Med værker på både Dragør Kirkegård og i bibliotekets gård i Dragør er den tyskfødte jødiske billedhugger Harald Isenstein ikke helt forsvundet fra Dragørs kunsthistorie.
Men han kunne have været endnu mere markant, hvis Dragør i 1980erne havde sagt ja tak til en stor gave fra billedhuggerens enke.
Olga Marie Isenstein flyttede til Dragør efter ægtemandens død i 1980, og hun faldt tilsyneladende så godt til, at hun gerne ville give sin mand et varigt eftermæle i byen.
I 1982 deponerede hun seks skulpturer i Dragør, blandt andet »Mor og barn«, der blev opstillet på Enggården – i dag står den Store Magleby Skole. »Hvem har bolden«, der stod i forhallen på rådhuset, og »Svømmerske«, der var opstillet i svømmehallen ved Hollænderhallen, samt »Den fortabte søn«, der stadig kan ses på Dragør Bibliotek. Året efter blev hans skulptur af Moses sat op ved Dragør Kirke, hvor den stadig står.
En helt enorm samling af buster, skulpturer, malerier og tegninger blev siden deponeret på de netop lukkede Wieders Væverier, der lå, hvor Wiedergården ligger i dag.
Da bygningerne skulle rives ned i 1987, tilbød Olga Marie Isenstein Dragør Kommune at overtage samlingen, men kommunen mente ifølge en sammenfatning fra lederen af lokalarkivet i Dragør Henning Sørensen, at man kunne finde egnede lokaler til en permanent opbevaring af samlingen.
I stedet skænkede enken den til Kongsgaarden i Korsør, hvor de omkring 7.000 værker befinder sig i dag.
Harald Isenstein var en ret markant kunstner, der vandt en vis berømmelse ved at lave skulpturer og buster af forskellige kendte personer – ifølge Karen Blixen Museet stod han blandt andet for den eneste buste, der blev lavet af den markante forfatterinde i hendes levetid.
Han drev desuden forskellige kunstskoler, mens han fortsatte sin store produktion helt frem til sin død i 1980.
Tysk tragedie
Da kunne han se tilbage på et dramatisk liv, der var et spejl på hans tyske hjemlands tragedie.
Isenstein blev som blot 18-årig optaget på kunstakademiet i Berlin i 1916, men måtte hurtigt afbryde sine studier, da han blev indkaldt for at tjene fædrelandet i Første Verdenskrig.
Selvsamme fædreland ville dog ikke vide af den jødiske kunstner, da nazisterne kom til magten i 1933. Den kunstskole, han drev i Berlin, blev ødelagt af nazisterne, og han blev angiveligt selv arresteret kortvarigt. Det motiverede Isenstein, der havde en dansk mor, til at flygte til Danmark, hvor han i 1935 åbnede en kunstskole.
Ifølge lægen Tage Voss’ erindringer Fejemøg fra parnasset havde Isenstein en ikke ringe sans for selvpromovering. Da han ankom til Danmark, udførte han kvit og frit en stribe buster af berømtheder som Niels Bohr, balletdanserinden Nini Theilade og altså Karen Blixen. Det gjorde indtryk på landets velhavere, der også gerne ville portrætteres af ham.
Under besættelsen måtte Isenstein flygte til Sverige, hvor han fortsatte sit arbejde. Han vendte dog tilbage til Danmark, hvor han dels drev skoler, dels fortsatte som en meget aktiv kunstner.
Et af hans sidste værker var en buste af daværende statsminister Anker Jørgensen.