Verdensmanden fra Dragør fylder 80

Det kan være svært at forestille sig en mand, der har oplevet alt det, han har oplevet, og som alligevel ikke spiller vigtig. Som har opnået mere end de fleste, men som slet ikke kan finde ud af at prale af det.

Men sådan en mand lader Valdemar Bandolowski faktisk til at være. Uden at Dragør Nyt selvfølgelig skal foregive at kende ham helt til bunds.

Konklusionen er dog nærliggende. For 80 år bliver han lige om lidt.

Så har man vel lov til at blive lidt selvhøjtidelig over at have vundet to olympiske guldmedaljer, flere stykker metal i nordiske og europæiske mesterskaber samt verdensmesterskaber og at have tilhørt den absolutte verdenselite af sejlere i både soling og dragebåde.

Over at have siddet i ikke mindre end 54 forskellige bestyrelser og været direktør for Hummel, en stor og succesfuld advokatvirksomhed og to rejseselskaber.

Over at have stået i spidsen for en dansk Americas Cup-udfordring og i øvrigt været med til at stifte Team Danmark. Over at være medlem af Eventyrernes klub og have spillet golf i 84 lande og sejlet i endnu flere.

Men Valdemar Bandolowski vil meget hellere tale om sine børn. Seks børn har han – med tre forskellige koner, som han fortæller med et glimt i øjet. Det lyder dog vildere, end det er. For i de seneste 28 år har han været gift med Annette Nyvang (fra Liste T i Dragør). Med hende har han også sine to yngste børn.

Praler kun af børnene

»Der er ingen grænser for, hvor meget jeg kan prale af dem. De klarer sig virkelig godt,« siger Valdemar Bandolowski og smiler over hele hovedet.

Han remser op. Der er hans ældste søn, med hvem han driver rejseselskabet Mulligan Golf Rejser på A. P. Møllers Allé. Pension er naturligvis ikke noget, han overvejer, selvom han bliver 80 år. Men det er dog meningen, at sønnen overtager driften på et tidspunkt.

Den yngste søn planlægger at læse videre, men tager dog også en tørn i selskabet, og Bandolowski nyder at arbejde med dem begge.

Og så er der datteren, der var global markedsføringsdirektør for Coca Cola i en årrække og nu er det for en international bank og bor i Palo Alto uden for San Francisco med mand og tre børn.

Den anden datter, der bor på Ibiza, designer tøj og driver 12 butikker med sin mand. Den tredje datter er psykolog og arbejder med børn i nød for Københavns Kommune. Og den fjerde datter arbejder med markedsføring for børnetekstilbrandet Konges Sløjd.

Valdemar Bandolowski nyder, at han – trods børnenes driftighed – har mange af dem tæt på hjemmet i Dragør. Selvom alle lever travle liv, prøver de at samle så mange som muligt om spisebordet søndag aften. Og resten af familien holder de lange ferier sammen med.

Familien er kernen og rygsækken

Valdemar Bandolowski vender hele tiden tilbage til den store familie og de mange gode venner, han har skabt sig gennem livet, når han skal beskrive sit farverige liv. Det er tydeligt, at han tilskriver mange andre end sig selv æren for, at det er gået ham godt.

Mange gange i løbet af samtalen siger han: »Det var egentlig vanvittigt,« når han beskriver, hvordan noget er lykkedes. Ligesom han ofte forklarer, hvordan han eller hun har været et fantastisk menneske og hjulpet ham utrolig meget. Som om det er lidt tilfældigt, at han i mange perioder af livet har badet sig i succes.

At han fik nogle vigtige ting med sig i rygsækken fra barndommen, er han dog ikke i tvivl om. Først og fremmest kærlighed. Men dernæst: Man skal knokle, hvis man vil opnå noget. Sæt et mål – og forfølg det.

Knoklede og døde

Konkret betød det blandt andet, at Valdemar Bandolowski knoklede løs som bydreng for den lokale grønthandler, da han voksede op i en lille lejlighed på Amager omkring Tingvej.

Hans mor var flygtning fra Letland og kom til Danmark i 1945. Valdemar Bandolowski fik aldrig at vide, hvem hans biologiske far var, men han havde en stedfar fra Polen i nogle år, og det er hans efternavn, han bærer.

Moren var dog ene forsørger det meste af livet og knoklede stort set døgnet rundt som syerske for at skaffe mad på bordet. Valdemar Bandolowski kan stadig se hende for sig og mærke i maven, hvor forfærdeligt det var at se hende dø alt for ung af kræft.

»Jeg tænker tit tilbage. Det var så synd, at hun aldrig nåede at nyde frugten af sit hårde arbejde. Hun knoklede bare, og så døde hun,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Rejste, kom hjem – og gik i gang

For den unge Valdemar var morens død et brutalt, men også målrettet spark ud i livet. Han var lige blevet færdig med realeksamen og ville opleve noget.

Selvom han ikke havde mange penge eller mere end 18 års livserfaring i baglommen, tomlede han ned gennem Europa. Han endte på Gibraltar, hvor han tog færgen til Tanger. Og så rejste han rundt i Marokko – fra Casablanca til Marrakesh – i seks uger. Sov udenfor eller på den billigste seng, han kunne finde.

»Jeg havde siddet ved siden af min mors kiste og oplevet hende være så syg til sidst. Jeg ville have noget andet at tænke på. Og det var en fantastisk rejse,« forklarer Valdemar Bandolowski.

Da han kom hjem fra denne første af mange rejser, gik han i gang. Satte sig mål og kørte efter dem. Som han har gjort gennem hele sit 80-årige liv.

Modsat mange andre valgte han dog ikke bare én vej. Han susede afsted mod mål i to forskellige retninger. Ikke at han vidste præcist, hvad han ville være. Men når han kastede sig over noget, gjorde han det fuldt og helt, og det gjaldt så både sport og karriere.

Købte båd som 13-årig

Allerede på dette tidspunkt – som 19–20-årig – var han en dygtig sportsmand. Han havde sejlet, siden han var 11 år, fordi en af hans gode venner havde en sejlbåd i Sundby Sejlforening. Og som 13-årig havde han sparet nok lommepenge sammen til at købe en 18 fods kragejolle med en lille kahyt for 700 kroner sammen med en kammerat.

»Vi sejlede stort set hver dag. Jeg sagde som regel til min mor, at jeg skulle ud og spille fodbold og tog fodboldtasken med. Hun var ikke vant til havet og var bange for, at jeg skulle drukne. Vi oplevede det dog ikke som farligt. Tværtimod sejlede vi rundt i Øresund på eventyr. Så snart der var en båd i nærheden, ville jeg sejle forbi dem. Så lysten til kapsejlads boblede allerede, selvom vi ikke havde en chance i vores lille jolle,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Sejladsen var dog endnu ikke noget, han forfulgte for alvor. I stedet spillede han fodbold. Han gjorde det så godt i Fremad Amager, at B93 endte med at give ham en knallert for at få ham til at tage den noget længere tur til træning hos dem på Østerbro.

Tilbage fra sin Marokko-rejse var det derfor fodbolden, der fyldte, mens han samtidig skulle finde en jobvej at gå.

»Jeg havde arvet 7.000 kroner fra min mor, og de var gået til begravelsen, så jeg skulle tjene nogle penge for at overleve. Og så var der en i B93, der var prokurist (leder, red.) i en bank. Så jeg blev bankelev, mens jeg besluttede at læse til ejendomsmægler på aftenskole ved siden af,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Uddannet mange ting på én gang

Bankarbejdet tændte ham ikke synderligt, men han blev sat til spændende opgaver, som de færreste elever fik lov til, for eksempel en masse opgaver i forbindelse med køb af en stor trikotagefabrik og afviklingen af Radio Mercur.

