Det kan du opleve i naturen i februar

13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker.

Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn. Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen de forskellige årstider særligt indbyder til?

Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til her på siden og i avisen. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.

Vi starter her i februar, hvor der er meget mere at lægge mærke til i naturen, end man måske skulle tro. For trods kulde, mørke og de lidt triste grå og brune farver, vi stadig er omgivet af, er flere fugle og dyr allerede ved at komme lidt i forårsstemning, forklarer Martin Sleimann.

»Hvis man tager en tur i Lunden, sker der alle mulige ting allerede i februar. Blandt andet kan man høre den store flagspætte tromme løs, fordi den leder efter noget at spise i gamle træstammer. Faktisk hakker den 20 gange i sekundet,« fortæller han.

Natugler spiser rotter

En anden spændende fugl at lægge mærke til i Lunden er natuglen. Sidste år var Martin Sleimann heldig at se et natuglepar og deres unger netop her, og fordi natuglerne allerede lægger æg i slutningen af februar, kan man i løbet af måneden høre deres skrig og tuden, som handler om at gøre sig lækre for hinanden og afmærke territorier.

»Natuglerne er faktisk højaktuelle her i Dragør, for de spiser rotter, og det kunne vi jo godt bruge, at de gør endnu mere. På Frederiksberg har man lavet et pilotprojekt med blandt andet at opsætte flere uglekasser for at tiltrække uglerne – netop som en del af rottebekæmpelsen. Det kunne være spændende at arbejde med det samme her. Et uglepar spiser cirka 1.000 gnavere om året. Det meste er mus, men de kan faktisk godt spise to rotter om dagen,« siger Martin Sleimann.

Han er selv meget fascineret af uglen og dens måde at svæve gennem landskabet på, jage om natten og næsten dreje hovedet helt rundt for at kunne se til alle sider. Men han vil alligevel gerne aflive en sejlivet myte om uglerne.

»Ugler er faktisk ikke specielt kloge. Hvis man vil se en klog fugl, skal man se på alliker, råger, krager og skader. Ugler har bare fået et ry for at være kloge – måske fra Peter Plys. Men den holder altså ikke i virkeligheden,« lyder det fra Martin Sleimann.

Harekillinger skal ikke reddes

På markerne omkring Dragør er der masser af harer, og de får faktisk allerede harekillinger i februar. Hvis du er heldig, kan du få øje på de her små, bløde, pelsede harekillinger, der ligger og trykker sig i græsset, mens de venter på deres mor. Men det er utrolig vigtigt, at du ikke forsøger at røre dem.

»Man skal lade dem være. Harekillingen skal ikke reddes, og haremor er ikke skredet. Hun er ude og lede efter mad og kommer altid tilbage,« forklarer naturvejlederen.

Faktisk bliver harekillinger ofte overladt til sig selv blot få timer efter fødslen, fordi de fødes med åbne øjne og pels, der kan beskytte dem. En til to gange om dagen kommer haremor tilbage – gerne efter solnedgang – og giver harekillingen mælk. Efter tre til fire uger kan harekillingen klare sig selv og lever derefter af planter.

Smutter du en tur i Kongelunden, kan du også være heldig at høre rævene gø i februar. Det er en lidt hvæsende, kort gøen, som minder en del om en hund. Hver eneste ræv har et unikt kald, så de kan genkende hinanden på lang afstand. Det er både hanner og hunner, der gør, og det gør de for at kalde på hinanden. De er nemlig klar til at parre sig her i februar – nogle har også allerede gjort det i januar. Og så får de hvalpe i februar og marts.

Fuglefløjt og parringsflugt

Hjemme i haven er der i øvrigt også masser af forårsvarsler at lægge mærke til. Du kan høre solsorten fløjte – i hvert fald på de mildeste vinterdage, hvor den varmer stemmen op. Og duerne flakser op og svæver ned, hvilket er deres parringsflugt.

»Som alt, hvad fugle gør – hvordan deres fjerdragt ser ud, og hvordan de synger og opfører sig – så handler det om at tiltrække en mage,« forklarer Martin Sleimann.

I vinterhalvåret er det hyggeligt at fodre fuglene i haven. Især, hvis der er børn eller børnebørn i huset, som skal lære de forskellige fugle og deres fjerdragter at kende. Men det er vigtigt, at man aldrig smider brød, korn eller madrester på jorden.

»For det er simpelthen en invitation til rotterne. Men hvis du hænger fuglekugler og eventuelt æbler i et træ eller på et fuglebræt, kan du gøre meget for at undgå at tiltrække rotterne, men kun fuglene,« lyder det fra Martin Sleimann.

Nyd de grønne spirer

I dit bed er der også allerede spirer og grønt at skimte, da vintergækker og erantis titter frem. Har du birk eller japansk kirsebær i haven – eller går du forbi den slags træer ude i naturen – kan du også klippe et par grene af og tage dem ind. Så vil de ret hurtigt begynde at springe ud.

»Et lille trick er at stille afskårne grene i en spand vand med en pose over – gerne i udestuen, hvis du har sådan en. Så suger de vand og vil med den ekstra isolering stille og roligt springe ud. Du kan også lave fastelavnsris af dem,« forklarer Martin Sleimann.

Så der er ingen undskyldning. Ud i naturen og mærk foråret. Der er masser af tegn derude.