Wiederparken er alle nuancer af grøn: græsplæner, trækroner af mange slags, grønne pavilloner og ditto flag. Selv bolsjerne på klapbordet er prydet af et grønt C.
Store og små Dannebrog og store og små mennesker er samlet for at fejre grundlovsdag med Dragørs konservative – langt flere, end der er stole til, men heldigvis kan man slå sig ned i græsset med en grillpølse.
Det er vigtigt, at så mange har valgt at deltage, understreger lokalformanden Kurt Christensen, da han byder velkommen:
»Hver eneste stemme og hver eneste handling tæller i vores stræben efter et demokratisk samfund.«
Derfor fejrer partiet grundloven. Og til fejringen er der lettere forplejning og høflig selvbetjening, oplyser lokalformanden.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Dragør kan noget særligt med fællesskaber
Pølser og drikkevarer løfter stemningen, men det er alligevel fødselaren, grundloven, der er festens midtpunkt.
»Grundloven har bevist sin evne til at tilpasse sig tidens udfordringer,« siger borgmester Kenneth Gøtterup – ikke mindst med henvisning til tidens mange krige og konflikter.
Og det har Dragør også. Altså evnen til at tilpasse sig. Borgmesteren fortæller med stolthed om den høje valgdeltagelse i kommunen og om en ny undersøgelse, der viser, at 79 procent af de unge vælgere planlægger at stemme til det kommende kommunalvalg.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Desværre viser undersøgelsen også, at det er de færreste unge, der har høj demokratisk selvtillid.
Den skal styrkes, og her spiller civilsamfundet en nøglerolle, lyder det fra Kenneth Gøtterup.
»Her i Dragør har vi noget ganske særligt. Det er naturligt at være frivillig og gøre noget for andre. Det skal vi værne om. For det er i de fællesskaber, at demokratiet vokser,« siger borgmesteren og lover, at kommunalbestyrelsen inden kommunalvalget vil vedtage en ny kultur- og fritidspolitik, der skal støtte den udvikling.
Vores dybe rødder
Ud over borgmesteren tæller talerrækken i Wiederparken folketingsmedlem Helle Bonnesen, folketingskandidat Mia Tang og Birgitte Borup, der netop er stoppet som kulturredaktør på Berlingske.
Helle Bonnesen fortæller om sine egne rødder i Dragør, som også gav hende en folketingskreds, da hun ønskede at bruge sin stemme i politik.
»Vi har brug for rødder i en omskiftelig verden,« siger folketingsmedlemmet.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Og rødderne er da også stærke i sangprogrammet, der både levner plads til »I Danmark er jeg født« og »Åh, Amagerland«. Sidstnævnte fremføres af Det Konservative Folkepartis eget boyband.
Ifølge Helle Bonnesen gror de stærkeste rødder i familien, som skal give børnene karakter og styrke. Men hendes tale kommer også omkring konflikten i Gaza, om koranloven, åndelig oprustning samt kristendommen:
»Der sker konstante svækkelser af åndeligheden. Man kan blive fritager for undervisning i kristendom. Vi ønsker at gøre det obligatorisk. Når skoler dropper julegudstjeneste for ikke at træde enkelte over tæerne, skal vi spørge hvorfor. Når vi skal opruste, skal vi kigge indad.«
Artiklen fortsætter efter billedet.
Tillid og fællesskab
Folketingskandidat Mia Tang vil også gerne have os til at kigge udad. På hinanden. »For hvad er vi uden hinanden, uden tillid,« spørger hun retorisk.
Mia Tang står foran mikrofonen som barnebarn, datter, mor, ægtefælle, veninde – og netop dét er vigtigt.
»Vi må aldrig give køb på tilliden. Det ansvar, vi tager for vores egen familie og for fællesskabet; for vores respekt for kultur og de bånd, der går på tværs af generationer,« siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Som alle andre talere peger hun også på de store omvæltninger, der sker i hele verden i dag – og på de forandringer, vi står over for. Men selvfølgelig i konservativt sindelag.
»Vi konservative tror på, at varige forandringer skal vokse ud af det, vi kender, og ikke ud af modeluner,« lyder det fra hende.
Det samme mantra gælder for dagens grundlovsfest, der er tryg og ordentlig. Både med blik for fremtiden og traditioner, med dannebrog og røde pølser – og med fokus på det lokale engagement, der er stærkt i Dragør.
Artiklen fortsætter efter billedet.
En bænk på havnen i Dragør
Den afgående kulturredaktør Birgitte Borup præsenterer sig som repræsentant for ordet. Og så begynder hun med de ord, der står på en bænk på havnen i Dragør:
»Betragt alt det, du ser herfra, som et kunstværk«.
De ord er, lyder det fra Birgitte Borup, en påmindelse om noget, vi alle sammen kan blive bedre til: at se på Dragør.
»For Dragør er et lille kunstværk. Måske ikke parkeringspladsen, der kan ses fra bænken, men alt det andet. Her er tryghed, skønhed og sammenhold. Her er smuk natur, muligheder og frihed,« siger hun og minder os om, at det ikke altid har været sådan, og at verden er ved at forandre sig igen: Vi er alene hjemme. Men det er også en mulighed for at lære os selv at kende, at minde os om, hvad vi vil forsvare, hvad vi er bange for at miste.
Måske findes det svar, når man sætter sig på bænken på havnen eller på en klapstol i Wiederparken og beskuer Dragør – og hinanden.