På ejendomsmæglerkurset fik han dog færten af, at jura kunne være spændende. Så han endte med også at tage studenterkursus sideløbende med elevjobbet i banken. I 1968 var det farvel til banken, så han kunne læse jura på Københavns Universitet.

Nogle år efter var Valdemar Bandolowski altså både uddannet ejendomsmægler, bankassistent og jurist og havde i øvrigt aftjent sin værnepligt undervejs.

Han blev ansat som advokatfuldmægtig hos en højesteretssagfører, hvor han fik møderet for både landsret og højesteret. Senere blev han partner der, mens han samtidig byggede sin egen advokatvirksomhed op. Den voksede så meget, at han i starten af 1990’erne måtte rykke den og sine 13–14 medarbejdere til Esplanaden.

Klarede det fornuftigt

Valdemar Bandolowski er ikke meget for at sige, at han var en dygtig jurist.

»Jeg klarede det fornuftigt,« som han svinger sig op til at sige.

Noget må han dog have kunnet, for udover at vækste med sin egen advokatvirksomhed blev han hurtigt efterspurgt til bestyrelsesarbejde. Han var formand eller medlem af bestyrelser i alt fra Hummel og Løgismose til Carli Gry og Sjælsø Gruppen. Faktisk har han gennem årene siddet i 54 forskellige bestyrelser.

»Det er egentligt vanvittigt,« som han igen bemærker med et beskedent grin.

Særligt vanvittigt kan det virke, når han forklarer, at han altid går 100 procent ind i alting. Han kan simpelthen ikke finde ud af venstrehåndsarbejde.

Fodbolden byttet ud med kapsejlads

Det var dog ikke kun erhvervskarrieren, der strøg afsted. Det gjorde hans sportslige karriere også. Fodbolden var blevet lagt på hylden, og til gengæld havde han kastet sig helhjertet ind i sejlsporten.

Efter den første kragejolle havde han bygget sin egen sejljolle, som han sejlede ud med fra Skovshoved Havn. Og en forårsdag i 1970 sejlede Paul Elvstrøm forbi ham og spurgte, om han ikke ville ud at sejle soling med ham. Det ville 24-årige Valdemar Bandolowski gerne, og han viste sig at være som født til soling. Elvstrøm og hans kone havde i øvrigt en kæmpe betydning for Bandolowski i mange år, hvor de tog sig af ham som en søn.

Bandolowski og Elvstrøm vandt alt på vej mod OL i Kiel i 1972. Til selve OL måtte de dog opgive undervejs, fordi Elvstøm blev syg og endte med at tage en længere pause fra sejlsporten.

Valdemar fortsatte soling-sejladsen, men nu sammen med Erik Hansen og Poul Richard Høj Jensen. Trioen vandt sølv til EM i Norge i 1974 og bronze til VM i Rio samme år. Højdepunktet blev OL i Montreal i 1976.

»Da vi sejlede ind mod havn, var vi ret sikre på, at vi havde fået i hvert fald bronze. Og det var vi alle tilfredse med. Men pludselig stod der folk med danske flag og råbte overalt, og så havde vi sgu vundet guld. Det var en meget speciel oplevelse. Farven på medaljen var egentlig ikke så vigtig, men det er fantastisk at føle, at man har været flittig og løst en opgave – at de planer, man har lagt, og de beslutninger, man har taget undervejs, har været rigtige,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Følte, at intet kunne gå galt

At samme team også vandt OL-guld i Moskva i 1980, fik ham ikke til at føle sig højt på strå. Heller ikke, at han sideløbende vandt den ene internationale sejlads efter den anden – fra Gold Cup til VM – i en dragebåd sammen med Søren Hvalsø, som mange nok også vil kende fra Dragør.

Han fortsatte bare med både soling og dragesejlads, samtidig med at han ræsede derudaf med advokatfirma og bestyrelsesarbejde, der gjorde ham glad for at gå på arbejde hver eneste dag.

