»Drømmen om at være med til at sikre, at vi får et bedre samfund, lever«

Pyha. Lisbeth Dam Larsen sætter sig forpustet ned ved mødebordet på Dragør Nyts redaktion. Hun har lige tre kvarter mellem to møder. Smilet er stort, men hun lægger ikke skjul på, at hun løber lidt stærkt i disse dage og har brug for en cola. En af dem med sukker.

For – som avisen beskrev i sidste uge – var hun på ferie i Trankebar i Indien, da folketingsvalget blev udskrevet. Og på grund af krigen i Mellemøsten blev hendes hjemrejse forsinket med næsten en uge.

Så ikke nok med at hun fik en kaotisk start på valgkampen som folketingskandidat for Moderaterne i Københavns Storkreds. Hun er også fem arbejdsdage bagud som projektleder i den almene boligadministration Domea.dk.

»Jeg er jo glad for mit arbejde, så jeg prøver at nå alt det, jeg kan, selv om jeg sådan set har fri på halv tid for at føre valgkamp. Når jeg så er bagud med opgaverne i forhold til det, jeg havde planlagt, er der lige lidt meget på én gang, kan jeg godt mærke,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Midt i interviewet må hun derfor også bestille nogle nye flyers, fordi datteren netop har opdaget en fejl i den første udgave, der var sendt til tryk. Og plakater får hun sat op rundt omkring, så snart hun har et ledigt øjeblik. Heldigvis får hun god hjælp fra familie, venner og ikke mindst sine kollegaer og medkandidater i Moderaterne.

Med til at gøre en forskel

Trods de hektiske dage er Lisbeth Dam Larsen dog både glad for og stolt af at stille op for Moderaterne til folketingsvalget. For i dette parti er hun med helt inde i maskinrummet og politikudviklingen. Hun føler, hun er med til at gøre en forskel. Og det er det, hun brænder for.

Efter to perioder i Dragørs kommunalbestyrelse blev hun ikke genvalgt ved kommunalvalget i november. Og det er en af grundene til, at hun for første gang stiller op til Folketinget.

»Var jeg blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen, havde jeg nok ikke stillet op til Folketinget. Men nu tænkte jeg, at jeg rigtig gerne vil bakke op om de andre kandidater i storkredsen og gøre, hvad jeg kan, for at der også er et parti at stille op for til kommunalvalget om fire år. Det er vildt sjovt at føre valgkamp med Moderaterne og at være med til at lave udspil, jeg føler, kan flytte noget. Drømmen om at være med til at sikre, at vi får et bedre samfund, lever,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.

Vi bruger pengene på børnene forkert

Hendes baggrund i kommunalbestyrelsen betyder, at hun føler, hun har noget meget konkret med i rygsækken, som vil gøre en forskel på Christiansborg. Ikke mindst når det kommer til hendes hjertebarn nummer ét: Daginstitutionerne, skolerne, børnene.

»Jeg synes grundlæggende, vi bruger pengene på vores børn forkert. Vi sparer for meget på nogle områder, der betyder, at vi i sidste ende får en række ekstraregninger. Jeg mener, at jo tidligere indsats, vi sætter ind med over for børn, der ikke trives eller har nogle faglige eller sociale udfordringer, jo billigere bliver det – og jo bedre liv får børnene og deres familier,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Hun ved, hvor svært det kan være at sidde med prioriteringerne ude i kommunerne. Men hun mener, der er en række møtrikker i lovgivning og regionale systemer, der kan skrues på.

Se på faggrænserne

»For eksempel er ventelisterne til udredning i psykiatrien alt for lange. Her synes jeg, man skal se på lovgivningen for faggrænser og økonomi til udredningen,« foreslår Lisbeth Dam Larsen, der godt kan se for sig, at man i lettere tilfælde ikke behøver bruge en psykiater, men kan bruge psykologer, sundhedsplejersker eller sygeplejersker, der har fået noget efteruddannelse.

En hurtigere udredning baner vejen for, at børn hurtigere kan få den rette hjælp. Og chancen for at kunne forblive i en almen folkeskoleklasse er dermed også større.

Hun vil også gerne kanalisere flere penge fra finansloven ud til daginstitutionerne. For eksempel til at efteruddanne og merituddanne flere pædagogmedhjælpere og assistenter, så de kan blive pædagoger.

Og når det kommer til skolerne, er hun hverken enig med Venstre, der vil have to voksne i klasserne eller Socialdemokratiet, der vil lave små klasser på 14 for de mindste elever.

»Jeg siger, vi skal have penge direkte ud på skolerne i stedet. Og så skal de selv vurdere, hvad de har mest behov for på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Om det er til støttepædagoger, mere hjælp til gårdvagtfunktionerne i frikvartererne og færre elever i enkelte klasser, flere deletimer eller flere voksne, hvor der er behov. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte skoler og klasser har brug for, og det er skolerne bedst til selv at vurdere,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.

Hold op med at rive bygninger ned

Når det kommer til vedvarende energi, mener Lisbeth Dam Larsen, der skal arbejdes meget mere på at finde løsninger, der gør danskerne uafhængige af olie og gas.

Mulighederne for at oprette såkaldt ø-drift ved hjælp af solceller skal også øges. En institution eller en anden offentlig bygning, der har et solcelleanlæg og har sit eget strøm-kredsløb, har mulighed for at kunne køre uafhængigt af alt andet. Også hvis russerne kommer, som Lisbeth Dam Larsen udtrykker det.

