
Der er næppe mange beboere i Dragørs gamle bykerne, der ikke ved, at deres bydel er noget helt særligt.
Nu har de fået det bekræftet fra højeste sted.
Et ekspertudvalg under Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig udpeget bykernen som et af 16 særligt værdifulde ældre bymiljøer i Danmark.
Udpegningen er sket som led i en beslutning fra Folketinget fra 2022 om evaluering af planloven, som blandt andet indebærer en sikring af kulturmiljøer.
Ekspertudvalget er udpeget af kulturministeren, og opgaven har været i dialog med kommunerne at udpege kulturmiljøer opstået frem til midten af 1800-tallet, der skal beskyttes som national interesse. Det betyder, at der kommer et ekstra lag af beskyttelse af bygningerne og det miljø, de indgår i.
Egentlig var byer som Dragør ikke hovedfokus for udpegninger, siger Morten Stenak, der er enhedschef i Center for Kulturarvs afdeling for fortidsminder og verdensarv under Slots- og Kulturstyrelsen.
»Vi har arbejdet ud fra en bruttoliste, hvor langt hovedparten var købstæder. Derudover var der flere skipperbyer og handelspladser, der ikke var store nok til at være købstæder, men havde købstadslignende privilegier,« siger han.
»Da vi kiggede efter den bedst bevarede skipperby, blev vi enige om, at det var Dragør, selvom Danmark har flere fine eksempler.«
En stærk fortælling
Dragør er ifølge rapporten om de 16 byer udpeget som nationalt kulturmiljø, fordi den er et velbevaret eksempel på en by, hvor søfart var hovederhvervet, og hvor de ensartede huse vidner om et samfund med små sociale skel.
»De bærende bevaringsværdier knytter sig til helhedspræget og den særegne byplan med de mange slipper og stræder
samt små forskydninger og pladser beplantet med træer, de mange huse i en- til toetages højde fra 1700- og 1800-tallet
og det store antal haver, kikkenborgene, de åbne grønne områder ved stranden, molehavnen med lodsstation og de
øvrige ældre bygninger ved havnen,« hedder det blandt andet i rapporten, hvor ekspertpanelet også fremhæver de mange kig mod havn og hav, der styrker byens søfartsfortælling.
»Byerne skulle være velbevarede og stå med en stærk fortælling,« siger Morten Stenak som en af begrundelserne for valget af Dragør. Han forventer ikke, at beboerne i den gamle by kommer til at mærke meget til udpegningen i deres dagligdag.
»Byerne kommer til at indtræde som steder med en særlig national interesse. Det er byer, hvor vi kommer til at være ekstra opmærksomme på, om byudviklingen er i overensstemmelse med bevaringsværdierne. Men netop Dragør har i den grad passet på bevaringsværdierne gennem lokalplanlægning. Så det er en hyldest, og teknisk set er det også en ekstra opmærksomhed på bevaring af bymiljøerne. Men i det omfang, at der er en bevarende lokalplan, som vi ser det i Dragør, er den opmærksomhed allerede til stede.«
Formelt er de 16 byer ikke endeligt valgte. Udpegningen er i høring de næste par måneder, men Morten Stenak forventer ikke, at det vil myldre med kritiske høringssvar.
»Jeg håber, at alle de byer, der er blevet udpeget, ser det som en ære. Det er et gennemgående træk for dem, at de har passet på deres by i årevis.«
Her er de 16 bymiljøer
Dragørs gamle by er en af 16 kulturmiljøer, der er udpeget som særligt værdifulde af et ekspertpanel. Et kulturmiljø defineres som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Kommunerne har ansvaret for at sikre værdifulde kulturmiljøer gennem kommuneplanlægningen, og de har tilsammen udpeget cirka 3.800 kulturmiljøer af lokal, regional og national betydning.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede i dag udpeget 77 kulturmiljøer af national betydning inden for temaerne industri, erhvervshavne, Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig. Nu er de ældre bymiljøer også kommet med.
Dragør er kommet i godt selskab. Her er de 15 andre byer, som er blevet fundet værdige til en plads på listen, som Slots- og Kulturstyrelsen har udfærdiget.
Ebeltoft – eksempel på en lille købstad med naturhavn.
Fredericia – en planlagt fæstningsby med flere trossamfund repræsenteret.
Faaborg – handelsby, der stadig har sin byport.
Haderslev – et velbevaret eksempel på sønderjysk byggeskik.
København – hovedstad og vigtig fæstningsby.
Køge – en handelsby med meget bindingsværk.
Ribe – Danmarks ældste og mest velbevarede by.
Ringkøbing – typiske røde teglstenshuse i en fjordby.
Stege – gammel handelsby med middelalderlig jordvold.
Svaneke – fiskerby på klippegrund.
Sæby – købstad med et lille opland.
Tønder – gavlhuse på en vigtig handelsvej.
Viborg – retsby ved Hærvejen.
Ærøskøbing – gammel søfartsby med kontakt til hele riget.
Kilde: Rapporten »Udpegning af nationale kulturmiljøer i Danmarks byer fra middelalderen til midten af 1800-tallet« udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen.


