Antallet af kvindelige byrådsmedlemmer halveres i Dragør – mens andelen stiger på landsplan

F
Af Freja Bundvad
| | 0 min læsetid
Antallet af kvindelige byrådsmedlemmer halveres i Dragør – mens andelen stiger på landsplan
Dragør Nyts spidskandidatdebat. Foto: TorbenStender

Antallet af kvinder i Dragørs kommunalbestyrelse er blevet halveret efter valget den 18. november. Hvor seks kvinder sad i byrådet i den forrige periode, er tallet nu reduceret til tre – svarende til 20 procent af de 15 pladser. Det placerer Dragør blandt de fem kommuner i landet med færrest kvinder i kommunalbestyrelsen.

Det står i kontrast til udviklingen på landsplan, hvor der ved det netop overståede valg blev sat ny rekord i antallet af kvindelige byrådsmedlemmer. Ifølge en opgørelse fra Momentum og Danske Kommuner er 37 procent af de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer kvinder – det højeste niveau siden strukturreformen i 2005.

Men Dragør trækker altså statistikken ned – og er blandt de tre danske kommuner med færrest valgte kvinder.

Farvel til erfarne kvinder

I Dragør betyder valget et farvel til Helle Barth (Venstre), Annette Nyvang (Liste T) og Lisbeth Dam Larsen (Moderaterne), som alle genopstillede uden at opnå valg.

De tre kvinder, der fortsætter, er Mia Tang (Konservative), Trine Søe (Konservative) og Ann Harnek (Liste T).

»For otte år siden havde vi en kampagne for at få flere kvinder valgt ind, hvor vi gik fra to til seks kvinder. Men vi har ikke været opmærksom på kønsfordelingen siden. Men det er da lidt af et problem,« siger Lisbeth Dam Larsen, der som spidskandidat for Moderaterne fik 80 personlige stemmer – ikke nok til at sikre partiet et mandat.

Helle Barth opnåede 66 personlige stemmer, et fald fra 342 i 2021. Ved sidste valg var hun spidskandidat for Venstre og havde tidligere bestridt borgmesterposten i Dragør i et halvt år. I den forgangne periode var hun formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

»Jeg ved ikke, hvad der er sket. Jeg har ikke ændret min tilgang til Venstre-politik eller Dragør på nogen måde,« siger Helle Barth.

Kvinder ændrer dynamikken

Annette Nyvang, der har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2013, oplevede tidligere, hvordan flere kvinder i byrådssalen kunne ændre dynamikken.

»Jeg oplevede, at samarbejdet og stemningen omkring kommunalbestyrelsen blev bedre, da vi blev flere kvinder. Kvinder bidrager med et andet perspektiv, og at man kommer hele vejen rundt,« siger hun.

Hun peger på partiernes ansvar for at opstille flere kvinder: »Når De Konservative rydder bordet, som de har gjort, så ville der jo også være kommet flere kvinder ind, hvis de havde haft flere på listen.«

Ann Harnek fik 402 personlige stemmer og blev med det den mest populære kandidat i Dragør ud over borgmesteren. Hun fremhæver, at arbejdet for børn og unge samt modstand mod byggeri på Erhvervsområde Nord fortsat vil være centrale emner for hende.

»Vi kan være uenige om mange ting, men vi vil alle det bedste for børnene og skolerne,« siger hun.

Kun sket to gange før

Selvom 32,5 procent af de opstillede kandidater i Dragør var kvinder, gik kun 20,6 procent af stemmerne til kvindelige kandidater.

Liste T havde den højeste andel kvinder med otte ud af 13 kandidater. Kun Ann Harnek blev valgt. Hos SF var tre af seks kandidater kvinder, men kun Leif Nielsen opnåede valg. Hos Konservative var tre kvinder opstillet – to af dem blev valgt: Mia Tang og Trine Søe.

Det er kun sket to gange tidligere, at der har været så få kvinder i Dragørs kommunalbestyrelse: Efter valgene i 1974 og 2013.

Nationalt: Rekordmange kvinder valgt ind

På landsplan er kvinderepræsentationen i byrådene på sit højeste siden strukturreformen. Følgende fem kommuner har flest kvinder i byrådet:

Sorø: 56 %
Frederiksberg: 54,8
Hørsholm: 52,6 %
Fredensborg: 51,9 %
København: 50,9 %

I modsatte ende af skalaen ligger:

Furesø: 23,8 %
Aabenraa: 22,6 %
Dragør: 20,0 %
Sønderborg: 19,4 %
Høje-Taastrup: 19,0 %

Kilde: Opgørelse fra Momentum og Danske Kommuner

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER