Det bliver dyrt at beskytte Nordstranden, Dragør by og havn og Sydstranden mod oversvømmelser – men præcis hvor stor regningen bliver, er der endnu ingen, der ved.
På et borgermøde på Dragør Skole sidste tirsdag fremlagde repræsentanter fra det rådgivende ingeniørfirma COWI og arkitektfirmaet Arkitema nogle overslag over udgifterne.
De viste – ikke overraskende – at der er stor forskel på, om man vælger den indre løsning med diger og anden kystsikring på land og den ydre løsning, som omfatter nye kystforland og en sluseport på havnen. Den ydre løsning vil stadig give behov for, at selve havnen sikres med løsninger på land.
Regner man med en 50 procents usikkerhed, som er standardmodellen, staten bruger ved store anlægsprojekter, vil den indre løsning med landdiger koste omkring 390 millioner kroner. Den ydre løsning vil koste 1.490 millioner kroner – altså en forskel på 1,1 milliard kroner. Tallene er dog enormt usikre, for materialeudgifter, den endelige linjeføring, samfundskonjunkturer og et væld af andre faktorer kan spille ind.
Den høje udgift til den ydre løsning kræver, at der kommer penge udefra. Dels fordi, at beløbet er så højt, og dels på grund af de generelle regler. På borgermødet forklarede ingeniør Thomas Gierlevsen, projektleder og kystingeniør hos COWI, at en kommune ikke må pålægge borgerne at betale direkte for en løsning, der er dyrere end den billigste model – altså den indre løsning, som vi vender tilbage til om lidt.
I den foreslåede Klimahandleplan II var der sat et større milliardbeløb af til kystsikring i hele Danmark, men forhandlingerne gik ikke i gang før folketingsvalget, og de langstrakte regeringsforhandlinger gør, at forhandlingerne stadig lader vente på sig.
»For flertallet i kommunalbestyrelsen er den ydre løsning den foretrukne, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi får hjælp fra Folketinget,« siger borgmester Kenneth Gøtterup (C).
1000 kroner pr. bolig pr. måned
Den indre løsning er allerede fastsat til havnen – eventuelt suppleret af en ydre løsning. Delstrækningen med havnen og den gamle by tegner sig alene for 185 millioner kroner for den indre løsning.
Her vil Dragør Kommune skulle hæfte for en god del af udgiften – 155 millioner kroner til renovering af havnemoler, så de bliver stærke nok til at slå de værste bølger ned ved en storm. De resterende 30 millioner på havnen skal betales af de borgere, der får fordel af sikringen. Det er det såkaldte nytteprincip, hvor grundejere betaler efter en fordelingsnøgle, som blandt andet tager hensyn til ejendomsværdi og risiko for oversvømmelse. Tallet for beboere nær havnen – altså hovedsageligt den gamle bydel – fremgår ikke særskilt af opgørelserne fra COWI og Arkitema.
Men hvis der vælges den indre løsning på alle tre strækninger, vil det koste borgerne på de 1.225 berørte matrikler på Nordstranden, i den gamle by og på Sydstranden i omegnen af 205 millioner kroner i alt. Det er fraregnet et løfte om 30 millioner kroner fra den statslige Kystsikringspuljen.
I gennemsnit vil udgiften ifølge COWI og Arkitema blive 1.000 kroner pr. matrikel pr. måned i de 25 års lånetid, staten regner med som standard. Beløbet dækker dog over kæmpe forskelle, der endnu ikke er beregnet – matrikler med dyre ejendomme og ekstra udsat placering kan ende med at betale betydeligt mere, mens husejere, der kun sjældent vil blive berørt ved stormflod, vil skulle slippe noget mindre.
Præcis hvad det hele ender med at koste, og hvem der skal betale, er i sidste ende op til politikerne – både dem på Christiansborg, som på et tidspunkt bliver klar til at kaste sig over den danske kystsikring igen, og dem på Kirkevej, der i efteråret skal tage endeligt stilling til hvilken kystsikring, Dragør skal have.