Over 100 mennesker havde klumpet sig sammen ved bordene foran en improviseret scene i Beghusets festsal, da Dragør Borgerforening mandag den 3. november havde inviteret til valgaften.
Her var ti af de 12 spidskandidater mødt op for at diskutere de spørgsmål, som borgerne bragte på banen. Ordstyrer Anne Birgitte Lundholdt – der jo i øvrigt selv har en fortid som politiker og minister – forsøgte at dele sol og vind lige mellem politikerne.
Hvor debatten skulle bevæge sig hen, fik borgernes spørgsmål lov at bestemme – helt i borgerforeningens ånd. Borgernes dagsorden viste sig dog hurtigt at afspejle politikernes yndlingsemner i valgkampen.
»Hvis Dragør bliver slået sammen med Tårnby, risikerer vi så ikke, at Dragør bliver én stor lufthavn?«
Spørgsmålet bragte meget naturligt en længere debat om, hvorvidt det er en god idé at sammenlægge Tårnby og Dragør Kommune. Sydamagerlistens spidskandidat Flemming Blønd påpegede, at han mener, Tårnby har været en langt mere aktiv med- og modspiller for lufthavnen, end Dragør er. Så han mener ikke, at lufthavnen får frit spil ved en kommunesammenlægning. Tværtimod vil Dragør få en vægtigere stemme.
Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, var den eneste, der bakkede Flemming Blønd op i, at en sammenlægning er en god idé, og fremhævede i øvrigt, at hun knuselsker lufthavnen. Peter Læssøe fra Liste T manede til besindighed og sagde, at der ikke er grund til at frygte en sammenlægning, for det kommer aldrig til at ske.
Spidskandidaterne fra henholdsvis Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet – Kenneth Gøtterup, Henrik Kjærsvold-Niclasen og Nicolaj Bertel Riber – påpegede, at Dragør uanset størrelse ikke kan påvirke lufthavnens udvikling. Det er nemlig kun Folketinget, der bestemmer her. Derfor er det ifølge dem en fordel at stemme på landspolitiske partier, som kan gøre deres indflydelse gældende på Christiansborg.
»Hvorfor er der stoppet så mange ledere i Dragør Kommune gennem de senere år? Og hvornår holder man op med at detailstyre alt fra rådhusets side?«
Her kom debatten til at dreje sig meget om Enggården, idet nyheden om, at tre ledere stopper, netop var kommet. En melding i halen af flere ugers uro, efter at borgmesteren meldte ud, at det bør overvejes, om Enggården skal være en selvejende institution, hvis der ikke snart sker mere synlig fremdrift i genopretningsplanen.
Kenneth Gøtterup holdt fast i, at han ikke har kritiseret ledelse eller medarbejdere på Enggården. Han er bare sikker på, at driften af stedet vil blive bedre, hvis Enggården blev lavet om til en selvejende institution.
Moderaternes Lisbeth Dam Larsen og Radikale Venstres Else Lykke Madsen lod pilen pege på et lokalplejehjem som løsning, fordi det ifølge dem vil sikre mere professional, men stadig lokal faglig ledelse.
Anne Grønlund pegede på, at man ikke kan overdrage Enggården til nogen, fordi ingen vil have det. Og Nicolaj Bertel Riber understregede, at det er svært at holde fast i den progression, der har været på Enggården, når man mister tre centrale ledere, men at fokus skal ligge på at få plejehjemmet på ret køl. Så må man bagefter diskutere, hvad man skal kalde Enggården.
»Jeg er bange for, at der går rigtig mange år, før vi får kystsikring i Dragør. Hvornår får vi et dige?«
Flemming Blønd delte borgerens bekymring for, at det går for langsomt, og pegede på, at kystsikring bør lægges ind i en kommunal udligningsordning, fordi Dragør umuligt kan stå for projektet selv.
Peter Læssøe fra Liste T var slet ikke i tvivl om, at Dragør bør gå efter en indre løsning med kommunal finansiering, som kan stå klar i 2030 i stedet for i 2060, som er tidsperspektivet for den fulde statslige løsning, der går fra Gentofte til Køge.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiets kandidater var til gengæld rørende enige om, at det er uansvarligt at bygge den mindste digeløsning. Det vil være som at smide regningen ind på børneværelset, lød det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.
