Debat om kodeks udløste debat om demokrati

Bølgerne gik højt, da kommunalbestyrelsen torsdag skulle tage stilling til, om de skulle bede direktionen fremlægge et forslag til et kodeks for politisk ledelse, som kan sætte rammerne for, hvordan kommunalbestyrelsesmedlemmer skal og kan stille spørgsmål til forvaltningen, hvordan de kan have dialog med medarbejdere og besøge kommunale arbejdspladser, og hvad de må bruge kommunens lokaler og ejendomme til.

Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti stod bag forslaget, der allerede var vedtaget i Økonomiudvalget, og som de også dannede flertal for ved kommunalbestyrelsesmødet. Men det krævede en længere debat, før man gik til afstemning.

For både liste T, Sydamagerlisten og Moderaterne argumenterede for, at selvom de ikke opfatter nogle af deres politikerkollegaer som udemokratiske, så syntes de, at selve forslaget var meget udemokratisk, og at det vil hæmme den frie debat.

Flertallet argumenterede for det absolut modsatte og understregede, hvor vigtigt det er at have rammer for, hvordan man agerer som politiker, så man ikke sætter kommunale medarbejdere under pres eller bruger kommunale lokaler og bygninger til partipolitiske events og andre formål.

Udemokratisk og totalitært

»Jeg er bekymret for, at I vil modarbejde, hvorvidt en lokalmedarbejder må snakke med en politiker. Vi er med stor sandsynlighed på vej til at indføre nogle udemokratiske metoder,« lød det fra Peter Læssøe (T), der også talte om et »flertalsdynasti, der tromler oppositionen«, og at det ville belaste en i forvejen presset forvaltning at skulle komme med forslag til et kodeks.

»Det er et forslag, der ligger sig uden for skiven af det, vi er vant til, hvor vi er vant til den åbne og frie dialog. Det får en snert af noget totalitært. Vi skal bedømmes af vores vælgere på, om vi opfører os ordentligt. Og det mener vi godt, at vi kan finde ud af,« sagde Flemming Blønd (L).

Også Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne talte imod behovet for at udarbejde et kodeks for politisk ledelse, da hun så det som en måde at begrænse samtalen og spørgsmålene mellem politikere og medarbejdere.

»Der ligger nogle ting i det her, der vil sætte restriktioner for oppositionens adgang til det politiske liv,« sagde hun.

Flertallet pegede dog på, at det er udemokratisk ikke at have faste rammer, fordi det kan betyde skæve magtbalancer, og at medarbejdere kan føle sig pressede af politikerne.

»Jeg synes, at det er ærgerligt at blive kaldt udemokratisk af kollegaer. Jeg synes, at det på alle måder er ordentligt at sætte rammer og regler for det politiske arbejde på tværs af bestyrelsen. Sådan et kodeks eller kompas her burde alle kunne bakke op om. Det handler jo om, hvordan vi møder vores ledere og medarbejdere,« sagde Nicolaj Bertel Riber (A).

»Det her er en hjælp til os og de andre i vores dialog. Jeg kan ikke se, at det her på nogen måde kan være udemokratisk. Det er bestemt demokratisk, og det vil også være en hjælp til de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sådan gør vi her,« forklarede Helle Barth (V).

Liste T var elefanten i rummet

I debatten blev der fra begge sider mere end hentydet til, at det var konkrete hændelser som liste Ts arrangement med at holde åbent hus i Krudthus 2, inden der var besluttet, hvad det skulle bruges til, og eksempler på en meget stor spørgelyst til forvaltningen, som lå bag kodeksforslaget.

»Det her er en trist dag for kommunalbestyrelsen, hvor der bruges ord som udemokratisk og totalitært. Det her er ikke et spørgsmål om at låne mødelokaler. Nogle havde lavet en politisk happening ved en kommunal bygning. Det er det, vi gerne vil have, at vi regulerer. Jeg synes, at det er ærgerligt at vi ikke kan blive enige. Det her er en arbejdsplads, og vi burde kunne være sammen på en ordentlig måde,« sagde Martin Wood Pedersen (C).

»Jeg er faktisk glad for det, Martin siger. Det er jo elefanten i rummet. Det her handler jo om, at liste T har været på besøg på en kommunal arbejdsplads og talt med medarbejderne. Og at vi har lånt lokale til et åbent hus. Alle var velkomne. Det var ikke noget lukket, det var et forsøg på at inddrage borgerne. Jeg ved også, at vi er berømte for at sende spørgsmål til postkassen. Men man skal også huske på, at vi er i opposition. Det er vores mulighed for at blive oplyst,« forklarede Anette Nyvang (T).

Flemming Blønd fremførte også, at han synes, at det er problematisk, hvis man som politiker skal til at tænke over, hvem man taler med, og om der burde være en leder til stede.

Alt dette blev der også svaret tilbage på.

»Det her handler om, at vi vil bede vores direktion om at lave nogle retningslinjer, og der ligger nogle helt konkrete eksempler til grund, som vi gerne vil have belyst. Det klinger hult, at det her belaster forvaltningen, som liste T siger. Alene i sidste uge kom der over 30 spørgsmål til forvaltningen fra liste T,« sagde Kenneth Gøtterup.

Nicolaj Bertel Riber understregede også, at Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti ikke kommer listende bagfra med et fælles forslag. Dialogen har været taget mellem alle partier.

»Men da partierne ikke kunne samles omkring et kodeks, er konstitueringspartierne gået sammen og har lavet et forslag. Så vi har ikke tromlet nogen. Vi har inddraget alle undervejs,« sagde han.

Og Martin Wood Pedersen svarede på Flemming Blønds bekymring.

»Det er ikke, fordi man ikke må tale med kommunale medarbejdere. Det gør jeg da også hver dag, når jeg møder folk i Netto eller til padel. Men det er ikke acceptabelt, at man som kommunalbestyrelsesmedlem kommer ud på en arbejdsplads, hvor der er en ubalance i magtforholdet. Vi er en bestyrelse som i en virksomhed. Det er usædvanligt, at vi går uden om direktion og tager møder med medarbejdere,« sagde han.

Debatten rykkede ikke rundt på nogen, så ti stemte for, og fem (liste T, Sydamagerlisten og Moderaterne) stemte imod.