Vi er ganske mange borgere, der siden medio 2024 gang på gang har efterlyst en analyse af, om der overhovedet er behov for at bebygge det 170.000 kvadratmeter store erhvervsområde, som et flertal i kommunalbestyrelsen har under forberedelse på Dragør Nord.
Og hver gang er vores anmodning blevet afvist med forskellige, men stadig mere forblommede begrundelser: »at borgmesteren ikke ville være på forkant«, »at markedet ifølge borgmesteren ville vise behovet« og senest i marts 2025 »at det pågældende areal er privatejet, hvorfor Dragør kommune ifølge Helle Barth, Venstre, ikke kan kræve et eventuelt behov for områdets bebyggelse sandsynliggjort, Dragør kommune kan alene kun bestemme, hvad der kan og ikke kan opføres af bygninger«.
Det viser sig imidlertid, at Dragør kommune allerede den 7. december 2022 deltog i et møde med Dragør Erhverv, som ifølge referatet vurderede, »at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.«
Den situation med cirka ti procent ledige lejemål i dette område i Dragør gør sig fortsat gældende i dag.
Et referat fra dette møde med Dragør Erhverv blev fremlagt som del af bilag 3 til punkt 12 på Klima-, By- og Erhvervsudvalgets møde den 8. marts 2023. Udvalgets medlemmer har dermed i to et halvt år haft kendskab til denne vurdering fra Dragør Erhverv og har siden simpelthen fortiet denne viden om det ikkeeksisterende behov.
Selvom der således ikke er behov for den yderligere bygningsmasse, fortsætter Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne og Venstre med borgmesteren som bannerfører desuagtet deres bestræbelser på at få det påtænkte erhvervsområde bebygget, senest ved at søge en helhedsplan for området godkendt som forløber for en senere lokalplan, velvidende at Dragør Erhverv altså vurderer, at markedet for den påtænkte type bygningsmasse i Dragør er mættet.
Et møde to dage senere med Copenhagen Capacity føjer ikke rigtig noget til dette bygningsstørrelsesegment.
Jeg må derfor konstatere, at et flertal i kommunalbestyrelsen udviser en sjældent uklædelig arrogance ved sådan at sidde Dragør Erhvervs vurdering overhørig. Dragør Erhverv må dog anses for at besidde den lokale viden og ekspertise på dette område. »Vi ved bedre,« som flertallet synes at sige.
Et naturligt spørgsmål rejser sig derfor nu: Hvad er det så, der driver et flertal i kommunalbestyrelsen til så ihærdigt at søge et projekt godkendt om en helt unødvendig bebyggelse af det store, frie, grønne område, som er beliggende nord for Ndr. Dragørvej, syd og øst for Ryvej (grusvejen) og vest for A.P. Møllers Allé. Er der måske andre politiske ambitioner, der trækker i borgmesteren?
Dragør Kommune ejer nemlig ikke selv noget af jorden. Lufthavnen ejer 67.200 kvadratmeter, hvorpå Sterlings gule gård, som vi kaldte den, ligger op mod Ryvej og lufthavnsområdet, mens hovedparten af området, nemlig 117.700 kvadratmeter, ejes af private på A P. Møllers Allé 51 (Godthåb), og endelig ejes de tre parceller på tilsammen 23.500 kvadratmeter, beliggende i det nordvestlige hjørne, af to private lodsejere.
Eftersom lufthavnen ikke ønsker at sælge eller lade deres del af arealet bebygge, ligger dette mindre private område noget isoleret og indeklemt, hvorfor vi i denne sammenhæng effektivt taler om området tilhørende A.P. Møllers Allé 51.
Den helhedsplan for området, som netop er godkendt af et flertal i kommunalbestyrelsen, skønnes at koste 250.000 kroner, som ifølge det nu godkendte oplæg betales af Dragør Kommune, uanset at jordarealet er privatejet.
Er det overhovedet lovligt? Og er det rimeligt, at samtlige af Dragørs skatteborgere skal betale for udarbejdelsen af denne helhedsplan?
Helle Barth fra Venstre har netop brugt den begrundelse – at området er privatejet – til at afvise krav fra kommunen om en behovsanalyse; en analyse, der jo ifølge Dragør Erhverv heller ikke er nødvendig. Der er ganske enkelt ikke behov for dette byggeri.
Hvor mange andre udgifter i forbindelse med en eventuel byggemodning og klargøring af arealet har Dragør Kommune i øvrigt forestillet sig at spare sælgerne for?
Borgmesteren og især kommunens forvaltning har efter ændringen af Landsplandirektivet den 3. december 2021 i stadig stigende grad støttet Godthåbs ejere i deres bestræbelser på salget af deres 117.700 m2 store areal med facilitering i stort omfang af møder med en mulig developer og en mulig køber, der ad to omgange havde til hensigt at overplastre arealet med cargohaller, samt dennes arkitektfirma og andre rådgivere (hvoraf den ene rådgiver utroligt nok samtidig fungerer som rådgiver for Dragør kommune). Der er medgået endda rigtig mange forvaltningstimer ved denne begunstigelse af de pågældende private jordejere.
Er det rimeligt med det omfang, det over tid har taget?
Hverken Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne eller Venstre har i mine øjne gjort sig fortjent til et kryds ved kommunalvalget den 18. november.