Den dygtige lyriker fra Dragør er netop udkommet med en ny digtsamling, som Dragør Nyt beskrev den 3. september.
Virker spændende. Da hans første digtsamling kom på gaden i 2022, oplæste Wittrup lidt fra bogen på et møde i Graverboligen ved Store Magleby Kirke. Stor succes. Brutal virkelighed beskrevet i lyrisk form. Kan kun anbefale bogen.
Ved mødet talte han også om Folketingets vedtagelse af hans og fem andres borgerforslag om at åbne for politiets udvidede brug af dna-spor. Åbningen skyldes Wittrups årelange agitation for sagen – kulminerende med hans borgerforslag til Folketinget, som efter 50.000 støtter skulle behandles.
Et stort flertal i Folketinget stemte ja til det nye værktøj, som andre landes politistyrker med succes har benyttet gennem flere år til at opklare alvorlige sager som drabssager – nemlig søgning i eksisterende dna-register via slægtninge til forbrydere.
Finder man et næsten matchende dna i registret, kan politiet langt bedre koncentrere deres indsats omkring de fundne personers nære familie. Hvilke slægtninge har de inden for relevant alderstrin? Dermed sparer politiet store ressourcer. Man kan undersøge måske tre til fem interessante personer – og ikke de 6.000 mulige, som man tidligere kunne risikere at skulle gennemgå.
Men ingen træer vokser ind i himlen
Desværre valgte flertallet at binde armene bag ryggen på politiet.
Det skete, da justitsminister Peter Hummelgaard sammen med rød blok vedtog at begrænse søgningen til udelukkende at kunne ske i politiets eget lille danske dna-register. Det giver et stærkt begrænset søgefelt med cirka 10.000 personer, som er dømt for andre sager, og hvor der tilmed er en forældelsesfrist på ti år, hvorefter opslaget slettes.
Står politiet med dna efter en forbrydelse, virker slægtssøgningen kun, hvis der er en aktuel kriminel i familien. Det så vi i sagen fra Bøtø, hvor en slægtning var så betænksom at lave et indbrud et par år inden. Med ham som udgangspunkt fandt man frem til voldtægtsmanden.
Nu skal vi åbne for den brede søgning
I USA bruger politiet ofte de store, private dna-registre med bogstavelig talt millioner af opslag. Den største databank er mormonernes i Utah, men der er flere andre også.
Brugen er i grunden ret enkel: Man sender et gebyr på 253 kroner sammen med dna-prøven fra forbrydelsen til Utah, og 14 dage senere får man svar om alle de personer, der er registreret – mødre, fædre, onkler, tanter, bedsteforældre, søskende eller børn.
Har ens tante i Arizona for 25 år siden for eksempel valgt at dyrke slægtsforskning via MyHeritage, ligger sporet klar. Man kan derpå ryste familietræet og se, hvem der falder ned.
Det er ejendommeligt, at justitsministeren sammen med sit røde flertal har forsinket brugen gennem år. Peter Hummelgaard ser øjensynligt hellere, at politiet bruger masser af arbejdsdage og mandskab på den gammeldags manér. Det virker, som om ministeren grundlæggende finder dna-søgning usportsligt.
Når vi nu får åbnet for den store søgning, lettes politiets arbejde markant. Og de kan dermed arbejde med mange af de sager, som i dag reelt må afvises.
Så en stor tak til lyrikeren og den standhaftige politiefterforsker Martin Wittrup Enggaard.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Dragør