger, at der er penge i kassen til havneudvikling

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Af budgetaftalen fremgår det, at en del af den opsparede kassebeholdning skal anvendes til at videreudvikle havnen. Det er ud over de midler, der allerede er i anlægsplanen til almindeligt vedligehold. Vi har tidligere i denne periode meldt ud, at en endelig beslutning afventer mere viden om kystsikringen. Den er vi tæt på at have, og derfor går vi nu i gang med første step – at lave en plan for den kommende udvikling. Den skal vi lave i en tæt dialog med havnens brugere.«

»Derudover skal vi allerede meget tidligt i processen have et overblik over forventet udgift, så vi kan træffe den endelige beslutning om, hvor mange penge vi kan anvende, så processen for udvikling af havnen kan ske hurtigt. Det er for tidligt at sige noget om, hvilke tiltag der skal iværksættes. Men vi ved allerede nu, at vores moler trænger til renovering, og her ønsker jeg, at vi får vurderet, om ikke det er bedst at anlægge nye flydemoler. Så vil det være hensigtsmæssigt på sigt at tænke i sammenlægning af havnebassinerne, men med respekt for, at den gamle historiske havn stadig skal fortælle historien. Vi skal også have set på bade- og toiletfaciliteter.« 

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Borgerne kan roligt tro på, at det bliver til noget. Alene af den grund, at vi har gennemført det, vi har sagt, at vi vil gennemføre i denne valgperiode. Samtidig er det hele kommunalbestyrelsen – minus Liste T – der står bag budgettet, og vi har penge i kassen til at udvikle havnen for.«

Peter Læssøe vil have Lokalplan 70 ud at leve

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»At bestille en udviklingsplan er typisk – i et valgår – en syltekrukke! Som det eneste parti i kommunalbestyrelsen vil Liste T gennemføre den indre kystsikring og samtidig sætte gang i udviklingen af havnen. Første del af havneudviklingen kunne være tætning af østmolen, som er en forudsætning for gennemgravning af sandtangen. I en dialog med havnefogeden skal man afgøre, om udskiftning af de tre moler i den nye havn har førsteprioritet.«

»Kommunens likviditet muliggør investering i både kystsikring og havn.«

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Dit spørgsmål er forståeligt, men nu er tiden kommet til, at vi kommer videre på havnen. Liste T arbejder for en havn, der respekterer Lokalplan 70, som samtlige partier stod bag, da den blev besluttet omkring år 2010. Vi synes også, at havnegruppens arbejde er meget spændende. Og deres tanker om at grave sandtangen igennem og kun have én indsejling til havnen flugter meget fint med det arbejde, Liste T havde sat i gang for fire år siden, men som blev taget af bordet af det nuværende flertal.«

Else Lykke Madsen vil arbejde for husbåde

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Når der bliver talt om havnen, er der næsten et standardsvar: Havnen er for alle og ingen boliger. Ingen boliger, det er vi enige om. Og fejlagtigt betragter mange husbåde som boliger på havnen. Men husbåde ligger i vandet, og der kan laves lejekontrakter på 20 til 30 år. Altså forpligter det kun vore efterkommere i den givne årrække. Det giver leje til havnen, der kan omsættes til istandsættelse af havnebassiner. Det giver skatteydere til Dragør Kommune. Og det giver liv og udnyttelse af det gamle færgebassin. Selvfølgelig skal husbådene være bygget/designet, så de passer til Dragør by.«

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Der er stort set ikke sket noget på havnen i 20 år, men der er talt meget og også kommet mange gode forslag. Et konkret sted at starte kunne være at nedrive den gamle værftsbygning, rydde op og rense grunden, der er forurenet.«

Henrik Kjærsvold-Niclasen vil have et nyt bibliotek på havnen

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Vi i Venstre ønsker at komme i gang. Vi har allerede taget initiativ til at starte debatten ved at foreslå et nyt bibliotek på havnen. Det kan være en katalysator for mere liv og aktivitet – både for borgere og gæster, der besøger vores by. Jeg ønsker en levende havn med både plads til fiskeri, foreningsliv, kultur og oplevelser. Helt konkret tror jeg på, at nye rammer som for eksempel et bibliotek kan blive et mødested, der trækker folk til og skaber aktivitet. Havnens sjæl skal bevares – men vi skal turde udvikle, ellers risikerer vi, at den dør langsomt.«

»Der skal laves en samlet udviklingsplan i 2026, og her bliver det afgørende, at vi kombinerer kommunale midler med private investeringer og samarbejder. Vi kan ikke udvikle havnen alene for kommunale kroner – men vi kan sætte rammerne, så andre også får lyst til at investere.«

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Det er rigtigt, at havnens udvikling har stået stille i mange år. Hovedårsagen er, at vi har ventet på beslutninger om kystsikringen. Men der har også manglet mod og visioner, begge dele har været dybe som flade tallerkener. Det skal være slut. Med budgetforliget er der nu sat penge af, og vi i Venstre har allerede lagt de første tanker frem. Det er ikke længere kun snak – nu skal vi handle.«

Morten Dreyer vil hive projekt fra 2021 frem igen

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Sikring af Østmolen blev grundigt undersøgt i 2021, da jeg var formand for udvalget. Planerne ligger klar. Der var her udarbejdet en foranalyse for ombygning af Dragør Havn. Projektet omhandler en tætning af Østmolen, en oprensning af lystbådehavnen, hvor bundmaterialet indbygges i Østmolen og kajanlæg på Sandtangen, ændret indsejling til færgehavnen, gennemgravning af sandtangen og etablering af flere bådpladser med ponton moler.«

»Foranalysen viste, at projektet vil beløbe sig til 59 millioner kroner, og at anlægsarbejderne forventes at kunne påbegyndes januar 2023. Der er afsat et anlægsbudget på 30 millioner kroner. Der skal nu tages stilling til tilpasning af projektet til budgettet på 30 millioner kroner til udbudsform, tids- og aktivitetsplan samt igangsætning af næste fase.«

Lisbeth Dam Larsen tænker havn og kystsikring sammen

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Jeg foretrækker den ydre adaptive løsning, hvor vi ikke bygger om på de indre bolværker, men til gengæld indtænker en udvidelse af Dragør Havn med en fælles indsejling og langt flere lydtbådepladser også til større både. Og så så jeg i øvrigt gerne den indre havn som officiel træskibshavn, hvor træskibe kan ligge gratis – permanent eller som gæster.«

Leif Nielsen vil have mere liv på havnen – og undersøge husbåde

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»SF er med på, at havnen trænger til noget maling og en enkelt cementklat. Havnen er jo et af flere vartegn for Dragør. Den maritime atmosfære er vigtig. Men SF synes, der mangler lidt ekstra butiks- og caféliv. Lidt flere faciliteter for de lokale sejlere, gæstesejlere og turister.«

»Vi går ikke ind for, at der skal bygges boliger på landjord på havnen. Men man kunne måske se, om der kunne laves et område til nogle husbåde. Måske ikke lige i havnen,  men lidt udenfor, så man ikke kommer i karambolage med boliglovgivning, som turister kunne overnatte i.«

»I forhold til økonomien står kommunen for renovering, men ekstra ønsker må betales af bådejerne og besøgende.«

Hvorfor skal borgerne tro på, at der sker noget nu?

»Kystsikring og renovering af havn hænger sammen, så derfor tror vi, der sker noget nu, og der er jo også afsat penge på budget 2026/2029 til dette.«

Anne Grønlund ønsker havnebad og søfartsskole

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Helt akut og konkret vil jeg afsætte 100.000 kroner til nødtørftig reparation af loftet i Det Gamle Værft. Desuden vil jeg sætte mindst fire moderne toiletter og et handicaptoilet op på havnen. Det er pinligt, at folk ikke kan finde et toilet, og især for kørestolsbrugere. Det skal fixes nu, der skal afsættes midler øjeblikkeligt.«

»Dernæst mener jeg, at udviklingen af havnen politisk har været sandet til og grebet forkert an, siden færgerne stoppede i efteråret 1999. Fremadrettet vil jeg arbejde for, at Dragør Havn skal have et særskilt budget efter samme model som i Tårnby Kommune og Kastrup Lystbådehavn. Et samarbejde med havnefoged, erhversdrivende og brugere af havnen, som er organiseret i foreninger, vil langt om længe sætte gang i udviklingen af havneområdet. På en enkel måde bliver havnen dermed til et levende, attraktivt og moderne samlingspunkt for vores lokalsamfund.« 

»Ved et særskilt budget kan vi udvikle hele havneområdet i pagt med vores fantastiske maritime miljø og historie. Dragør har et hav af muligheder, som sagtens kan finansieres, hvis vi tænker anderledes. Jeg vil nævne et par af mine egne ønsker: et havnebad, der hvor vi havde færgeleje, med en lille kiosk. En officiel autocamperparkering (cirka 50 styk til 250–450 krone/døgnet) ved standerpladserne ved fortet i sommerperioden. Betalingsparkering på hele havnen – for alle uden p-licens. Leje af kommunens bygninger og arealer på havnen går målrettet til udvikling af havnen. Mindre husbåde – på forsøgsbasis. Og en søfartsskole med kostskole i forbindelse Dragør Værft.«

Flemming Blønd vil have flydebroer og nyt gennemløb

Hvad vil du forpligte dig til at sætte i gang af udvikling på havnen i den kommende valgperiode? Og hvor skal pengene komme fra?

»Dragør kommune har for nylig fået foretaget en gennemgang af havnen. Denne gennemgang peger på, at vi på lidt længere sigt har brug for cirka 35 millioner kroner til vedligehold og anlæg. På kort sigt er der akut brug for 20 millioner kroner. Der er blandt andet tre stikbroer i nye havn, som er ved at rådne op. Vi ser gerne, at de snarest udskiftes med fremtidssikrede og brugervenlige flydebroer.«

»Samtidig ser vi gerne, at der skabes gennemløb mellem nye og gamle havn/færgehavn, så den årlige uddybning af sejlrenden til nye havn ophører. Det vil samtidig give mulighed for en ekstra stikbro i ny havn, som i princippet finansierer sig selv over nogle år, og samtidig er der mulighed for at etablere flere pladser i den gamle færgehavn.«

»Finansieringen skal blandt andet komme fra en fuld udnyttelse af vore anlægsmidler. Vi har nu for fjerde år i træk haft et markant underforbrug på vores anlægskonto. På langt sigt vil vi skaffe pengene ved en sammenlægning af Dragør og Tårnby med kun et rådhus på Sydamager. Det vil kunne give en årlig besparelse på cirka 15–16 millioner kroner.«