Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Vi synes, at der skal laves en 1000-års hændelse for kystsikring. Det skal vi, fordi der allerede de sidste par år har været storme og vandstigninger i Dragør, der går ud over diger, der kan klare en 100-års hændelse. «
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»SF-Dragør foreslår en finansiering, hvor stat, kommune og de kystnære grundejerforeninger i fællesskab betaler for kystsikringen. Forslag: 25 procent grundejere, 25 procent kommune, 50 procent staten. Grundejerne ud mod kysterne skal være med i finansieringen, da de nok kan se frem til nogle store stigninger i ejendomsværdien på deres huse. Kommunen og lejere vinder ikke værdi, men undgår til gengæld, at Dragør bliver til Amagers Venedig.«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Vi går ind for en ydre løsning for havnen, så vi bevarer det unikke havnemiljø, beskytter den gamle by. Denne ydre løsning, skal hænge sammen med resten af digeløsningen. Vi ser gerne et dige bygget lidt ligesom Amager Strand, ude i vandet. Få lavet en ny Dragør strand med vandaktiviteter til glæde for alle. Inddæm søer fra nuværende kystlinje, hvor ænder, svaner, fugle, frøer kan boltre sig, og hvor lettere vandaktiviteter kan udfolde sig.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Dragør skal ikke køre solo. Det er så stor en anlægsopgave, som Dragør ikke kan stå alene med. Vi skal samarbejde med stat, Sund & bælt og finde løsningen, der er bedst for Dragør. At stå alene vil efter vores mening være det dårligste valg.«