»Jeg kan ikke snuppe fundamentalisme«

Sengetøjet var ikke grønt, og Poul Schlüter hang ikke som idolplakat på væggen i det hjem i Aarhus, hvor Mia Tang voksede op. Her blev der fejret 1. maj og viftet med de røde faner i stedet for.

Men så længe, Mia Tang har været voksen, har hun følt og oplevet sig selv som konservativ. Og selv om hun er glad for sine to nuværende job – som chef for Public Affairs & Kommunikation i interesseorganisationen Danske Maritime og kommunalbestyrelsesmedlem i Dragør Kommune – har hun nu sat alt ind på at få en helt ny og altopslugende post som folketingsmedlem.

Mia Tang har taget tre ugers fri fra arbejde. Den vintertrætte have, et ufærdigt hyldeprojekt, manden og de to teenagesønner måtte finde sig i at passe sig selv, fra det sekund Mette Frederiksen trykkede på valgknappen. Og så er hun ellers afsted fra tidlig morgen til sen aften for at vise sit ansigt og dele materialer ud i hele Københavns Storkreds, hvor hun stiller op for Det Konservative Folkeparti.

Vil stille nogen til ansvar

Da Dragør Nyt er på besøg ved spisebordet over morgenkaffen, bliver der derfor under hele interviewet sat klistermærker på frøposer. Mia Tangs ansigt kommer på morgenfrue, frøkenhat og kruspersille, mens hun med sit direkte blik og insisterende stemme taler længe og passioneret om sine mærkesager: Grøn realisme, mindre bøvl samt tryghed og orden.

Men inden hun får lov at uddybe mærkesagerne, skruer vi lige tiden tilbage til, hvordan hendes politiske interesse egentlig begyndte. Hun sidder i kommunalbestyrelsen i sin anden periode, og det er tredje gang, hun stiller op til Folketinget. Men hvor kommer det alt sammen fra?

Selv mener hun, at politikeren i hende kommer af de samme ting, der gjorde, at hun allerede i 5. klasse vidste, at hun ville være journalist og har arbejdet med faget siden 1998.

»Der er to ben i det, jeg kan lide ved at være journalist. Det er at formidle den gode historie. Og det er at stille beslutningstagere til ansvar,« lyder det fra Mia Tang.

Allerede i de første journalist-år på TV2 regionerne mærkede hun den politiske interesse vokse. Hun syntes ofte, de politiske forklaringer haltede. At kommunalpolitikerne ikke fik begrundet ordentligt, hvorfor de tog de beslutninger, de gjorde.

Og da hun flyttede til København i 2000 og blev politisk redaktør på Christiansborg, forelskede hun sig i Borgen. I magtens sus og det politiske liv. Men også stedet som arbejdsplads. Og det faktum, at man kan være politisk dybt uenige, men samtidig være gode kollegaer og fælles om at ville det bedste for Danmark.

Vil fortælle, hvad hun selv mener

Senere flyttede hun over på den anden side af nyhedsstrømmen og arbejdede med pressearbejde og politisk interessevaretagelse. Og på et tidspunkt undervejs i alt det her – i 2018 for at være præcis – besluttede hun sig for, at den politiske interesse skulle bruges til andet og mere.

»Jeg tænkte, at nu har jeg brugt over 20 år på at fortælle, hvad andre mener. Nu har jeg lyst til at fortælle, hvad jeg selv mener – baseret på en meget bred erhvervserfaring. Jeg havde arbejdet i det private og det offentlige. I forskellige sektorer og forskellige landsdele. Og jeg havde arbejdet med Socialdemokratiet, SF og Venstre. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg var konservativ. Så jeg ringede til De Konservatives partisekretær og sagde: Jeg vil gerne stille op til Folketinget. Har du en ledig kreds?« fortæller Mia Tang og griner lidt af sig selv.

De fleste kandidater arbejder sig nok lidt mere systematisk frem og opad i et parti. Men da hun først havde taget beslutningen, skulle der altså ske noget. Partisekretæren tog hende alvorligt, og de fandt en ledig kreds i Brønderslev, hvor hun har stillet op to gange og har opnået at blive 1. suppleant til Folketinget.

I mellemtiden blev hun også lokalpolitisk aktiv, og hun blev ved det seneste kommunalvalg valgt ind for anden gang i kommunalbestyrelsen i Dragør.

At Mia Tang dog stadig har Folketinget som mål, og at hun er superglad for at få lov til at stille op for Tårnbykredsen, som består af Dragør og Tårnby, og dermed er på stemmesedlen i hele Københavns Storkreds, er der flere grunde til.

»Jeg synes simpelthen, jeg kommer med noget erhvervserfaring, som der er brug for. Jeg ved, hvad lovgivning kan betyde ude i erhvervslivet, hvis virksomhederne ikke er taget i ed undervejs. Jeg ved, hvordan man som borger og kommune kan blive klemt, når der kommer lovgivning og opgaver ovenfra, som ikke er gennemtænkt, eller der ikke er sendt ressourcer nok med til at løse. Jeg kender de udfordringer, iværksætterne sidder med. Jeg kender til landbruget og fiskeriet og ved, hvilke barrierer, de har for at være med på den grønne omstilling. Jeg kender til land og til by. Jeg kan tale udlændinge- og integrationspolitik ud fra fakta, fordi jeg har siddet i Udlændinge- og Integrationsministeriet midt i en flygtningestrøm. Så jeg synes faktisk, jeg har noget at byde ind med,« lyder det fra Mia Tang.

Dragør vil fortsat være ståstedet

Og så er vi tilbage ved valgkampen og de cirka ti timer om dagen, hun p.t. er på benene. For man skal stå tidligt op, når man gerne vil være et kendt og troværdigt ansigt i både Dragør, Tårnby, Københavns og Frederiksberg kommuner. Dele frøposer ud til parcelhusejere og stå klar med smil og materialer på metrostationerne i myldretiden.

Hvis hun bliver valgt (eller når hun bliver valgt, som hun selv udtrykker det), vil hun ikke bare skulle sige sit job op, men også opgive sin plads i kommunalbestyrelsen til førstesuppleanten i De Konservative. Hun må gerne blive, men hun mener ikke, det vil være seriøst at gøre, fordi det at være folketingsmedlem ofte er mere end et fuldtidsjob.

Til gengæld lover hun fortsat at kæmpe for Dragør.

Hvordan vil det være at skulle sidde i Folketinget og træffe beslutninger, som måske er de rigtige for Danmark, men ikke nødvendigvis de bedste for Dragør?

»Så tror jeg, det handler om at kalde en spade for en spade. Det er jo nu engang sådan, at flertallet bestemmer. Men jeg ved også, at jeg vil have kæmpet for Dragørs interesser. For ja, jeg vil diskutere landspolitik og se tingene i et større perspektiv. Men jeg er stadig valgt lokalt, og som folketingsmedlem må man gerne kæmpe for det, man kommer fra,« siger Mia Tang.

Derfor er blandt andet kystsikringen en sag, der kommer med under armen ind på Christiansborg.

»Når jeg bliver valgt, vil jeg gerne lave et makkerskab med Kenneth (Gøtterup, Dragørs borgmester, red.), så vi på endnu flere fronter kan kæmpe for det her. Det må simpelthen ikke være postnummeret, der bestemmer, om vi skal oversvømmes eller ej,« siger hun.

En mere fair udligningsordning står også højt på hendes dagsorden. Hun synes, kommuner som Dragør betaler for meget til andre kommuner. Og at det ikke er fair, at man kun kigger på, hvor mange sociale udfordringer, en kommune har.

»Min personlige holdning er, at vi burde kunne trække nogle af kystsikringsudgifterne fra, når vi bliver udlignet,« understreger hun.

Men alle kommuner kan vel finde et område, de synes, de bruger mange penge på, og som de burde kompenseres for. Er det så ikke svært at indrette en udligningsmodel, som alle kan være tilfredse med?

»Hvis man som en kommune har en særlig omkostningstung udfordring, så skulle man kunne søge om en undtagelsesmulighed fra udligningsordningen. Og så skulle der være en central vurdering af det,« foreslår Mia Tang.

Fornuft frem for fundamentalisme

Når vi nu har talt Dragør, skal Mia Tang have lov at komme tilbage til de tre mærkesager, hun har udpeget i valgkampen. Fælles for dem er, at hun gerne vil have nuancerne frem. Hun kan kort sagt ikke snuppe fundamentalisme og betegner sig selv som meget faktabaseret. Det gælder ikke mindst den mærkesag, hun kalder Grøn fornuft.

»Jeg kender ikke nogen, der ikke vil i en mere bæredygtig retning. Men jeg synes, der er alt for meget, der bliver baseret på følelser – og som simpelthen bliver for fundamentalistisk. Det kan jeg ikke snuppe. Lad os tale om grøn fornuft uden at udskamme dem, der kører i bil frem for på ladcykel eller de gamle, der ikke kan undvære deres kød og står af over for to faste dage med plantebaseret mad,« lyder det fra Mia Tang.

Hun savner for eksempel, at man i stedet for at plastre markerne til med solceller, undersøger, om det er nemmere og billigere at få flere solceller på tagene på offentlige bygninger.

At vi i stedet for at eliminere parkeringspladser til benzinbiler ser på at forbedre ladestrukturer, og hvordan de, der bor i etageejendomme og rækkehuse, skal lade deres elbiler op. At vi ikke kan tæske et erhverv som fiskeriet for ikke at være bæredygtige nok, mens vi ikke er i stand til at tilbyde dem bæredygtigt brændstof.

»Jeg gider simpelthen ikke, når der går Greta (Thunberg, red.) i debatten. Men jeg vil rigtig gerne arbejde for grøn omstilling. Det kræver bare, at vi er opmærksomme på og får tænkt igennem, hvordan vores politiske beslutninger rammer. Her vil jeg igen pege på, at det er en kæmpe fordel, at jeg har både det jyske og det københavnske perspektiv, og at jeg kender mange forskellige erhverv indefra,« siger Mia Tang.

Skaber det bøvl eller værdi?

Mindre bøvl mener hun ikke bare, der skal være i vores bæredygtighedsfokus, men i vores offentlige systemer generelt. Derfor er det en anden mærkesag.

»Bureaukratiet har simpelthen taget overhånd. Skal du søge om en ydelse, er det næsten umuligt at finde ud af, hvor og hvordan du gør det. Bliver du syg, skal du navigere mellem alle mulige afdelinger, og din sygehuslæge skal i øvrigt bruge mere tid på at registrere og dokumentere i en sundhedsplatform, der ikke fungerer, end på at tale med dig. Og hvorfor er det så bøvlet at være iværksætter, at der er mange, der må give op?« spørger Mia Tang.

Men der er vel heller ikke nogen, der egentlig er glade for bureaukrati. Så hvordan vil du konkret arbejde for at sikre mindre af det?

»For eksempel mener jeg, at når man indfører en ny lovgivning, så skal man droppe to andre. Jeg mener også, alle styrelser bør gennemgå, hvad de mener, der er relevant at dokumentere, og hvad der er irrelevant og komme med oplæg til, hvilke trin vi kan fjerne. Og tager vi sundhedsplatformen, som bruges i Region Hovedstaden, skal den bare skiftes ud med det system, man har på jyske sygehuse (EPJ-systemer, red.), som faktisk fungerer og ikke betyder, at det samme skal dokumenteres flere steder,« lyder det fra Mia Tang.

Mere forsvar og politi – længere straffe

Og så runder vi tryghed og orden til sidst. For hvorfor er det en nødvendig mærkesag at tale om?

»Det er noget, der kommer helt fra hjertet. For det første er Forsvaret simpelthen blevet udsultet i alt for mange år. Vi er med et bredt forsvarsforlig på rette vej. Men vi er stadig bagud med materiel. Vi har brug for et lønløft. Vi taler altså om folk, der er villige til at sætte livet på spil for os. Og så skal Forsvaret i øvrigt ledes af soldater med militærfaglig viden, ikke DJØF’ere. Jeg vil virkelig gerne lytte til de militærfaglige og genetablere tilliden til Christiansborg,« siger Mia Tang.

En del af at sikre tryghed er dog for hende også at sikre flere ressourcer til politiet. Ressourcer, der, mener hun i øvrigt, kan hentes i at skære ned på bureaukratibøvl. Og så er der det rent retspolitiske.

»Politikere kan ikke blande sig i retspraksis. Men jeg synes, vi skal sende nogle klare signaler om, at når der er en strafferamme, så må den gerne udnyttes. Det gælder blandt andet personfarlig kriminalitet og bandekriminalitet. Det piller ved retfærdighedsfølelsen, når man kan få ti år, men dommene bliver ved med kun at lyde på seks år,« siger hun.

I forhold til tryghed og orden er hun heller ikke bange for at tale om udlændingepolitik. Hun er – mildest talt – ikke imponeret af det, hun omtaler som »mangeårig slatten integrationsindsats«, som hun stadig mener, der er brug for oprydning efter. Hun vil alt fra storebroreffekten i forhold til bandekriminalitet og genopdragelsesrejser til livs. Og hun vil insistere på, at en af de vigtigste forudsætninger for at være en del af det danske samfund er at forsørge sig selv og respektere vores danske værdier.

Kritisk tilgang til detailstyring

Hvis hun skal finde en overskrift på, hvad hun generelt vil arbejde for i Folketinget – uanset om det er mærkesagerne eller Dragørs interesser – så vil det være noget med en kritisk og nuanceret tilgang.

»Helt generelt har jeg en kritisk tilgang til, hvor meget Christiansborg skal detailstyre. Jeg har set mange reformer gå i luften og rent ud sagt fungere pivdårligt i praksis. Man skal simpelthen gennemtænke reformer meget mere og inddrage de relevante parter i planlægningen. Og så skal man i øvrigt ikke være bange for at rulle skidtet tilbage, hvis det ikke fungerer,« slutter Mia Tang.

En meget passende sætning for hende at slutte af med. For hun taler ligeud af posen og står ved sine meninger. Grundlæggende er det også det, hun gerne vil vælges for – og det, hun mener, der kan være hendes styrke i folketingssalen.