Der var kamp om parkeringspladserne, da Dragør Kommune torsdag den 6. februar holdt det første af en række borgermøder om fjernvarme. Samtlige 450 pladser var besat, og spørgelysten var stor imellem oplæggene.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) startede med endnu en gang at slå fast, at det er en bunden opgave for kommunen at tilbyde fjernvarme til borgerne, fordi regeringen har meldt ud, at gassen skal udfases som opvarmningsform til privatboliger senest i 2035. En beslutning, der kan ramme særligt hårdt i Dragør, der er en af de få kommuner i Danmark, hvor der ikke allerede er fjernvarme, og hvor omkring 76 procent af husstandene er opvarmet med naturgas.
»Så når vi har lavet en kampagne for fjernvarme, der hedder “Nu eller aldrig”, så handler det om, at vores valg i forhold til fjernvarme får betydning for kommende generationer. Vi skal beslutte, hvordan vores boliger skal opvarmes, når naturgassen udfases. Som kommune er vi nødt til at planlægge efter det, vi får udmeldt. Ikke efter det, vi tror, der kommer til at ske. Gennemfører vi ikke fjernvarmeprojektet nu, fortsætter Tårnby uden om os med en anden ledningsføring. Det betyder, at det med de beregninger, vi kender i dag, ikke vil være rentabelt for Dragør på et senere tidspunkt at få fjernvarme,« sagde han blandt andet.
Han understregede, at han og resten af kommunalbestyrelsen, som alle er enige om fjernvarmeprojektet, vil være lige gode venner med borgerne, uanset om der viser sig at være 65 procent tilslutning til fjernvarmen eller ej.
Alle skal blot være klar over, hvad de tager stilling til og forholder sig til, om de ønsker en kollektiv varmeløsning eller mere individuelle løsninger. For når gassen udfases, vil det være op til hver enkelt at finde en alternativ opvarmningsform, hvis fjernvarmen ikke er en mulighed.
Gaspriser er afhængige af verdensmarkedet
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, forsøgte som forsker i energisystemløsninger at gøre rede for, hvorfor han som ekspert vil anbefale en by som Dragør at gå over til fjernvarme. Han understregede, at den anbefaling udelukkende lyder fra ham, fordi det vil være den mest forsyningsmæssige og økonomisk sikre løsning i fremtiden.
»Som det er nu, har EU en øget gasafhængighed, selvom vi producerer mere vedvarende energi og mindre gas. Det betyder, at forsyningssikkerheden er lav, fordi vi er afhængige af verdensmarkedet i forhold til gas, og priserne blandt andet bliver påvirket af, hvad der sker i USA og alle mulige andre steder,« forklarede han.
Han mener derfor, at det er vigtigt, at Danmark benytter sig af at have meget sol- og vindenergi og at have veludviklede teknologier som fjernvarme og varmepumper, fordi det i fremtiden vil være for usikkert, om vi kan få den gas, vi har brug for, og hvordan priserne vil udvikle sig.
Energien kan lagres i fjernvarme
»Grunden til, at særligt fjernvarme er en meget energieffektiv løsning, er, at vi kan lagre energien i det varme vand i fjernvarmerørene. Det vil sige, at vi også kan gemme energien fra sol og vind til dage, hvor det ikke blæser, eller solen ikke skinner. Med varmepumper skal du bruge strøm, uanset om det blæser, eller der er sol. Der er ikke de samme lagringsløsninger,« påpegede Brian Vad Mathiesen.
Hans sidste argument for fjernvarmen var, at kollektive energiløsninger automatisk nedbringer prisen: »Hvis vi er sammen om at investere i noget, bliver det altid meget billigere. Fjernvarme er et fælles system – modsat varmepumper – som vi alle betaler til, og det betyder, at systemet bliver billigere, jo flere der kobles på.«
Fjernvarmeselskaber må ikke tjene penge
Raymond Skaarup, direktør for Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme, gjorde rede for den økonomiske idé, der ligger bag fjernvarmeselskaberne.
»Økonomien i et fjernvarmeselskab skal hvile i sig selv. Man må ikke tjene penge på fjernvarme. Det er der en meget stram lovgivning omkring og et årvågent tilsyn med. Der er derfor også en skarp regulering på fjernvarmeudgifter, så de ikke suser op og ned. Og pengene bliver altid i selskabet. Det vil sige, at er der overskud et år, så bliver fjernvarmen billigere næste år. Er der underskud, betyder det selvfølgelig omvendt, at fjernvarmen bliver dyrere næste år,« forklarede han.
Torben Stærgaard, kunderådgiver i Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme – som også har stået for den beregner, man som borger selv kan gå ind og taste sit varmeforbrug ind i for at få en idé om, hvad fjernvarmen vil komme til at koste for en – var også på talerstolen.
»Det er vigtigt at forklare, at for at kunne sammenligne med andre opvarmningsformer så har vi i beregneren taget højde for en række forskellige faktorer som levetid for for eksempel fjernvarmeunit og varmepumper og dermed også, hvor lang afskrivning der er. Men man kan selv gå ind og ændre på faktorerne i beregningerne, hvis man vil,« forklarede han.
Man kan ændre i beregninger
Han pointerede eksempelvis, at en fjernvarmeunit i gennemsnit har en levetid på 25 år, mens en varmepumpe har en gennemsnitlig levetid på 16 år. Samtidig koster en luft til vand-varmepumpe omkring 125.000 kroner, mens en fjernvarmeunit koster omkring 50.000 kroner. Det er en af grundene til, at fjernvarme kan betale sig på længere sigt, selvom den aktuelle pris for varmepumpeenergien i sig selv er lidt billigere, og energieffektiviteten er høj.
»En anden ting, man skal vide, er, at vi jo har regnet med en gennemsnitlig stikledningslængde på ti meter, hvilket bliver 12.500 kroner. Men det kan jo variere meget, alt efter hvor langt der er fra skel til mur på en grund. Så det kan man også gå ind og ændre i beregneren,« forklarede Torben Stærgaard.
I forbindelse med artiklen her kan du læse nogle af de spørgsmål, der blev stillet på borgermødet torsdag den 6. februar – og ikke mindst de svar, borgerne fik.
Om biogas
Vi hører, at det er meningen, at 100 procent af gassen skal være biogas. Kunne det ikke være hensigtsmæssigt at sige, at vi bør bruge biogas til boligopvarmning, og bede politikerne om at ændre mening her?
»Biogas er en misforstået størrelse. Det koster enormt meget at lave biogas, og det er egentlig tænkt som en affaldshåndteringsteknologi. Hvis systemet skal hænge sammen, så vi kan bruge biogas til boligopvarmning, skal vi bruge al vores affald til det, og vi kan ikke sortere det. Derudover vil biogassen blive enormt dyr, fordi der kun vil være tre forskellige parter til at betale for det – landbruget, staten og brugerne,« sagde Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Om udbygning af elnettet
Hvorfor udbygger man ikke elnettet, så alle har mulighed for at bruge varmepumper?
»Det vil betyde en meget stor udbygning af elnettet. For kapaciteten i elnettet skal indrettes til, at vi bruger tre gange så meget strøm i de koldeste vintermåneder, som vi gør nu, hvis alle skulle kunne trække på strømmen til varmepumper. Strømmen vil også være dyrere. For når man har varmepumpe, kan man ikke undgå også at skulle bruge strøm til varme i spidsbelastningsperioderne i døgnet, hvor strømmen er dyrest. Når det gælder fjernvarme, kan du bruge strømmen (fordi store centrale varmepumper også kan levere noget af energien til fjernvarmevand, red.), når den er billigst, og lade være, når den er dyr. Så fjernvarmen er meget mere fleksibel end elvarme og varmepumper,« sagde Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Om træflis
Jeg kunne læse i Dragør Nyt, at en stor del af Tårnby Forsynings fjernvarme kommer fra afbrænding af træflis og træpiller. Er det grønt nok?
»Det er en valid pointe, og jeg mener, at vi skal være mindre afhængige af afbrænding af træflis og træpiller. Men man vil være nødt til at brænde noget af for at få fjernvarme i perioder, hvor vi for eksempel ikke har sol- og vindenergi at trække på,« sagde Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Om sikkerhed
Bliver vi ikke mere sårbare, jo mere central varmeforsyning vi har?
