Årets fastelavnsarrangementer: Se punchrute og rytterliste her

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Årets fastelavnsarrangementer: Se punchrute og rytterliste her

Fastelavnsridningen er en af Dragørs ældste traditioner og samler hvert år ryttere, flagmænd og musikvogn til en festlig tur gennem byen. 

Undervejs bliver rytterne budt på varm rompunch ved de forskellige stop, hvor de som tak synger den velkendte skålsang for værtsparret.

I Dragør finder fastelavnsridningen sted fastelavnssøndag den 2. marts, mens den i Store Magleby afholdes om mandagen på Hovedgaden foran Amagermuseet. 

Fastelavn for hele familien

Hele weekenden står i fastelavnsfejringens tegn i Dragør Kommune. 

Allerede lørdag den 1. marts bliver en festdag i Dragør, når byen inviterer til fastelavn for både børn og voksne.

Klokken 11 starter festlighederne i Dragør Centret, hvor der er fire fyldte tønder klar til at blive slået ned. Udklædte børn kan glæde sig til gratis fastelavnsboller, mens de voksne kan varme sig med kaffe og te. De dygtigste tøndeslagere kåres som tønde- og bundkonger eller -dronninger og belønnes med flotte præmier.

En time senere, klokken 12, fortsætter fastelavnsfejringen på Neels Torv, hvor Dragør Gadelaug byder velkommen til endnu en omgang tøndeslagning. Her er der fire tønder fordelt efter alder, så både de mindste, de større børn og de »barnlige sjæle« kan være med.

Også her vil de bedste tøndeslagere samt dem med de mest kreative kostumer blive præmieret.

I Dragør Kirke er der familiegudstjeneste med B&U Koret søndag klokken 10, og derefter bliver der slået katten af tønden, spist fastelavnsboller og drukket kakao.

I Store Magleby Kirke indledes fastelavnssøndag også med gudstjeneste klokken 10, og mandag eftermiddag – inden tøndeslagningen på Hovedgaden i Store Magleby – er der jazzkoncert i kirken klokken 14.45 til 15.45.

Højdepunktet er både søndag og mandag tøndeslagningen fra hesteryg, der begge dage finder sted klokken 16. Den person, der slår den sidste tøndestav ned, kåres som årets tøndekonge eller tøndedronning.

En lang tur

Rytterne fra Dragør Fastelavnsforening starter deres rute rundt i byen søndag klokken 9, hvor de er på besøg i Dragør Borgerforening på Beghuset. Derfra går turen videre langs Vestgrønningen til Dragør Brandstation, Nyby 4, hvor rytterne forventes at ankomme klokken 9.35. Rytterne fortsætter til en lang række besøg hos private. Turen går ad Grønnevej, Sophus Falcks Alle, Jægervej, Neelsvej til Ndr. Strandvej og Stationsvænget, hvor rytterne forventes at ankomme omkring klokken 11. 

Turen går herfra til den gamle by – Kampensgade, Strandgade, Dr. Dich Plads og Skipperstræde – inden frokosten spises på Café Espersen klokken 12.05.

Efter maden ankommer rytterne til Enggården klokken 12.50. Herefter går turen fra Strandjægervej videre til Sydstrands Centeret på Krudttårnsvej, hvor rytterne forventes at ankomme klokken 13.30.

Turen fortsætter til Rødtjørnens Beboerforening på Rødtjørnen, inden rytterne ankommer til SuperBrugsen klokken 14.10.

Efter besøget på Sydstranden vender rytterne tilbage mod den gamle bydel ad Engvej, hvor der vil være et stop på Fasan Pub klokken 14.30. Turen går videre til Nørregade og Kongevejen, inden der drikkes kaffe på Dragør Strandhotel klokken 15.15.

Friske efter pausen går turen til Engvej, hvor kampen mod tønden skal stå klokken 16. 

Publikum på Engvej kan allerede fra klokken 15.15 købe fastelavnspunch, lumumba, varm kakao samt øl og vand. Lions Dragør står traditionen tro for salget fra boder ved Lundestien og Elisenborg. Overskuddet fra salget går til Lions Katastrofefond, der blandt andet har doneret 500.000 kroner til UNICEFs arbejde for børn i Gaza.

Når tønden er besejret, bliver årets tøndekonge eller -dronning hyldet på Elisenborg, hvorefter de sidste besøg på punchruten finder sted på vejen mod Strandlinien, hvor aftenens fest for medlemmer af fastelavnsforeningen foregår på Dragør Strandhotel.

Rytterliste 2025

Christian Hansen
Ane Wieder
Dorthe Palm
Marlene Barner
Marchen Leth
Lisbeth Lindgreen Petersen
Nanna Rose Hansen
Stephanie Reimers Svendsen
Anita Garborg
Rikke Bergmann
Anne Lindgreen
Frei Wieder
Jan Maltov Jungsted
Maja Hornstrup
Ditte Nielsen
Freja Kristiansen
Mie Mosegaard Nielsen
Nanna Krøier Andersen
Cecillie Gernager
Anja Kit Andersen
Caroline Henius Buur
Trine Hylsenberg
Kristina Ringsing
Maja Ringsing
Nynne Thøger Navntoft
Anna Palm
Cecillie Sandholdt
Lucca Hülsen Damm
Marin Emilie Hoedt Hansen
Michell Alex Rytter Hansen
Mikkel Madsen

31 ryttere, to mand på bukken og fire musikere

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER