Drama på havnen: Redningsfolk måtte hjælpe strandet båd

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Drama på havnen: Redningsfolk måtte hjælpe strandet båd
Den strandede båd havde slagside, men var ikke sprunget læk. Privatfoto

Det gik ikke helt efter planen, da føreren af en 27 fods lystbåd lørdag den 6. december ville sejle ind i lystbådehavnen i Dragør.

I stedet for at komme trygt til kaj, gik båden på grund ved siden af den smalle sejlrende. Folk på landjorden så episoden – og da båden begyndte at krænge, ringede de 1-1-2, der via Lyngby Radio kontaktede Dansk Søredningsselskab på Lynetten.

»Det blæste en del, så vi mødte fem mand op, trak i vore dragter og satte hold med mig som bådfører,« siger Søren Lomme Larsen, der er frivillig Dansk Søredningsselskab, der som almennyttig organisation står klar til udrykning i den type situationer.

»Vi besluttede os for at sende to mand over til havaristen, og efter at have taget bestik af situationen, sejler rorgængeren så tæt på som muligt, så vi kan springe over. Manden ombord taler kun engelsk, men vi beroliger ham. Vi ser, om båden er tæt, og jeg kravler så op i forenden, hvor jeg griber en trosse, så vi kan trække den fri.«

Søren Lomme Larsen kalder opgaven vanskelig på grund af pladsforholdene på stedet. Sejlrenden er smal, og molerne ligger, så der ikke var meget plads at manøvrere på. Hele aktionen tog tre timer, før redningsbåden var retur på Lynetten.

Søredning (1).jpeg
Søredningstjenestens både kan sejle med omkring 50 knob. Den strandede lystsejler ses i baggrunden. Privatfoto
Søredning (3).jpeg
To reddere gik ombord på den strandede båd for at fastgøre en trosse. Privatfoto

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER