Der er blot 15 kilometer mellem rådhuset på Kirkevej i Dragør og rådhuset i Brøndby, men målt på andre faktorer er afstanden meget større.
Vestegnskommunen har nemlig Danmarks største andel af børn, der lever i relativ fattigdom. Hele 8,6 procent af børnene – eller knap to i hver skoleklasse – lever under fattigdomsgrænsen. I Dragør er tallet et helt andet. Her er det kun 1,7 procent af børnene, der er i den kategori. Tallet i Dragør er Danmarks laveste.
Det viser en opgørelse, som Arbejdernes Erhvervsråd har lavet. Tallene er fra 2024, og en tilsvarende undersøgelse fra sidste år viste, at Dragørs placering og procenttal var det samme i 2023.
Rannvá Møller Thomsen, der er analysechef i National afdeling Røde Kors, som blandt andet beskæftiger sig med fattige børn i Danmark, beskrev børnefattigdom i et interview med Dragør Nyt sidste år.
»Det føles skamfuldt for børn og forældre at være fattige i Danmark. Det er ikke nemt at sige til sine venner, at man ikke har råd til at være med, og vi ser, at børn må sige nej til sociale ting, fordi de ikke kan sige, at de ikke har råd til for eksempel at spise pizza sammen med vennerne. Når man bor i et område som Dragør, er det endnu mere skamfuldt, for i velstående områder er det normen, at man kan deltage, selv når det koster penge,« sagde hun dengang.
»Presset i forhold til tøj, gaver og arrangementer kan være større, når der er mindre bevidsthed om det i et lokalområde, hvor man sagtens kan betale 100 kroner til en gavekasse eller lægge penge for gløgg og æbleskiver til et julearrangement på skolen.«
Undersøgelsen definerer relativ fattigdom som en familieindkomst, der i løbet af et år er under halvdelen af medianindkomsten, uden at man samtidig har en formue i begyndelsen af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Det tæller dog ikke, hvis familiens hovedforsørger er studerende uden fuldtidsjob.
Medianindkomsten er grænsen, hvor præcis halvdelen af landets indbyggere tjener mere, og grænsen flytter sig i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd alt efter, hvor mange personer der er i familien.
Beløbsmæssigt ligger den relative fattigdomsgrænse på 191.300 kroner efter skat per år for en familie på en voksen og et barn. Er der to børn med en enlig forsøger, er grænsen 235.400 kroner.
For samme antal børn, men med to voksne, er beløbene henholdsvis 264.900 kroner og 309.000 kroner. Beløbene skal dække alle udgifter fra husleje og kost over strøm, gas og el til abonnementer, medlemskaber og gaver.