Jazzmusik og kreative sysler fandt lørdag sammen på Dragør Bibliotek på Vestgrønningen, hvor der var sommerfestival.
Inde i bygningen holdt Refleksioner – Foreningen for samtidskunst en kreativ kunstworkshop for børn og voksne, hvor man blandt andet kunne arbejde med at skabe sine egne kunstneriske tryk og prøve grafiske trykteknikker.
Det gode vejr tillod også, at verdens ældste fotografiske teknik cyantypi kunne prøves af de nysgerrige. Processen kræver nemlig sollys – og det var der i rigt mål lørdag først på dagen.
Det nød både publikum og orkester også godt af i bibliotekets gård. Her leverede Jazz7tetten jazztoner til det fremmødte publikum.
Sommerfestivalen er en tilbagevendende begivenhed på Dragør Bibliotek.