Valdemar Bandolowski indrømmer dog, at han havde følelsen af, at intet kunne gå galt. Og det var det, der fik ham til at sige ja til at deltage i en dansk gennemførelse af Americas Cup i midten af 1980’erne, selvom han havde en fornemmelse af, at det ville komme til at kæntre hans liv. For så skulle alt sættes ind på at nå dette mål.

»Man træner til Americas Cup over flere år. Men det der med at stå i spidsen for 40 unge mennesker, træne i fire både og dyrke kapsejlads over hele verden, det kunne jeg ikke sige nej til. Og jeg kunne gøre det sammen med min gode ven Søren Hvalsø. Jeg tænkte over det en måned, men eventyrlysten tog over,« fortæller han.

Overbevisningen om, at intet kan gøres halvt, betød, at Valdemar Bandolowski endte med at sælge sit advokatfirma og træde ud af det meste af sit bestyrelsesarbejde. Han ville hellige sig Americas Cup-udfordringen med hud og hår. Og det gjorde han i fem år.

Det eneste, han ikke har gennemført

En masse udefrakommende faktorer betød, at Valdemar Bandolowski endte med at forlade projektet. Blandt andet at Americas Cup blev udskudt med flere år på grund af en stor uenighed og retssag mellem USA og New Zealand. Og at der i øvrigt var uenighed internt i det danske team om, hvordan der i sidste ende skulle sejles.

Selvom han stadig tænker tilbage på Americas Cup-tiden med sejloplevelser overalt i verden som fantastisk, kan man mærke, at det nager ham, at han ikke fik det gennemført. Måske fordi det er noget af det eneste, han ikke har ført til ende, efter at han er startet på det.

Farvellet til Americas Cup betød dog goddag til en direktørpost i Hummel. Han havde tidligere været formand for selskabets bestyrelse og var gode venner med familien Stadil. Så han sagde ja til at vende udviklingen i det internationale selskab.

Han var ellers flyttet til Dragør med sin anden kone, og her ville hun gerne blive. Men direktørstolen i Hummel stod i Aarhus. De to skiltes, og succes for Hummel International blev det næste mål, hans sejl blev sat ind på.

Også dette job førte en del eventyr med sig. Det fortæller et blegt foto af Valdemar Bandolowski stående mellem fodboldlegenderne Maradona og Pelé blandt andet om.

Kurs mod New York – endte i Guadeloupe

Tiden i sportstøjfirmaet krævede alligevel mange kræfter, og det havde Americas Cup også gjort. Så da Bandolowski forlod Hummel efter et par år, var der brug for noget helt andet.

Han havde ingen anelse om, at livet ville føre ham til tre år på Guadeloupe, en vild passion for golf og ikke mindst mødet med hende, han stadig er gift med i dag. Han vidste bare, at det kriblede i ham for oplevelser igen.

Her er vi nået frem til 1994, hvor han tog til New York for at sejle Liberty Cup med gode venner. Sejladsen fyldte stadig meget i hans liv, selvom han ikke længere dyrkede det som professionel.

Humøret højt, kursen lav

Efter kapsejladsen i New York var humøret højt, og dollarkursen var lav, og så endte han med at købe en 44 fods Frers Design. For ikke-bådkendere er det nok at vide, at det er en stor og flot sejlbåd. For Bandolowski var det et flydende eventyr, der kunne bringe ham vidt omkring.

Båden ligger i øvrigt stadig nede i Dragør Sejlklub. Nu bruges den til sommertogter langs de svenske eller nordtyske kyster, men jomfrusejladsen gik til Florida og videre til Danmark – blandt andet med Dragør-sejlerne Erling Brodersen (tidligere koncernchef i Spies) og Jørgen Johansen (ejer af flere blomsterbutikker).

Bandolowski tog på mange lange sejladser med den nye båd. Ofte alene. Rundt i Middelhavet. Til Caribien. Og en dag gik han i land i Guadeloupe.

»Jeg husker bare, hvordan jeg kom ind i havnen, og så kom der sådan en to meter høj sort mand hen til båden og spurgte, om jeg ikke skulle prøve at spille golf. Der lå nemlig en golfbane lige ned til vandet. Det ville jeg gerne. Og hvad der skulle have været fem dage, blev til tre år. Det er svært at forklare, men efter to–tre timer havde golfen sat sig på min hjerne. Det var fantastisk. Og forrykt. Jeg var bidt af golf og spillede 18 huller hver dag, mens jeg boede der. Jeg kæmpede hele tiden mod mig selv og tog derfra med et handicap på 2,« fortæller Valdemar Bandolowski.

Nyt firma og ny kærlighed

På Guadeloupe gik de tre spor i hans liv – sport, erhvervskarriere og familie – også pludselig op i en ny og højere enhed. For det første ringede en af hans gode venner og spurgte, om de ikke skulle starte en virksomhed op sammen, der solgte golfrejser.

»Du går jo alligevel der og spiller golf hver dag, så det kan vi da lige så godt få noget ud af, sagde Erling Brodersen til mig,« husker Valdemar Bandolowski.

Golfrejserne blev endnu et succesmærke, han kunne sætte på skulderen. Men hvad vigtigere var, skete der det, at Politiken ville sende en journalist afsted til Guadeloupe for at lave en reportage om golfrejser.

»Annette (Nyvang, red.) kom med på et afbud. Og det var jo uheldigt for hende, for så løb hun ind i mig,« fortæller Bandolowski med et grin.

De to blev stormende forelskede, så han fulgte med hende til Danmark, tilbage til Dragør, fik sine to yngste børn og startede i øvrigt en ny golfrejsevirksomhed op, som er den, han stadig driver i dag.

Tætmasket net af venner og kollegaer

Når Valdemar Bandolowski skal forklare, hvordan og hvorfor han er stødt på så mange kendte og spændende mennesker i sit liv, skal han igennem et tætmasket net af venner og arbejdskollegaer. Et net, han er blevet spundet ind i igennem et langt liv i både kapsejlads, advokat- og bestyrelsesarbejde.

Et net, der har givet ham både gode jobmuligheder og chancer inden for sportens verden.

Han vil jo helst ikke roses for at være dygtig til noget, men tilskriver den store hjælp, som han altid har fået fra mange mennesker, en stor del af alt det, han har opnået.

Men hvorfor tror du så, at der er så mange, der har hjulpet dig, valgt dig, støttet dig?

»Jeg tror, at jeg har visse overtalelsesevner,« smiler Valdemar Bandolowski og fortsætter mere alvorligt:

»Og så prøver jeg at være et ordentligt menneske. At behandle alle på en fair måde. Det er i hvert fald det, jeg stræber efter. Og ja, jeg hader ros. Men når jeg går ind i en opgave, så gør jeg det 100 procent. Det har nok også noget at gøre med det.«

Eventyrtrangen lever stadig

At blive 80 år sætter heller ikke en stopper for hans eventyrtrang.

Han bøvler da lidt med hoften, men ellers har han det faktisk fysisk bedre, end han har haft det i flere år. Så golfen håber han at komme i gang med igen til forårsstart.

Sejlbåden skal luftes. Og så skal der jo hele tiden holdes snor i de mange golfgæster – på nuværende tidspunkt omkring 400 – han har ude at rejse rundt omkring i verden.

I øvrigt et »helvedes til arbejde«, når man skal servicere gæster i Sydamerika og Østen på samme tid. Så er der ligesom hele tiden nogen, der er på en helt anden tidszone, end han selv befinder sig i. Men han synes, det er sjovt. Ingen tvivl om det.

Hans største mål lige nu er derudover hele tiden at arbejde videre med at give det til hans børn og børnebørn, som han selv fik med sig i rygsækken fra sin mor.

»Det er altid godt at sætte sig nogle mål i horisonten. Det giver en rettesnor at gå efter og kan sikre, at man ikke bliver usikker. For så har man hele tiden noget at forfølge. Hvad målet er, er mindre vigtigt,« slutter han.