Lufthavnen hyldes i ny bog

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Lufthavnen hyldes i ny bog
Den første terminalbygning var en beskeden sag – og den blev da også hurtigt for lille. Foto udlånt af Københavns Lufthavn
Bogforside CPH.jfif
Bogen er udkommet på Gyldendal.

»Som at skulle skrive et festskrift til en god og mangeårig ven.«

Sådan præsenterer journalist Kristoffer Flakstad opgaven med at skrive bogen CPH – Københavns Lufthavn gennem 100 år, der netop er udkommet på Gyldendal.

Med de ord er præmissen slået fast: Det er ikke en kritisk gennemgang af lufthavnens påvirkning af Amager, men en fejring af en institution, der i år markerer sit 100-års jubilæum.

Bogen fortæller gennem billeder og tekst historien om øens største arbejdsplads, der fra den beskedne begyndelse i 1925 har udviklet sig til en virksomhed, som på alle måder præger både det fysiske og mentale landskab på Amager.

Charter-Danmarkskrønike

Bogen er ikke et klassisk erhvervsportræt, selvom den trækker på genren, når den fortæller om chefer, nybyggerier, udvidelser og passagertal.

Den er mere en slags Danmarkskrønike, der sideløbende med gennemgangen af lufthavnens historie fortæller om, hvordan landet og verden har udviklet sig. Kendisser og luksusflyvninger, der afløses af hr. og fru Jensens charterture, storpolitik, kriser og fremgangstider, snor sig ind i hinanden.

Sammenstødene med omgivelserne er også med, men er ikke et fokusområde. Dog kommer bogen både omkring eksproprieringer, nedlæggelsen af landsbyen Maglebylille og naboers utallige bombetrusler mod den stadigt mere støjende lufthavn omkring 1960 – foruden lufthavnens evige ekspansion, støj og stankplagen, da charterflyene kom.

Bogen er suppleret med adskillige personlige beretninger fra ansatte og andre med professionel tilknytning til lufthavnen. Hertil kommer et rigt billedmateriale – både af gamle, kuriøse billeder og nye motiver.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER