Dragør Bibliotek bliver dyrt og svært at gøre handicapvenligt

Handicapparkeringspladserne er for smalle, for dårligt afmærkede og for få. Det er umuligt for kørestolsbrugere eller dårligt gående at komme til bogindkastet uden for lukketid. Indgangen er for smal og bør kunne åbnes automatisk. Der mangler lifter, ramper og gelændere ved de mange trapper indenfor. Og så er der intet handicaptoilet.

Dette er blot nogle af de mange punkter, som en tilgængelighedsrapport for Dragør Bibliotek på Vestgrønningen ridser op som problematiske.

Bag rapporten står mærkeordningen God Adgang og DH Dragør – Dragør Handicapråd.

»Der er kort sagt ingen adgang for kørestolsbrugere på Dragør Bibliotek på Vestgrønningen, og stedet er generelt meget svært tilgængeligt for alle, der er dårligt gående. Forældre med barnevogne kan i øvrigt heller ikke komme ind,« konkluderer formand for Dragør Handicapråd, Jeanet Barth.

Allerede afsat penge

Tilgængelighedsrapporten indgår i Dragør Kommunes beslutning om, hvordan biblioteket skal gøres mere tilgængeligt. Kommunalbestyrelsen har nemlig i budgettet for 2024/2025 afsat 450.000 kroner til handicaptiltag på biblioteket.

Jeanet Barth er da også glad for, at handicaprådet er blevet hørt i processen. Alligevel lægger hun ikke fingrene imellem, når hun kritiserer beslutningen om at lukke biblioteket i Hollænderhallen og samle Dragørs biblioteksfunktion på Vestgrønningen.

»For mig giver det ingen mening at lukke et bibliotek, der var velfungerende og nemt tilgængeligt for folk med handicap og gangbesvær, og så samle biblioteket et sted, hvor der hverken er plads nok til bøgerne eller ordentlig tilgængelighed. Der er ingen fornuft i det, så for mig at se var det en ren politisk beslutning og et spørgsmål om, hvor stemmerne kommer fra,« siger hun.

Jeanet Barth medgiver, at der nok ikke er mange hundrede borgere med handicap i Dragør – GDPR-lovgivningen gør i øvrigt, at der ikke er statistik på dette – men den dårlige tilgængelighed er et problem for alle, det rammer. For eksempel peger hun på to af byens fædre i kørestol, der er på barsel lige nu, som ikke kan være med til Fars Legestue.

»Det er faktisk et brud på menneskerettighedskonventionerne, handicapkonventionen, Dragørs handicappolitik og biblioteksloven i øvrigt, at der ikke er sikret adgang til biblioteket for alle. Handicappede råber normalt ikke højest, men nu vil vi have vores stemme hørt,« lyder det fra Jeanet Barth.

Påpegede problemerne ved lukningen

Både Dragør Handicapråd og Ældrerådet i Dragør pegede allerede på tilgængelighedsproblemerne ved biblioteket på Vestgrønningen, da biblioteket i Hollænderhallen stod til at lukke.

Og Arne Kindler, formand for Ældrerådet, konstaterer som handicaprådet, at det nuværende bibliotek ikke lever op til intentionen om adgang for alle.

»Vi har påpeget, at det ikke var en smart idé, men det er politikernes ansvar, at de gjorde det alligevel. Det er svært at sige ’Hvad sagde vi’. Det kan man ikke bruge til noget. Jeg vil heller ikke pege på drømmescenarier, for det er ikke min rolle. Jeg vil bare gerne have, at et bibliotek er et bibliotek for os alle,« siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det var i forbindelse med budgetaftalen 2023, der blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, at lukningen af biblioteket i Hollænderhallen blev vedtaget.

»Det var en politisk beslutning. Vi så ind i, at der skulle strammes op på noget og have gennemført nogle besparelser. At en mindre kommune som Dragør havde to biblioteksafdelinger, var en luksus, jeg også selv satte pris på. Jeg har selv arbejdet som bibliotekar i mange år, så det var med blødende hjerte, at vi lukkede afdelingen i Hollænderhallen. Men man er nødt til at lægge sine personlige referencer til side og tænke rationelt – hvad kan man gøre for at finde de nødvendige besparelser et sted,« lyder det fra Helle Barth (V), formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Er der en besparelse?

Lukningen af biblioteket i Hollænderhallen gav ifølge forvaltningens beregninger – hvilket var beslutningsgrundlaget dengang – en årlig besparelse på cirka to millioner kroner. 500.000 kroner i sparede driftsudgifter til eksempelvis opvarmning, rengøring og arrangementer og halvanden million kroner i sparede personaleudgifter.

God Adgang har anslået, at deres foreslåede forbedringer vil koste syv til otte millioner kroner. Det tilbud, Dragør Kommune har indhentet fra en gruppe arkitekter, og som politikerne nu skal tage stilling til, foreslår en plan A, B og C for forbedringer, der koster henholdsvis 1.220.000 kroner, 983.000 kroner og 562.000 kroner alt efter, hvor vidtgående forbedringerne skal være. For eksempel om man skal etablere et decideret handicaptoilet eller forbedre adgangen til de eksisterende toiletter. Om man kun skal lave indvendige trappeliftfunktioner eller supplere med et udvendigt elevatortårn.

Jeanet Barth giver derfor ikke meget for besparelserne ved at lukke biblioteket i Hollænderhallen.

