Sådan kan økonomien på skoleområdet komme til at se ud

En ny tildelingsmodel for økonomien på skoleområdet skal nu sendes i høring. Læs her, hvordan den lægger op til, at pengene til skolerne nu fordeles.

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 8 min læsetid
Sådan kan økonomien på skoleområdet komme til at se ud

Skolerne skal kunne forudsige deres økonomi bedre. Det har været et af de bærende principper i at få lavet en ny model for, hvordan pengene tildeles på skoleområdet. Det skal stadig ske inden for Dragør-modellen, hvor økonomi til specialundervisning og den almene folkeskole er afhængig af hinanden.

Men hvad står der præcist i den tildelingsmodel, som politikerne – først i fagudvalg og så i kommunalbestyrelsen – skal tage stilling til at sende i høring i denne måned? Og hvad er det, man som skoler og skolebestyrelser skal forholde sig til? Det laver Dragør Nyt en gennemgang af her:

Penge til lærere

Penge til fagpersonale på skolerne skal i udgangspunktet fordeles på to måder:

Minimumsklassetildeling: Skolerne får et basisbeløb, der skal dække, at man kan have en fagprofessionel (lærer eller pædagog) i alle klasser i alle timer. Beløbet skal afspejle, hvad det i gennemsnit på tværs af skolerne koster at have uddannet personale i klassen (beregnet ud fra lokalaftaler og gennemsnitslønninger).

Tildeling per elev: Ud over minimumsklassetildelingen får skolen et beløb per elev, man har på skolen. Dette beløb kan bruges til for eksempel hold-deling, tolærerordninger med mere.

Derudover får skolerne en fast procentsats af klassetildelingen som et ekstra beløb, der skal dække vikarer i tilfælde af kort og langt sygefravær. Særligt for 10.-klasserne er, at de får et klassetildelingsbeløb, der svarer til to klasser – uanset hvor mange elever, der er.

Særlig pose penge til inklusion 

Alle skoler får tildelt særskilte midler til at lave indsatser, der skal understøtte inklusion i de almene folkeskoleklasser.

I praksis tager man nogle penge, der lige nu er afsat til specialundervisning og iværksætter nye inklusionsindsatser – altså tiltag, hvor flere børn med ekstra hjælp og nye læringsformer kan deltage i den almene undervisning (eller tæt på). Skolerne får tildelt et grundbeløb til de nye inklusionsindsatser, der svarer til to personaler (lærer eller pædagog) og det beløb, der i forvejen er afsat per elev.

Disse penge følger med eleven over i et specialtilbud, hvis det ender med en visitation. Derudover skal der betales en visitationstakst på 275.000 kroner, når et barn visiteres til specialundervisning. Der afsættes en central pulje på skoleområdet, som betaler for alle de udgifter til den konkrete specialundervisning, der sættes i værk, som ligger ud over visitationstaksten.

Visitationstaksten betales af skolen, når:

  • eleven går på en folkeskole i Dragør Kommune forud for visitation til specialundervisningstilbud.
  • eller en elev skal begynde i skole i Dragør Kommune og forud for skolestart allerede er visiteret til specialundervisning.

Visitationstaksten betales af den centrale pulje, når:

  • eleven går på en privatskole forud for visitation.
  • eleven med et specialundervisningsbehov er tilflytter.
  • eleven går i 10. klasse forud for visitation til specialundervisningstilbud.

Særlige beløb til ledelse og bygninger

Der skal også hvert år gives et fast beløb til skoleledelse, andre ledere og administration. Det vil sige, at der er et minimumsbeløb til dette, man kan regne med.

Det samme gælder i øvrigt pedel, it og bygningsøkonomi. Der afsættes faste minimumsbeløb til det hele.

For eksempel afsættes der til hver skole to årsværk afdelingsledelse til gennemsnitsløn på tværs af skoler, et årsværk til administration og et årsværk til pedel.

Specialklasserækkerne har egen økonomi

Specialklasserækkerne har en særskilt finansiering, så de får et beløb per indskrevet elev, der dækker personale, ledelse, administration og fritid i den kategori, eleven får specialundervisningen (der er to spor: E-klasserne og F-klasserne).

SFO får grundbeløb

SFO'erne får alle tildelt et grundbeløb, der skal svare til, at alle SFO-tilbud kan have tre fagprofessionelle på arbejde i hele åbningstiden i alle skoleuger og ferieuger (63 procent pædagoger, 13 procent pædagogiske assistenter og 24 procent pædagogmedhjælpere).

Derudover får SFO'erne et beløb per barn, som ganges op med det samlede antal af indmeldte børn. Dette beløb skal dække yderligere personale, man har behov for ud over det, grundtildelingen dækker. Derudover tildeles der særlige midler til vikardækning og til maj-børn. Der tildeles også særskilte midler til ledelse, gårdmand og bygninger til SFO'erne.

Forslaget til den nye tildelingsmodel kan læses i sin helhed på www.dragoer.dk

Hvordan skal den nye tildelingsmodel indfases?

I høringsfasen skal både skolebestyrelser og politikere forholde sig til, hvordan den nye tildelingsmodel skal indfases. Der er lagt op til to forskellige måder at gøre det på:

  1. Den nye tildelingsmodel indfases gradvist. Der fastsættes en maksimal årlig omfordeling for den enkelte skole, så skoler med de største budgetmæssige ændringer får mulighed for en mere gradvis tilpasning. Det vil altså sige, at hvis der bruges flere penge på specialundervisning end beregnet, vil man stadig være nødt til at skære i budgettet på almenområdet, men man kan gøre det gradvist – og der bliver sat et maksimum på, hvor meget man kan komme til at spare.
  2. Her laver man en central pulje, der skal dække udgifterne til elever, der allerede er visiteret til specialundervisning. Den nye tildelingsmodel skal kun bruges i forhold til fremtidige visitationer. Det vil betyde, at kommunen skal administrere to parallelle finansieringsmodeller i en længere periode.

I forhold til SFO-området er der i øvrigt også beskrevet to forskellige forslag til grundnormering – enten to eller tre pædagogiske personaler – som der også skal tages stilling til.

Hvorfor skal pengene fordeles på ny måde?

  1. Dragør Kommune indførte Dragør-modellen i 2024. Kort fortalt er det en økonomistyringsmodel på skoleområdet, der betyder, at når udgifterne stiger et sted, skal pengene findes et andet sted inden for skoleområdet. I praksis betyder det blandt andet, at hvis udgifterne til specialundervisning stiger mere end forventet i budgettet, skal pengene findes i den almene folkeskole – og omvendt.
  2. I april 2025 fik politikerne fremlagt en evaluering af Dragørmodellen (udført at konsulentvirksomheden BDO), der førte til, at kommunalbestyrelsen i december 2025 besluttede at sætte gang i arbejdet med en ny tildelingsmodel. I løbet af foråret og sommeren 2026 har der været stor offentlig debat om Dragør-modellen – især foranlediget af, at skolerne på budgettet for 2026 var nødt til at spare over tre millioner kroner på det almene område, fordi der havde været nogle uventede udgifter på specialområdet.
  3. Arbejdet med at udforme forslag til en ny tildelingsmodel var dog allerede i gang. Igen med BDO som ekstern samarbejdspartner. Skolelederne har i øvrigt været repræsenteret i en arbejdsgruppe i forbindelse med BDO's arbejde, og på den måde har de også kunnet komme med input til udviklingen af den nye tildelingsmodel.
  4. Formålet med at få udformet en ny tildelingsmodel har været at gøre økonomien på skolerne mere enkel, sikre mere forudsigelige budgetter, sikre sammenhæng mellem budget og opgave, give lederne handlerum og frirum og give et mere samlet overblik over skolernes, specialklasserækkerne og SFO'ernes økonomi.

 

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER