Mens butikkerne bugner af græskar og farverigt slik, der ligner afskårne fingre og gravstene, så hersker der en mere eftertænksom stemning i Dragør Kirke, hvor man har intet mindre end to gudstjenester planlagt til Allehelgensdag søndag den 2. november: En højmesse og en mindegudstjeneste.
For det er efterhånden blevet en ret stor begivenhed i folkekirken, fortæller sognepræst Anette Salling Lyneborg til Dragør Nyt.
Klokken ti er der klassisk højmesse med fokus på døden og afskeden – ofte synges salmen om den store hvide flok. Og klokken tolv er alle, hvis kære er blevet bisat fra Dragør Kirke i det forgange år, inviteret til at mindes dem sammen.
Præsten læser navnene på alle årets døde højt, og de deltagende får et lys på vej ud, som man kan gå på kirkegården med, hvis man har lyst.
»Vi sender særlig invitation til dem, hvis pårørendes navne bliver læst op. Det er et helt utroligt smukt arrangement, koncentreret om sorg, tab og minder,« forklarer sognepræsten.
Hun beretter også, at mindegudstjenesten trækker mange til, som ellers ikke ville gå til højmesse.
»Flere benytter lejligheden til at invitere familien, går måske ned i byen og spiser en frokost bagefter og deler minder om afdøde,« siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ingen helgener
At højmessen og mindegudstjenesten er adskilt, er forholdsvis nyt i Dragør Kirke. Da Anette Salling Lyneborg begyndte sit arbejde i kirken, var det stadig ét arrangement.
Men fejringen af Allehelgensdag går langt, langt tilbage
»I gamle dage, dengang vi var katolske, blev dagen brugt til at hylde helgener og martyrer og bede for dem, der var i skærsilden,« fortæller sognepræsten.
Med overgangen til protestantismen blev dagen først afskaffet, da man efter Luther ikke var så glad for helgener. Men siden kom dagen tilbage i kirken, men med en ny betydning
»I stedet for at mindes martyrer og helgener mindes vi nu dem, vi har mistet i det forgange år,« forklarer Anette Salling Lyneborg.
Ingen konkurrence med halloween
Selvom Allehelgensdag er stor i Dragør Kirke, så har den ikke samme gennemslagskraft som Halloween, der i år falder blot to dage før de to gudstjenester.
Ifølge sognepræsten er det dog ikke sådan, at Halloween udgør er trussel mod kirkens arbejde.
»Halloween er jo en moderniseret udgave af Allehelgensaften. Det er udvidet til også at handle om dyrkelse af vampyrer og alt muligt andet, men det handler jo også om døden,« siger hun.
De to begivenheder kan sagtens eksistere side om side, og måske er da endda muligheder i at kæde dem tættere sammen.
»I Dragør Kirke har vi ikke – endnu i hvert fald – været gode til at sætte dem sammen. Men jeg kender til andre kirker, der er bedre til at lave den sammenhæng,« siger hun.
Om der bliver Halloween i kirken i 2026 må fremtiden vise.
Også Store Magleby Kirke har en særlig Allehelgensgudstjeneste søndag den 2. november.
Under gudstjenesten, der afholdes kl. 16, vil navnene blive læst højt på alle dem, der er blevet bisat eller begravet fra Store Magleby Kirke siden sidste Allehelgen. Bagefter går man i fællesskab ud til monumentet på fællesgraven, hvor der vil være en kort andagt.