En overraskelse for mange af deltagerne var, at Amager engang havde hele to jernbaner. Ud over den mere kendte Amagerbane fandtes også DSB’s forbindelsesspor, som gik fra Kalvebod Brygge over Langebro til Amagerbro Station, hvor der var forbindelse til Amagerbanen.
Ifølge Niels Jensen var Amagerbanen oprindeligt planlagt til at ende i Tømmerup, men allerede inden åbningen blev den forlænget til Dragør. Strækningen var 12 kilometer lang med i alt ti stationer og trinbrætter, og en typisk rejse tog omkring en halv time.
Der blev også talt om, hvordan man tidligt overvejede en jernbane til Vestamager – en idé, der dog først blev til virkelighed i 2002, da metrolinje M1 blev anlagt.
Økonomi og kritik
Selvom Amagerbanen tidligt blev suppleret med busdrift, var det jernbanen, der gav det største økonomiske udbytte. Alligevel var der kritik – særligt af banens placering. Mange mente, at den burde have fulgt en mere central rute på Amager, hvor de fleste mennesker boede.
Niels Jensen forklarede, at placeringen langs Amager Strandvej skyldtes tilstedeværelsen af mange industrivirksomheder, som var afhængige af jernbanens godstransport. På ruten blev der både fragtet store mængder hvidkål – men også farligt gods som benzin og syre.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Der blev også fortalt om de forskellige stationer, herunder Amagerbro, hvor bygningen blev revet ned allerede i 1938, da banen lukkede første gang. Ved genåbningen i 1940 blev bygningen ikke genopført.
Nedslidning og særanlæg
Niels Jensen beskrev også det rullende materiel, herunder lokomotiver og motorvogne, og de tekniske udfordringer, som opstod med årene. I 1947 var materiellets tilstand så ringe, at det blev en af hovedårsagerne til, at persontrafikken blev nedlagt. Godstransporten fortsatte dog i en årrække, men blev gradvist udfaset fra 1957.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Alle Amagerbanens stationer var tegnet af Heinrich Wenck, DSB’s overarkitekt, som også er kendt for den nuværende Københavns Hovedbanegård. Øresundsvej Station er siden blevet genopført på Frilandsmuseet og kan stadig ses i dag.
Et andet punkt i Niels Jensens foredrag handlede om Luftwaffes særlige jernbaneanlæg, som i 1942 blev ført ind i Københavns Lufthavn. Der var også planer om lignende anlæg ved Store Magleby, men de blev aldrig realiseret.
I 1974 overtog DSB og HT driften af både bane og bus.
Foredraget blev afsluttet med cirka 100 slides, hvoraf mange viste billeder og oplysninger, som selv garvede jernbaneentusiaster ikke tidligere havde set – og som Niels Jensen med stort engagement formidlede.