De tre svarede samstemmende, at det er vigtigt at tage ansvar for de kommende generationer, arbejde videre kommunalt med den ydre løsning, som man kan bygge oven på, og samtidig presse på for statslig finansiering og lovændringer, der betyder, at diget kan anlægges i Natura 2000-områder.
En borger sluttede i øvrigt denne runde af med at foreslå, at man lagde valg af dige – en indre eller ydre løsning – ud til afstemning blandt borgerne, som man på sin vis gjorde med fjernvarmen. Et forslag, der mødte spredte fnis.
»Den kollektive trafik bliver i høj grad fastlagt i regionen. Nu er der jo flere kandidater, der stiller op til regionen, så hvordan vil I sørge for, at Dragør bliver hørt i regionen?«
Kenneth Gøtterup, som er en af regionskandidaterne, kom ind på, hvordan det godt nok er regionen, der står for S-linjerne som 250S, men at det er Movia og kommunerne, som styrer resten af busserne til og fra Dragør. Han pegede på, at det helt store problem er, at man skal være enig på tværs af kommunerne for at få en busrute, og at Dragør ikke må drive sit eget busselskab og sætte passagerer af i andre kommuner. Så han vil både arbejde for lovændringer ved at presse på Christiansborg og forsøge at få lavet en samlet trafikplan sammen med Københavns Kommune og Tårnby Kommune.
Peter Læssøe pegede til gengæld på en nærbus som den bedste løsning. Han ser for mange tomme busser og ønsker en løsning, hvor borgerne via en app kan bestille en bus, når der er behov for det.
Dansk Folkepartis Morten Dreyer løftede pegefingeren og sagde, at det blev endnu vigtigere at passe på 250S, fordi den nye, store Region Østdanmark nok får brug for at spare nogen steder.
»Går Socialdemokratiet stadig ind for, at der skal lægges tillæg på 20 kroner på den almindelige billetpris på metroen til og fra lufthavnen?«
Her var Nicolaj Bertel Ribers svar meget klart: Nej, det er Socialdemokratiet i Dragør imod.
»Hvad vil I med alt det grønne og biodiversiteten i Dragør?«
Her pegede Henrik Kjærsvold-Niclasen på, at man skal etablere flere områder med biodiversitet, men ikke i blinde. Det skal være steder, der giver læring for skolebørnene. Flemming Blønd ønskede sig, at grøftekanterne skal være vildere. Lisbeth Dam Larsen vil gøre plejeplanerne i kommunen mere biodiverse.
Kenneth Gøtterup pegede på, at strandengene i sig selv er et unikt og stort biodiversitetsområde, ligesom de bynære skove er vigtige skridt.
SF’s spidskandidat Leif Nielsen var enig i, at Dragør allerede har masser af natur og biodiversitet at byde på, men at der kan gøres mere for at hive borgerne ud i naturen; shelters til overnatning, bistader drevet af 9. klasser. Og så luftede han tanken om, at det burde være lovpligtigt at plante et nyt træ, hvis man fælder et træ i sin villahave.
Nicolaj Bertel Riber pegede i retning af, at »alt det grønne« også handler om at omstille kommunens bilpark til el og omstille kommunens indkøb til økologi og bæredygtighed.
Den langvarige debat om Kirkevej 56 – skal den udlægges til brakmark eller gemmes, til der bliver brug for flere fodboldbaner – fik også et par ord med på vejen fra de fleste.
»Er der beskyttelsesrum i Dragør?«
Ja, lød det korte svar fra politikerne. Om der er nok, kom ikke til diskussion.
»Jeg vil gerne høre alle politikere: Stemmer du for, at havfruen skal blive i Dragør?«
Her fik tilhøreren – som alle nok kunne genkende som havfruens ophavsmand Peter Bech – faktisk ja fra syv ud af ti kandidater. Så på aftenen altså et flertal for at beholde den omdiskuterede kæmpestatue inden for kommunegrænsen.
Se flere fotos fra valgaften i Dragør Borgerforening som optakt til kommunalvalget 2025 her. Fotos af TorbenStender.
