Blåt Dragør forventes ikke at stille op alligevel

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Blåt Dragør forventes ikke at stille op alligevel
Kim Dupont er stifter af Blåt Dragør og havde glædet sig til kommunalvalgkampe. Nu må han i stedet tage den med ro det næste stykke tid. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Det er blot få uger siden, man i Dragør Nyt kunne læse, hvad Kim Dupont, stifter af og spidskandidat for Blåt Dragør, ville kæmpe for i valgkampen til kommunalvalget her i november.

Men som han selv beskriver det, kan livet hurtigt tage en drejning. Som det ser ud nu, er det ikke sandsynligt, at Blåt Dragør stiller op til kommunalvalget denne gang.

»I forbindelse med en nyrestensoperation blev jeg ramt af en række mikroblodpropper i hjernen, hvilket har påvirket talecentret. Jeg har trods omstændighederne været heldig, og det går stille og roligt fremad med både tale og skriveri. I skal dog ikke forvente de lange romaner det næste stykke tid – nyd det, så længe det varer,« lyder det fra Kim Dupont i et opslag på hans egen Facebookside.

Over for Dragør Nyt uddyber han, at han er rigtig ærgerlig over, at han ikke stiller op, da han havde forberedt sig rigtig meget på en god valgkamp. 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER