Det er aldrig behageligt, når sygdom rammer i en grad, så det er nødvendigt at tilkalde akut hjælp.
Men ofte opstår flere ekstra stressfaktorer for både patienten og den pårørende, når karruselturen gennem hospitalssystemet begynder – indlæggelse et sted, vurdering, overflytning til det næste hospital eller udskrivning efter halve og hele døgn til vurdering på hospitalet.
Men sådan behøver det ikke at være, hvis det står til Martin Chris Westphal Matzen, der er vagthavende leder hos Region Hovedstadens Akutberedskab med ansvar for akutbilerne, og som desuden er uddannet paramediciner.
Han ser gerne, at man trækker på erfaringer fra Region Sjælland og et nystartet pilotprojekt ved Bispebjerg Hospital i København og får skabt et endnu tættere samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital. Det vil blandt andet komme borgere i Dragør til fordel, for de to hospitaler er nærhospital for blandt andet Dragør Kommune.
I dag er der et samarbejde med Hvidovre Hospital og ambulanceberedskabet. Når patienter, der vurderes til at være subakutte – altså ikke i alvorlig akut fare – skal indlægges, sker det via en sygeplejerske i akutmodtagelsen. I nogle tilfælde kan paramedicineren i samarbejde med sygeplejersken planlægge, hvordan og eventuelt hvornår en patient bør ankomme til akutmodtagelsen, såfremt der ikke er et akut behov for behandling og indlæggelse.
Det samarbejde skal fortsætte, fortæller Martin Chris Westphal Matzen, men håbet er også, at det kan udvides med kontakt til en læge på Hvidovre Hospital.
»I dag er akutbiler et supplement til ambulancerne, men vi er begyndt at kigge meget på, hvordan akutbilerne i blandt andet Dragør også kan assistere hospitaler, hjemmeplejen og patientens egen læge. Vi kan se, at der er et stort udviklingspotentiale,« siger han og nævner de patienter, der i dag bliver kørt til hospitalet for at blive udredt.
»Der vil vi måske i nogle tilfælde begynde en behandling hjemme i stedet.«
Når akutbilen rykker ud, er paramedicinerens første opgave altid at vurdere, om patienten har en livstruende tilstand. Hvis ikke det er tilfældet, forventer Martin Chris Westphal Matzen en fremtid, hvor man i samråd med en læge fra hospitalet kan lave vurderinger af, om patienten skal behandles hjemme, henvises til egen læge eller tilbydes subakutte, planlagte ambulante konsultationer på hospitalet. Denne vurdering og beslutning kan for eksempel styrkes ved hjælp af blodprøver, der bliver analyseret hjemme hos patienten.
»Sådan en screening kan afklare, om borgeren er akut syg, og måske også, om det er bedst for patienten at blive behandlet i eget hjem. Paramedicineren er til stede i hjemmet, så vedkommende kan også give en samlet vurdering af den hjemlige situation, så man kan se, hvad der vil gøre mest nytte for patienten,« siger den ansvarlige for akutbilerne og nævner dehydrerede patienter som eksempel.
Væskemanglen kan gøre patienterne forvirrede eller svimle. Men mere alvorlige tilstande kan give samme symptomer. Ved hjælp af en lægefaglig bagvagt og mere avanceret måleudstyr – for eksempel et blodprøveapparat, der netop er blevet hjemkøbt og snart bliver installeret i Dragørs akutbil – kan man lave en mere effektiv vurdering.
»Så kan man vurdere, om det er dehydrering, eller om der for eksempel er tale om mistanke om en blodprop. Det vil betyde, at patienten i mange tilfælde kan sendes til det rigtige hospital i stedet for først at blive sendt til akutmodtagelsen og senere blive flyttet til et andet hospital. Det er til fordel for både patienten, de pårørende og hospitalssystemet.«
Der er dog stadig et stykke vej, før visionerne kan blive til virkelighed. Selvom der har været samtaler mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Hvidovre Hospital, meddeler Hvidovre Hospital, at der indtil videre kun har været uformelle samtaler om et eventuelt samarbejde.