Dragør er rig på historiske mindesmærker – men antallet af kunstværker i det offentlige rum i selve Dragør kan tælles på to hænder, og i Store Magleby og Søvang er kunsten stort set fraværende. Opslagsværket Trap Danmark konstater, at der kun er »få kunstværker i det offentlige rum« i Dragør Kommune.
Billedhugger, medlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster og tidligere professor i billedhuggerkunst på Kunstakademiet Morten Stræde er da heller ikke imponeret over antallet af værker.
»Det er for lidt. Det må du gerne citere mig for,« siger han med en lille latter.
Morten Stræde har ikke et særligt indblik i kunsten i Dragør Kommune, men er stærkt engageret i offentlig tilgængelig kunst generelt.
Og den kunst, vi møder på gader og pladser, er vigtig, mener han.
»Kunst er tilskud til en by. Om værkerne er store eller små, er ikke afgørende, men det, at man ser ting, når man løfter blikket, og sommetider kan glemme dem for så at genopdage dem, har stor værdi,« siger billedhuggeren.
»Vi kan være hammerstolte af, at vi har tradition for, at mennesker i det almindelige liv skal støde ind i kunst. Det er enestående for Danmark.«
Kunsten peger et rum ud
Den gode offentlige kunst skal tage det fysiske sted – både geografisk og i forhold til for eksempel bygninger – alvorligt, og den skal også tale til de sociale aspekter.
»Kunsten peger et rum ud, der ikke handler om at købe og forbruge. Den tilfører en oplevelse. Du behøver ikke at forstå det, det er nok at tænke: ‘Den er skide flot, fordi den er rød’ eller ‘jeg kan ikke lide den, så jeg går en anden vej.’ Når du bliver ført en anden vej, ser du også noget andet. Så det gør noget ved os socialt,« siger Morten Stræde, som peger på en væsentlig forskel mellem den kunst, der opstilles på et torv, og den, der kan ses på et museum. Det kræver, at kunstneren skal have en ekstra dimension med, når han eller hun arbejder med kunst til det offentlige rum.
»Man skal ikke stille ting op bare for at træde folk i øjet. Hvis man går på museum, er man selv ude om den kunst, man møder. Man kan godt blive gal over den, men man har betalt entré, så det er en del af pakken. Det er noget andet med kunst i det offentlige rum. Det betyder ikke, at man som kunstner skal give folk det, de helst vil have, for det ved folk ofte ikke. Men der skal være en dialog undervejs, inden kunstneren tager over,« siger han.
»Kunstværket kan se ud på 1.000 måder, og det vil altid skabe debat, når man stiller noget op. Men det er for det gode. Tænk, hvis man havde lige så meget debat, når de folkevalgte laver noget på rådhuset. Men mange politikere er bange for debatten, selvom dialog og debat er en betingelse i demokratiet.«
Ikke al kunst i det offentlige rum viser sig at holde. Selvom det i nogle tilfælde kan være svært at vurdere, om et nyt værk er kitsch eller fremtidens kulturarv ved første øjekast, har Morten Stræde et godt bud på, hvad der definerer et godt, offentligt kunstværk.
»De fleste reagerer på at møde noget, der har overskud, og tilfører noget i stedet for at trække fra. Hvis værket er gennemarbejdet, kan folk mærke det, selvom de ikke kan se det. Med tiden finder de ud af, at det bliver ved med at sige noget. Det gør et dårligt kunstværk ikke.«
Dragør Nyt har taget en rundtur i den offentlige kunstsamling, der er koncentreret i Dragør-området. Vi tror, at vi har fået det hele med – men har vi glemt et værk eller to, hører vi gerne om det på tim@dragoer-nyt.dk
