Selvom Sund & Bælt på vegne af staten er gået i gang med forundersøgelser af et dige langs lufthavnen, betyder det ingenlunde, at Dragør må sejle sin egen sø, når det handler om kystsikring.
Det understreger borgmester Kenneth Gøtterup, efter at han på et møde med blandt andre transportministeren og miljøministeren har fået at vide, at Dragør ikke længere direkte er en del af et kystsikringsprojekt, der omfatter Storkøbenhavn.
Et dige langs lufthavnen vil betyde, at et eventuelt fælles storkøbenhavnsk stormflodsprojekt ikke kommer til at omfatte Dragørs kystlinje.
Dragør Nyt har flere gange skrevet om den alternative løsning med et dige gennem blandt andet Store Magleby, der er en billigere måde at opnå den sikring til en 10.000-års hændelse, som er udgangspunktet for en afrapportering, Sund & Bælt har lavet på vegne af Transportministeriet om sikring af den storkøbenhavnske infrastruktur i Hvidovre Kommune, Tårnby Kommune og Københavns Kommune.
Dragør kom også med i afrapporteringen i et såkaldt addendum, selvom Dragør ikke i sig selv har infrastruktur, der er kritisk for nationen. Dragørs kystlinje kom således med – opdelt i en plan med sikring mod en 100-års hændelse og en 10.000-års hændelse – der både er dyrere og mere omfattende at udføre.
Alternativet er et dige langs lufthavnen.
»Jeg ser ingen risiko for, at Dragør bliver hægtet helt af, og jeg tror også, Dragør vil komme med i en eventuel anlægslov om kystsikringen.«
Kenneth Gøtterup
Optimistisk borgmester
Sund & Bælt har ikke lagt skjul på, at den løsning er billigst – og at Dragør ikke skal forvente et statsligt dige, hvis den bliver gennemført.
»I så fald vil det blive op til Dragør Kommune, hvordan man sikrer sig på forsiden,« som projektleder Claus Dynesen fra Sund & Bælt sagde på et møde i Hollænderhallen i marts.
Trods udmeldingen ser borgmesteren positive toner i det nylige møde i ministeriet.
»Jeg er meget optimistisk. Det blev tilkendegivet, at vi skal fortsætte vores eget arbejde, blandt andet processen med miljøundersøgelser ved Søvang og Sydvestpynten, og at vi skal holde bilaterale møder. Jeg oplever det som en høj grad af accept af vores indsats, og jeg forventer, at Sund & Bælt kommer til at have en rådgivende og udførende funktion i etableringen af kystsikringen ved Dragør, samtidig med at det giver mening, at vi koordinerer indsatsen om den samlede kystsikring,« siger Kenneth Gøtterup.
»Jeg ser ingen risiko for, at Dragør bliver hægtet helt af, og jeg tror også, Dragør vil komme med i en eventuel anlægslov om kystsikringen.«
Penge og miljø
Udfordringerne for Dragørs kystsikring ligger især på andre punkter, mener han. I dag er den gængse tilgang, at kystsikring betales efter et nytteprincip, hvor de grundejere, der får størst fordel af den, skal betale mest.
Ejeren af en stor villa i første række til havet skal således betale mere end ejeren af et lille parcelhus et par hundrede meter inde i landet. Men den løsning fungerer ifølge borgmesteren ikke i Dragør Kommune, hvor næsten hvert andet hus er i fare for oversvømmelser ved en 100-års hændelse.
»Vi har peget på, at man kunne lave lån med lange afskrivningsperioder eller en finansiering via stormforsikringer. Så der er flere muligheder for at finde en solidarisk løsning,« siger han og peger på Natura 2000 og andre fredningsbestemmelser som endnu en hindring for en varig stormflodssikring.
Her håber han, at der kan gøres undtagelser – for kystsikringen er så samfundsvigtig, at andre interesser må vige. Borgmesteren peger på en anden nylig beslutning om oprustning som et eksempel:
»Statsministeren gav forsvarsministeren ret vide beføjelser til at tilsidesætte planloven, og jeg ser gerne, at der gives tilsvarende beføjelser ved kystsikringen. ‘Køb, køb, køb,’ sagde statsministeren om oprustningen. Miljøministeren må meget gerne sige: ‘Byg, byg og beskyt.’«