Hvad er Nordlys?
Eller rettere, hvad er sydlys? For det samme fænomen er knyttet til den sydlige halvkugle på samme måde som til den nordlige halvkugle. Dernede er der bare ikke så mange mennesker til at nyde det.
I omkring 90–300 kilometers højde kolliderer energirige, ladede partikler fra udbrud på Solen – især elektroner, men også protoner – med atmosfærens atomer og molekyler. Sammenstødene får dem kortvarigt op i et højere energiniveau, og når de vender tilbage til deres normale tilstand, udsender de lys. Farverne afhænger af, hvilke grundstoffer der kolliderer med partiklerne fra Solen. Ilt giver typisk en rød og gulgrøn glød, mens kvælstof ofte danner blålige og violette nuancer.
Energien kommer fra Solen, som sender en strøm af ladede partikler ud i rummet. Denne strøm kaldes solvinden. Når partikler når frem til vores planet, bliver de indfanget af magnetosfæren og følger magnetfeltets linjer ned mod polområderne. Her danner de lysende zoner omkring den magnetiske nord- og sydpol. Ved høj solaktivitet udvides zonerne og flytter sig længere og længere væk fra polerne, så nordlys kan ses længere mod syd – og jævnligt også i Danmark – eller mod nord, alt efter om vi taler om nord- eller sydlys.
Fænomenet sker i princippet både sommer og vinter. Det er blot nemmere at se i vinterens mørke.
Kilder: Lex – Danmarks Nationalleksikon, Encyclopedia Britannica
Tapre krigere og lynhurtige ildræve
Uden nogen idé om den rationelle forklaring på nordlys endsige om videnskab som koncept er fænomenet naturligvis egnet til at skabe myter og sagn.
Nogle vikinger opfattede nordlyset som et synligt tegn på gudernes nærvær og fejrede det med glæde. Andre mente, at nordlyset var åndedrættet fra tapre krigere, der havde mistet det jordiske liv i kamp. Andre igen så nordlyset som Bifrost – den glødende, pulserende bue, der som en bro førte faldne krigere til deres sidste hvilested i Valhalla.
I Finland kaldes nordlyset »revontulet«, der kan oversættes til »ildræv« eller »rævenes ild«. Navnet stammer fra en poetisk forestilling om, at det er polarræve, som skaber himlens lys. Rævene farer hen over himlen, og når deres store, buskede haler stryger mod bjergene, slår det gnister, som tænder lyset på himlen. En anden version fortæller, at når ildrævene sprintede hen over landskabet, slog deres buskede haler sne op mod himlen, hvor fnuggene fangede månelyset og fik det til at gløde som nordlys. Det skulle samtidig forklare, hvorfor fænomenet især viser sig om vinteren, hvor der er sne, og sjældent om sommeren.
I Nordamerika blev lyset af nogle folkeslag set som fakler, der blev holdt af ånder, som sørgede for, at de nyligt afdøde ikke snublede over tærsklen til efterlivet. Andre opfattede nordlyset som gløden fra godmodige kæmpers fakler, mens de fiskede i nattens mulm og mørke.
Myterne var mange. Nu ved vi bedre.
Kilder: Encyclopedia Britannica, www.forskning.no, www.space.com