Arbejdspladsen har været den samme gennem 47 år. Men arbejdsopgaverne har mildest talt ændret sig for Jan Christian Jansen, siden han den 1. august 1978 havde første dag som kontorelev på rådhuset på Kirkevej i Store Magleby.
Dengang var kommunesammenlægningen mellem Store Magleby og Dragør kommuner blevet overstået fire år tidligere. Driften af kommunen var nok blevet moderniseret, men langt det meste arbejde foregik stadig analogt. Skrivemaskiner med gennemslag, bogføring med regnemaskiner, papir, papir, papir …
»Dumme skærme«
Når Jan Christian Jansen tirsdag den 31. marts rejser sig fra sin stol på rådhuset for sidste gang som fastansat, kan den 67-årige kommunale it-chef se tilbage på et arbejdsliv, der har strakt sig fra de første primitive skærme og til en gennemdigitaliseret kommunal administration.
Han har selv medvirket til en stor del af udviklingen, men faktisk var de første, spæde skridt allerede taget, da kontoreleven underskrev sin kontrakt efter den jobsamtale med forvaltningscheferne, der dengang var vejen til elevpladsen for den unge dragørmand.
»Dengang havde vi Kommunedata. Det var kommunernes eget EDB-selskab, hvor alle kommuner var koblet op. Vi havde sådan nogle gammeldags skærme, dumme skærme som man kaldte dem. Det var nogle kæmpe klodser med sort-hvidt billede, som vi brugte til at kommunikere med Kommunedata. Vi havde 10–12 stykker af dem til hele Dragør Kommune. De var her på rådhuset og inde på Stationsvej i Dragør, hvor Plan og Teknik lå dengang. Der var en forbindelse mellem rådhuset og Stationsvej,« erindrer han.
Skærmene var koblet på Kommunedata via telefonnettet – en tidlig internetforbindelse – og man kunne taste direkte ind på borgernes stamkort, der var en slags digitale kartotekskort.
»Men brugte det primært til at foretage indberetninger. Man indberettede for eksempel boligsikring, økonomi, løn eller forbrugsudgifter, og så lavede man forespørgsler om brug af konti, udbetalinger til borgerne og den slags,« fortæller Jan Christian Jansen.
Terminaler og tekstbehandling
Som kontorelev i Økonomi og Personale fik Jan Christian Jansen hurtigt kendskab til systemerne, og efterhånden som han først blev underassistent, så assistent og overassistent, blev it – eller edb, som det hed dengang – stadigt mere fremherskende. Med tiden tog han en tre års uddannelse på Forvaltningshøjskolen på Frederiksberg.
Imens steg titlerne til fuldmægtig og ekspeditionssekretær »og så var karriereforløbet inden for økonomi, regnskab og personale ligesom ved at være afsluttet,« siger han og fortsætter:
»Min interesse for edb som sådan var allerede vækket på det tidspunkt, og jeg byggede oven på med et enkelt modul omkring edb på forvaltningshøjskolen. Imens blev it og edb stadigt mere vigtigt. Jeg havde siddet med det længe, men havde ikke en teoretisk baggrund, så jeg læste til datamatiker i begyndelsen af 1990’erne.«
Uddannelsen fulgtes godt ad med den globale digitale udvikling. Fra slutningen af 1990’erne tog det for alvor fart med digitaliseringen i den kommunale verden. Rådhuset havde været opkoblet længe – til sin egen terminal med en masse skærme bundet op på – og tekstbehandling var også godt i gang med at overtage det arbejde, der var blevet udført på skrivemaskiner.
Kommunens egne forbindelser
Nu kom turen til de kommunale institutioner.
»Dragør Kommune begyndte at lave økonomisk decentralisering, hvor man gør det, at man stiller en pc op på hver eneste børneinstitution, så institutionerne kan bogføre selv og følge deres eget forbrug,« siger Jan Christian Jansen.
Der lå dog nogle hindringer i vejen, for at det for alvor kunne implementeres. Maskinerne skulle nemlig kunne tale med rådhuset.
»Da vi arbejdede med den økonomiske decentralisering fik vi behov for forbindelser til institutionerne. Forbindelsen ned ad Kirkevej havde været rigtig dyr, og vi begyndte at lure, om vi ikke kunne lave noget selv. Vi havde en forvaltningschef, der var ret interesseret i it og edb, og vi begyndte sammen at se på, om vi kunne koble institutioner op med vores eget fiber. Og det gjorde vi så stille og roligt,« fortæller han.
Dragør havde i forvejen en enkelt fiberforbindelse langs Kirkevej til Stationsvej. Den havde været hundedyr og var skabt af eksterne kræfter. Jan Christian Jansen og andre folk fra rådhuset besluttede sig for at se på, om man i stedet kunne skabe løsningerne selv. Kommunens folk fra materialegården gravede ud til den første forbindelse til Kirkevej nummer 9, der er nabo til rådhuset. I dag huser den gamle gård musik- og kulturskolen, men dengang lagde den lokaler til Skole- og Fritidsforvaltningen.
»Det gik godt, og så tog vi nogle af de næste etaper, hvor vi trak en fiber herfra og over til Hollænderhallen. Det var en succes, for det var driftsmæssigt meget stabilt. Vi havde selv lavet det, vi kunne selv vedligeholde det, og vi kunne køre høje hastigheder på det,« siger Jan Christian Jansen.
Gasrør og fibernet
Kommunen brugte flittigt af de 2.000 meter fibernet, man havde købt på en tromle i løbet af årtusindets første årti. Det er stadig de samme tråde, der ligger i jorden – og selv om fibrene er ganske tynde, ligger de velbeskyttede.
»Dengang havde vi Dragør Vandforsyning med Knud Andersen, der huserede nede på vandværket på Stationsvej. Jeg snakkede med ham, og han sagde ‘Jan, vi har nogle gamle bygasrør, som vi ikke længere bruger, er det ikke noget, I kan bruge til at trække fibrene igennem?’. Det syntes jeg jo lød utroligt spændende, så vi begyndte at finde ud af, hvilke institutioner, der havde gasrør gående. Det viste sig at dække nogle pæne og lange strækninger i byen,« forklarer han.
Rørene strakte sig til stort set alle institutioner i Dragør og Store Magleby. Et kloakfirma blev hyret til at trække fibrene gennem rørene, og et elektrikerfirma satte forbindelserne på, så nettet kom op at køre.
»Det var altså Knud Andersen fra vandværket og Flemming Borch, der var chef for Plan og Teknik, der viste mig den tillid at åbne for projektet,« siger han.
Samarbejdets værdi
For Jan Christian Jansen rummer historien en vigtig pointe.
»Vi kunne arbejde sammen, så vi kunne gøre det selv. Folk fra materialegården, folk fra it-afdelingen og de elektrikere, vi koordinerede med. Det har gjort, at vi er herrer i vores eget hus. Vi ved, hvordan netværket er bygget op, og hvordan det hænger sammen,« siger Jan Christian Jansen, der vurderer, at der er 30 års levetid tilbage i de første forbindelser, kommunen trak. Samtidig er der tænkt forsyningssikkerhed ind. PVC-rørene er brud- og rottesikrede, og hvis de skulle blive gravet over, er der tænkt bagveje rundt i hele systemet.
I dag er det både en selvfølgelig og en nødvendighed, at en offentlig myndighed altid er koblet på et netværk. Kommunens servere er så vigtige, at de kan forsynes med energi fra en dieselgenerator.
»Vi skal kunne understøtte alle Dragør Kommunes brugere heroppe fra rådhuset, og der er især fokus på de mest kritiske fagsystemer som dem på sundhedsområdet. Folk kan jo dø, hvis ikke de systemer er tilgængelige,« siger han.
Mindre dramatisk, men lige så vigtigt, er den daglige drift. Trusler mod it-sikkerheden kommer både fra fjendtlige magter og almindelige kriminelle, og forskellige typer forsøg på at trænge ind i systemerne er ikke usædvanlige.
Dragør Kommune abonnerer – naturligvis – på en række forskellige services, der skal hindre ulovlig indtrængen, og medarbejderne bliver også trænet i at se farerne, inden de klikker på links i mails, som ikke er rettet direkte mod kommunen. Dem er er mange af. Jan Christian Jansen vurderer, at 90.000 af de 100.000 mails, der lander hos kommunen hver uge, er en eller anden form for spam.
Den øgede digitalisering har også øget behovet for beskyttelse af borgerne – og det kan mærkes i it-afdelingen.
»Opgaverne er blevet voldsomt store og komplekse. Vi har syv medarbejdere, og vi supporterer 700 administrative brugere og omkring 2.000 lærere og børn på skolenettet. I dag består afdelingen af en it-funktion, som har med det tekniske at gøre, og en digitaliseringsfunktion, som tager sig af GDPR, databehandleraftaler, risikovurderinger og den slags. Det er et område, der har ændret sig fra at handle om teknik og til også at handle meget om jura. Vi har en informationssikkerhedspoltik, som vi værner om, og som naturligvis er meget vigtig,« siger han.
Ringen sluttes
Jan Christian Jansen slipper ikke helt tøjlerne, når han forlader rådhuset. Han fortsætter som konsulent – men tidspunktet for pensioneringen bærer alligevel sin egen symbolik. Det er en ring, der bliver sluttet:
»Jeg var med til at købe den første server til Dragør Kommune, og jeg tror også, at jeg har været med til at købe den sidste. Det er blevet besluttet, at der skal etableres fire–fem store driftscentre i Danmark, der skal håndtere driften for kommunerne for at øge cybersikkerheden. Dragør skal naturligvis være med, og det betyder, at vore egne servere bliver udfaset og flyttet.«
