Dragør Kommune arbejder frem mod et sikringsniveau, der kan håndtere en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. Det er noget mindre end det statslige projekt for Storkøbenhavns infrastruktur, der baserer sig på en 10.000-års hændelse. Er grænsen sat det rigtige sted for Dragør/Hvor foretrækker du, at man sætter grænsen – og hvorfor?
»Staten har besluttet, at kritisk infrastruktur skal beskyttes svarende til en 10.000-års hændelse i 2075. Staten vurderer ligeledes, at resten af Danmarks kyster skal beskyttes svarende til en 100-års hændelse i 2075. Hvis Dragør Kommunes kystsikringsprojekt er færdigt i 2030, så svarer sikringsniveauet til en 375–400-års hændelse i 2030 – og i de kommende cirka 45 år vil beskyttelsesniveauet så falde til en 100-års hændelse i 2075. Med andre ord – hvis vi skynder os og etablerer kystsikringen, så vil vi allerede om fire til fem år have sikret os svarende til en 375–400-års hændelse«
Generelt betales stormflodssikring efter nytteprincippet – altså af de grundejere, der får størst nytte af det. Er det den rette løsning i Dragør, eller skal man hellere gå efter en skattefinansieret eller en tredje løsning – og i så fald hvilken?
»Kystbeskyttelseslovens paragraf ni åbner for, at kommunen selv kan finansiere hele udgiften til etablering af kystsikringen. Den kræver ingen lovændring og kan anvendes her og nu. Argumentet for at vælge denne løsning er åbenbar. Den er hurtig (fire til fem år – så er den etableret), den er billig (koster et sted mellem 300 til 400 millioner kroner), og den er mulig (kommunens overskudslikviditet er væsentligste faktor + fonde).«
Dragør Kommune undersøger både en indre løsning ved Dragør Havn, hvor man blandt andet vil forhøje bolværker og lave stenmure, men også vil bevare sammenhæng mellem by og havn, og en ydre løsning rundt om havnen. Den indre løsning er billigere og er tiltænkt til at dække en 100-års hændelse, som den vil se ud i 2075. En ydre løsning er dyrere, men vil give en længere dækning mod hændelser og vil kunne gøre de diger, der skal beskytte strækningerne rundt om havnen, mindre synlige, men vil også påvirke naturbeskyttelsesområder. Hvilken løsning (eller andre alternativer) foretrækker du og hvorfor?
»Den indre løsning er en løsning, der kan sikre Dragør Kommune i cirka 45 år fra en etablering i år 2030 til 2075, hvor løsningen bliver utilstrækkelig. Det særligt elegante ved den indre løsning er, at ind- og udkig til/fra Øresund bevares, og at man meget hurtigt kan komme videre med en udvikling af havnen. Den ydre løsning er ikke relevant på nuværende tidspunkt og er ekstremt dyr.«
Dragør er fortsat med i det statslige projekt, samtidig med at kommunen sideløbende arbejder med egne projekter. Skal samarbejdet med Sund & Bælt og de øvrige aktører fortsætte, eller bør Dragør køre rent sololøb?
»Dragør Kommune skal fastholde dialog og samarbejde med Sund & Bælt, men da staten udelukkende fokuserer på lufthavnsdiget bag om Dragør, så skal Dragør Kommune fokusere på sit eget projekt. Dragør Kommune skal selvfølgelig fastholde samarbejdet med staten, så eventuelle problemstillinger med eksempelvis Natura 2000 kan håndteres med assistance fra staten i relation til EU.«