»Vi har brug for et kulturhus«

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
»Vi har brug for et kulturhus«
Jørgen Honoré, kandidat for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget 2025. Privatfoto

Jørgen Honoré er kandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Dragør, og her forklarer han, hvad han konkret vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

1. Økonomi

»Dragørs forvaltning skal begrænses – borgernes stemme skal vægte højest.«

2. Kystsikring

»Risikoen for oversvømmelse skal vi tage alvorligt, men uden at gå i klimahysteri. Vi skal have løsninger, der beskytter Dragørs borgere, boliger og vores unikke natur- og kulturarv. Kystsikring er en national opgave, som staten skal tage ansvar for – det kan og skal ikke lægges over på kommunerne eller borgerne alene. Løsningerne skal være robuste, tilpasningsdygtige og give mulighed for, at vi fortsat kan udvikle både Dragør by og havn.«

3. Ældrepleje

»Ældreplejen skal styrkes.«

4. Daginstitutioner

»Daginstitutionerne skal styrkes.«

5. Klima og natur

»Vi skal bevare vores naturområder.«

6. Butikker og erhvervsliv

»Dragørs havn og erhvervsliv skal have et løft – inspireret af Rungsted Havn med flere restauranter og maritime butikker.« 

7. Fritidslivet

»Dragør skal være en kommune med stærkt foreningsliv og gode rammer for både børn, unge og ældre. Vi skal sikre ordentlige faciliteter til sport, fritid og foreningsaktiviteter, så vi styrker sammenholdet og trygheden i lokalsamfundet. Jeg vil arbejde for, at Dragørs børn og unge har et godt sted at mødes – også de unge, som er for gamle til ungdomsklubben, men for unge til at stå alene.«

8. Kulturlivet

»Kulturlivet i Dragør skal styrkes. Vi har brug for et kulturhus, musikcaféer, lokale scener og et værested for de unge. Det skal være steder, hvor vores lokale foreninger, musikere og ildsjæle kan udfolde sig, og hvor vi kan samles om dansk kultur og fællesskab. Dragør skal ikke være en soveby, men en levende by, hvor kultur og tradition går hånd i hånd.«

9. Ungdomslivet

»Vi skal have en bedre misbrugsindsats, særligt for unge.«

10. Boligudbuddet i Dragør

»Vores by og boligområder ændrer karakter, og alt for mange fremmede flytter ind i almene boliger. DF vil sikre, at danskere i Dragør har førsteret til boliger. Og vi ønsker nye almene boliger på Engvej og Hvidtjørn-området – ungdomsboliger og boliger til seniorer og handicappede.«

11. De mest sårbare i samfundet

»Vi skal have flere tilbud til unge og ensomme ældre.«

Om Jørgen Honoré

Navn: Jørgen Honoré.
Alder: 75 år.
Uddannelse: Handelsuddannelse.
Job: Har været vinkyper, rockmusiker og selvstændig med musik management-bureau.
Fritidsinteresser: Musik.
Politisk erfaring: Bestyrelsesmedlem i DF København Storkreds og har været suppleant til Dragørs kommunalbestyrelse i to perioder for Morten Dreyer og Ann Funk.

Kandidatrunden

I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.

Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.

Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER