»Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,« lyder det i den populære bøn om sindsro. Med fare for at forstyrre min egen og din sindsro vil jeg dog ikke holde mig tilbage.
I Dragør skal vi både kystsikre og holde hånden under kommuner, der ikke skal kystsikre. I 2025 betaler Dragør Kommune 119 millioner kroner til de såkaldte nødlidende kommuner. Men i 2026 skal vi betale 137,5 millioner kroner – en forhøjelse på 18,5 millioner kroner. Det sker over den kommunale udligningsordning. Det sker per automatik og helt uden politisk indblanding.
Det er politik, der skabes over Excel-ark – helt uden forbindelse til den virkelige verden.
Vi er overladt til os selv
Lige nu må vi i Dragør kigge vantro på, at staten vil bygge deres eget dige bag om Dragør. Det er det billigste – for staten.
Vi lukkes ude. Vi må sikre os selv. Ingen solidaritet.
Samtidig pålægges vi at overføre 137,5 millioner kroner til de såkaldt vanskeligt stillede kommuner.
Disse såkaldt vanskeligt stillede kommuner er i vidt omfang kommuner, som ikke skal kystsikre. Det er kommuner, som har et lavere skattegrundlag end os – og i øvrigt kommuner, hvor borgerne ikke er ramt i nær samme grad af høje boligudgifter, som vi er i Dragør.
Den kommunale udligningsordning har eksisteret i mange år. En udligningsordning, som i princippet er en meget fornuftig og sympatisk ordning. Men den er med tiden vokset helt uden politisk kontrol, og uden at nogen i dag har overblik over, om den fungerer efter hensigten – altså om den virkelig tilgodeser de ægte nødlidende kommuner.
Den tager slet ikke højde for, at nogle kommuner er meget hårdt ramt af kystsikring – især Dragør. Den tager slet ikke højde for, at rådighedsbeløbet for helt ens familier ofte er betydeligt højere i den nødlidende kommune, end det er for den tilsvarende familie i Dragør.
Vi skal hjælpe andre, samtidig med at vi skal kæmpe for at overleve. Flybranchens slogan »tag selv iltmasken på, før du hjælper andre« gælder ikke her.
Hvorfor finder vi os i det?
Sydamagerlisten er ikke et Christiansborg-parti, og vi er derfor ikke med i forliget om den kommunale udligningsordning.
Udlingingsordningen er en hellig ko på Christiansborg – og det gælder både i højre og venstre side. Derfor er vi heller ikke bange for at konfrontere Christiansborg-politikerne med denne skævhed og ulighed. Udligningsordningen bygger på en antagelse af, at kommunernes udgiftsbehov er forskelligt. Det skal sikre, at der ikke er for store forskelligheder. Men ordningen er iværksat på et tidspunkt, hvor kystsikringen ikke var aktuel.
Uden diger forsvinder Dragør.
Vi vil være ude af stand til at hjælpe andre kommuner. Så selvom vores egne kommunalpolitikere er tavse, så tør vi godt sige: Kære Christiansborg-kolleger – hvis I ikke ønsker at hjælpe os med at kystsikre, så befri os i det mindste for at overføre så mange millioner kroner til kommuner, som ikke skal kystsikre.
Solidaritet går begge veje. Vi har sammen opbygget et unikt Danmark med gensidig støtte, samhørighed og fælles ansvar. Og vi ønsker stadigvæk at være en del af fællesskabet.