»Fjernvarme er et system med megen fleksibilitet, fordi man bygger det op, så man får energien på mange forskellige måder (fra geotermi, sol, vind, varmepumper, træflis, træpiller og så videre, red.) og ikke er afhængig af blot én kilde. Det giver en større forsyningssikkerhed. Derudover er fjernvarme et termisk system, som kan køre mekanisk bedre end et elektrisk system. Det vil eksempelvis sige, at det faktisk stadig kan køre, hvis der er strømnedbrud. Så der er mere robusthed i fjernvarme som system, og så er fjernvarmesystemet i øvrigt et decentralt system, hvilket har været ideen helt fra begyndelsen,« sagde Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Om fortsat gas
Det er vel ikke besluttet, at vi ikke må producere mere gas i Danmark, og vi har jo Tyrafeltet. Kan vi ikke bare fortsætte med gas?
»Det er jo folks eget valg i de enkelte kommuner, om de vil have et fjernvarmesystem, så det kan jeg ikke sige noget om – heller ikke om det politiske. Men jeg kan sige med sikkerhed, at det, der kommer til at ske, er, at naturgasselskaberne selv kommer til at spørge, hvornår de må lukke ned for gassen, fordi fjernvarmen bliver mere udbredt, og det bliver mindre rentabelt for dem at levere gas. Og det andet, jeg kan sige med sikkerhed, er, at hvis man fortsætter med at bruge gas i Danmark, så vil prisen fortsat blive dannet på verdensmarkedet, som vi altså ikke kan styre. Det gas, vi producerer på Tyrafeltet, er så lille en procentdel, at det betyder nul og niks for prisen,« sagde Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Om beregningerne
Kan vi tro på de her beregninger? Vi har jo set økonomien løbe løbsk steder som i Odsherred og Skælskør, hvor kommunerne er endt i stor gæld.
»Jeg vil mene, at de beregninger, vi lægger frem, er meget robuste. Der er lagt en 100 procents margen oveni for at sikre, at priserne kan holde,« sagde Torben Stærgaard, kunderådgiver i Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme.
»Det er rigtig, at eksempelvis Odsherred står med stor gæld, men det er netop derfor, vi siger, at priserne er forudsat en tilmeldingsprocent til fjernvarme på 65. Hvis vi ikke opnår den tilslutning, bliver det ikke økonomisk rentabelt at gennemføre, og så vil vi ikke gøre det. Så vi ender ikke i en situation som Odsherred,« sagde borgmester Kenneth Gøtterup.
Om stikledninger
Hvis to rækkehuse, der er bundet sammen, har henholdsvis ti og 15 meter til skel, vil de så skulle deles om regningen? Og kan man dele en stikledning, når huse ligger på række – i stedet for at grave en stikledning for hvert hus?
»Man deler ikke stikledninger. Hver husstand betaler for det antal meter, der er til skel – dog maksimum for 25 meter. Hvordan stikledningerne i praksis kommer til at ligge, bliver en individuel vurdering. Vi ønsker jo færrest mulige stikledninger, men det er for tidligt at sige noget om, hvordan der graves i praksis. Men prisen for den enkelte vil være udregnet på den her måde – hvor langt der er til skel,« forklarede Torben Stærgaard, kunderådgiver i Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme.
Om abonnementsordning
Jeg har hørt, at de har en abonnementsordning på fjernvarmeunits i Tårnby, så man ikke behøver købe den, men kan leje den. Hvorfor har vi ikke den ordning i Dragør?
»Fordi det har Energistyrelsen besluttet, at det må vi ikke længere. De mener, at det er for individuel en måde at gøre det på, og derfor er vi afskåret fra at kunne tilbyde den ordning i Dragør, selvom vi meget gerne ville. De i Tårnby, der allerede har en abonnementsordning, må gerne fortsætte den, men det kører i et selvstændigt regnskab,« sagde Raymond Skaarup, direktør i Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme.
Om lejligheder
Jeg bor i et kompleks med 14 lejligheder. Hvordan vil vores fjernvarmeudgifter være?
»I forhold til både boligforeninger og virksomheder tilbyder vi at komme ud og tale med jer, for det afhænger blandt andet af boligforeningens regler og kan være forskelligt. Som udgangspunkt vil jeres udgifter kun være til stikledningen, men hvis du giver mig dine oplysninger, kan jeg komme ud og se på det og tage en snak med jer,« sagde Torben Stærgaard, kunderådgiver i Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme.