Så blev træet tændt

F
Af Freja Bundvad
| | 2 min læsetid
Så blev træet tændt
> AI-beskrivelse: Dette billede viser en stemningsfuld scene fra en julebegivenhed på Badstuevælen Neelstorv, hvor en stor menneskemængde er samlet. I midten står et imponerende juletræ pyntet med lys, der […]

Lørdag den 22. november blev julen officielt skudt i gang i Dragør. På Neels Torv blev det store juletræ tændt i selskab med fællessang, korsang og oplæsning – og samtidig åbnede årets julemarked på Badstuevælen.

Arrangementet samlede mange fremmødte. Traditionen med fællessang, der startede i 2024, blev videreført i samarbejde med Dragør Musikskole og under navnet »Den Syngende Kommune«.

untitled-12.jpg - Badstuevælen Neelstorv
Julenisserne fra spirekoret sang julen ind. Foto: TorbenStender

Klokken 15.30 åbnede Dragør Musik- og Kulturskoles Spirekor arrangementet med julesange, ledet af Julie Smed Jensen. Herefter overtog Jacob Honoré mikrofonen og førte an i fællessang, mens Emil Østergaard Petersen akkompagnerede på klaver.

Klokken 16 trådte borgmester Kenneth Gøtterup (C) frem og læste op fra Peters jul – en tradition, der har sat sit præg på juletræstændingen gennem flere år. Umiddelbart efter blev juletræets lys tændt, og det 12 meter høje træ på torvet lyste op i den mørke eftermiddag.

 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER