Derfor har robotstøvsugere adgang til internettet – og her er, hvad det betyder

»Internet of Things« – eller tingenes internet. Det er betegnelsen for det fænomen, hvor stadigt flere fysiske dele af husholdningen har en internetopkobling.

Et fænomen, der for de mere gammeldags af os kan virke løjerligt, men som gennem de seneste årtier lige så stille har sneget sig ind på os alle sammen – og som nu har får betydning for nogle af de ældre i Dragør Kommune.

Kommunen har nemlig ikke mulighed for at tilbyde robotstøvsugere til låns, fordi den så bliver dataansvarlig – og det er en alvor sag, som du kan læse mere om i boksen her på siden.

Colaautomaten

Men tilbage til tingenes internet. Det begyndte – som så megen anden innovation – med dovenskab.

Op gennem slutningen af 1970’erne voksede datalogistudiet på Carnegie Mellon University i Pittsburgh i USA sig så stort, at de stakkels elever pludselig fik langt til den nærmeste colaautomat. Når de endelig bevægede sig hen til den, måtte de nogle gange konstatere, at den var tom – eller at den var blevet fyldt for nylig, så colaerne var lunkne.

Det gik ikke, og de greb til deres bedste våben, koblede automaten på det lokale proto-internet og skrev nogle programmer, der dels kunne overvåge, hvor mange colaer der var tilbage, og dels hvornår de var sat på hylderne.

De samme principper ligger bag smarte køleskabe, der i dag blandt andet kan overvåge temperaturer, holde øje med om døren er åben og sende besked på en app og i nogle tilfælde også kan give hints om, hvad man skal købe – og hvordan man får brugt resterne på hylderne. Altså det samme som en dosmerseddel og et nogenlunde overblik over basisopskrifter kan.

I andre tilfælde er funktionerne lettere at få øje på nytteværdien af. Termostater, for eksempel, der kan skrue op og ned for varmen, så hjemmet går på vågeblus, når der ikke er folk hjemme – og tænde igen, når man nærmer sig. Dørklokker med kamera, der gør, at du på afstand kan se, hvem der lusker rundt ved huset. Talestyrede musikenheder – listen er lang.

Forpligtelser for kommunen

De fleste har efterhånden et smart-tv i hjemmet. Og så er der støvsugerne, hvor det faktisk gør en forskel, at de har adgang til en trådløs internetforbindelse. Det er da også baggrunden for, at den fælles kommunale hjælpemiddelcentral, som Dragør er en del af, stort set kun har internetstøvsugere på lager.

For mens en almindelig robotstøvsuger – altså en selvkørende støvsuger, der suser rundt på gulvet og gør rent – kører efter et tilfældighedsprincip, hvor håbet er, at den får mest muligt med, er en robotstøvsuger med wi-fi mere tjekket. Ved hjælp af et kamera kortlægger den huset, så den har et kort at gøre rent ud fra. Desuden vil den kunne overvåges og styres udefra, hvis det er nødvendigt.

Og det er netop her, djævlen stikker sit hoved frem. For en onlinetilstedeværelse har nogle indbyggede svagheder. Enhver internetadgang er en dør – der kan være mere eller mindre låst – og Dragør Kommune er forpligtet til at sikre, at støvsugere, der bliver lånt ud, er sikre. EU har streng lovgivning på området, mens det er lidt mere uklart, om støvsugere, der er produceret uden for Europa, kan tænkes at dele data eller kort over folks huse.

Desuden er der en teoretisk risiko for hackerangreb, og selvom robotstøvsugere nok ikke er helt ude i frontlinjen på det område, har Dragør Kommune ansvar for at sikre, at det slet ikke kan være et spørgsmål – hvis altså kommunen låner robotterne ud.