»Man skal ikke være økonom for at regne ud, at det vil koste mange millioner at gennemføre alle de ændringer, den nye tilgængelighedsrapport peger på, der skal til. De 450.000 rækker ikke langt. Og uanset hvilke forbedringer man vælger at gå med, sætter jeg spørgsmålstegn ved, om man overhovedet har sparet noget i det lange løb,« siger hun.

Ingen genåbning på trapperne

Jeanet Barth mener også, at uanset hvor mange penge der bliver brugt på at gøre biblioteket på Vestgrønningen handicapvenligt, så vil det være spild af penge.

»De penge kunne bruges på mange andre ting – på for eksempel skoleområdet eller ældreområdet. Den mest fornuftige og billigste løsning vil simpelthen være at genåbne biblioteket i Hollænderhallen, som jo allerede er handicapvenligt,« siger Jeanet Barth.

Hun efterlyser i øvrigt en analyse af, hvad man kunne have sparet på at lukke biblioteket på Vestgrønningen i stedet, og en generel analyse af antallet og typen af brugere på de to biblioteker, inden beslutningen blev taget om at lukke det ene frem for det andet.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Helle Barth gentager i den forbindelse, at de står ved, at det var en politisk beslutning, da der skulle findes besparelser et sted.

»Der var gode argumenter for begge biblioteker, ligesom vi også var enige om, at ingen af bibliotekerne jo var helt optimale. Men hvis man kun skal have ét bibliotek, så mener vi i Det Konservative Folkeparti, at det rigtige sted at have en kulturel institution som biblioteket er i byen, hvor det er med til at skabe liv. Den beslutning føler jeg, at jeg med sindsro kan stå på mål for, og jeg ser ikke for mig, at biblioteket kommer tilbage i Hollænderhallen,« siger Kenneth Gøtterup.

Helle Barth har også meget svært ved at se for sig, at biblioteket i Hollænderhallen skulle genåbne. Beslutningen bliver ifølge hende ikke rullet tilbage.

»Jeg mener, at de 450.000, vi har afsat til at øge tilgængeligheden, er et godt skridt på vejen. Vi er meget opmærksomme på at øge tilgængeligheden for handicappede, ligesom vi også er opmærksomme på, at de mange trapper og smalle passager ikke er optimale for arbejdsmiljøet,« siger Helle Barth.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Af hensyn til økonomien bliver alle forbedringer dog ikke lavet på én gang.

»Derfor lytter vi meget til bibliotekspersonalet, der har peget på, hvilke forandringer der er vigtigst at få lavet først. Blandt andet en bedre indgang og niveaufri adgang til voksenafdelingen og læsesalen,« lyder det fra Helle Barth.

Liste T: Forbedringer nødvendige

Peter Læssøe fra liste T, som i sin tid også kæmpede imod at lukke biblioteket i Hollænderhallen, mener, at det er sund fornuft at bruge penge på det nuværende bibliotek, uanset hvad fremtiden bringer.

»Man må sige, at tilgængelighedsrapporten understreger det groteske i, at flertallet lukkede biblioteket i Hollænderhallen. Men jeg bliver også nødt til at sige, at hvis det nu koster to millioner at udbedre de her ting, så ja, tager du et års besparelse og smider det væk, men du forbedrer tilgængeligheden og adgangsforholdene i bygningen for altid,« siger han og fortsætter:

»Det ser jeg som en fordel, da jeg håber, at bygningen fortsætter med at være på kommunes hænder. Og hvis der på sigt kommer noget andet i den – for eksempel et kunstmuseum – vil man have samme behov for at sikre bedre tilgængelighed.«

Heller ikke han ser det dog som en mulighed, at biblioteket i Hollænderhallen genåbner.

»Det tror jeg simpelthen ikke på. Det vil være for stort et politisk nederlag for de partier, der indgik aftalen. Jeg synes, at man skal forbedre den fantastiske bygning, man har biblioteket i nu. Og hvis jeg kunne vælge, ville jeg gerne udvikle visionerne for stueetagen i Hollænderhallen, hvor jeg ser for mig, at man kan samle for eksempel en åben café, et bibliotek og et legerum,« siger han.

Nyt bibliotek på vej?

I Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraternes budgetforligspapir fra 2023 stod der i øvrigt også, at partierne vil se på mulighederne for et helt nyt bibliotek.

Helt konkret stod der: »at forligspartiernes ønske er, at der arbejdes hen imod at etablere et nyt bibliotek til Dragørs borgere, der har tidssvarende bygning og rammer. Forligspartierne har en opmærksomhed på, at ingen af de to nuværende biblioteksfilialer er optimale for moderne biblioteksdrift, herunder tilfredsstillende adgangsforhold for handicappede.«

Jeanet Barth fra handicaprådet pointerer dog, at hun endnu ikke har hørt mere til et nyt bibliotek, eller at der skulle være blevet afsat penge til det.

Helle Barth holder fast i, at det er forligspartiernes ønske.

»Men nogle gange er lokalpolitik jo slowcooking, og det er en proces, der skal sættes i gang. Det kommer vi til at tage en debat om,« siger hun.

Kenneth Gøtterup vil dog ikke komme med løfter i den retning, selvom han mener, at biblioteket har en enormt vigtig funktion i byen, og at personalet på det nuværende bibliotek i øvrigt gør en kæmpe indsats for kulturen.

»Det letteste vil være at sige, at jeg arbejder for, at der skal bygges et helt nyt bibliotek. Men jeg har svært ved at se, hvor det skal ligge, og for hvilken økonomi det skal bygges,« siger han.