Ifølge hende har politikerne på Christiansborg ikke haft fokus nok på den grønne omstilling og på at få fjernet de benspænd, der er, i stedet for at bane vejen.

»Og jeg vil godt have lov at sige, at det var noget svineri, at der var så manglende opbakning centralt fra, at man ikke kunne gennemføre et fjernvarmeprojekt i Dragør. At Folketinget først gav Dragør Kommune en bunden opgave med at undersøge muligheden for at etablere fjernvarme og bruge mange millioner kroner på det – og så var de ikke parat til at bakke det op, blandt andet med en slutdato på gas til boligopvarmning,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Selv om det er et Dragør-eksempel, hun her har med sig under armen, mener hun, det på alle måder er en landsinteresse at få mere fokus på grøn omstilling og bakke centralt op om kommunernes indsats for den.

Finansiering skal hænge sammen med holdbarhed

En anden problematik, hun gerne vil rejse på Christiansborg, hvor hun også tager udgangspunkt i Dragør, men mener, at en løsning vil gavne hele landet, er, når det kommer til kystsikring.

»Her er man især nødt til at se på lovgivningen omkring finansiering og tilbagebetalingstid for kommunernes og grundejernes lånemuligheder. Finansieringsmulighederne bør hænge mere sammen med investeringens værdi og holdbarhed,« peger hun på.

I forhold til Dragør er hun helt klart til den ydre løsning, som er løsninger, der kan bygges videre på, så den også kan beskytte os om 100 år og frem. Den er både langtidsholdbar og vil give flere rekreative områder og mere biodiversitet. Men hun mener, en investering i noget, der skal holde i 100 år, ikke bør skulle afdrages på de sædvanlige 30 år, men derimod gerne over 100 år. Ellers bliver det forholdsmæssigt alt for dyrt for kommunen og borgerne med den langtidsholdbare løsning.

»Faktisk mener jeg også, det er rimeligt, at staten bidrager med en andel til den ydre løsning. For det er jo ikke bare kommunens borgere, der får gavn af mere biodiversitet og rekreative områder. Når det gælder Dragør, kan det blive et udflugtsmål for hele Storkøbenhavn. Det samme gælder vores udfordringer i forhold til Natura 2000. Hvis vi finder en løsning på finansiering af kystsikring generelt, hjælper vi også mange andre kommuner,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Flere medarbejdere til omsorg

En sidste mærkesag for Lisbeth Dam Larsen trækker også tråde tilbage til hendes erfaringer i kommunalbestyrelsen og som datter til en mor, der boede på plejehjemmet i godt to år, inden hun døde.

Hun mener, der er brug for fokus på at få Ældreloven implementeret rigtigt. At sætte spot på, at alle ældre har individuelle behov. At inddrage civilsamfundet og frivillige mere. Og ikke mindst at få sikret flere medarbejdere til pleje og omsorg.

Det er ikke en enkel opgave, fordi der mangler så mange social- og sundhedsassistenter over hele landet. Men hun mener, at en af vejene er at give bedre muligheder for opkvalificering og efteruddannelse.

»Vi har brug for ordninger og økonomi, der betyder, at kommunerne kan give merituddannelse til ansatte i plejesektoren, så de kan blive social- og sundhedsassistenter eller socialpædagoger. Og så skal vi altid huske, at jo mere omsorg, vi giver vores medarbejdere i plejesektoren, jo mere omsorg er de i stand til at give til borgerne. Derfor skal der altså være ressourcer nok, så de ikke løber for stærkt og ikke skal bruge kræfterne på alt muligt andet unødigt end omsorg og pleje,« lyder det insisterende fra Lisbeth Dam Larsen.

I øvrigt vil hun også rigtig gerne kunne påvirke udlændingedebatten, hvis vi lige skal nå at få den med. For Lisbeth Dam Larsen har gennem sit arbejde haft med helhedsplaner i udsatte boligområder at gøre og på nært hold set, hvordan enkelte personer ødelægger det for de mange med et totalt uacceptabelt kvindesyn og kriminalitet. Det mener hun ikke, vi skal acceptere.

»Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal lukke alle ude på grund af de få. Det er enormt vigtigt at holde fast i, at vi i meget høj grad har brug for udenlandsk arbejdskraft,« siger hun.

Elsker at diskutere

I flere af dine mærkesager tager du udgangspunkt i dine erfaringer fra Dragør. Men hvad vil du gøre, hvis du kommer i Folketinget og skal stemme om et forslag, der kan være godt for Danmark, men som du ved, ikke vil være det bedste for Dragør?

»Den udfordring har jeg jo også prøvet som kommunalpolitiker. Når der for eksempel skal spares på et område, er man tvunget til at finde løsninger og gå på kompromiser. Det er ikke sjovt, og man vil helst være det foruden. Men man må altid prøve at få det bedste ud af det hele,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Hun er heller ikke bange for at skulle til at diskutere endnu mere i Folketinget, end hun gjorde i kommunalbestyrelsen. Tværtimod.

»Jeg elsker at diskutere. Især med dem, jeg er uenige med. Og især hvis de også er lydhøre. For så er der jo mulighed for at lære noget, og måske flytter man sig også. Det oplevede jeg i kommunalbestyrelsen, og jeg er sikker på, det er det samme på Christiansborg. Man kan være uenige om mange ting, men alle har et ønske om at gøre det bedste for Danmark,« forklarer hun.

Gå efter midten

Hvad synes du, borgerne i Dragør skal overveje, når de sætter deres kryds til folketingsvalget – altså, hvis du skal sige noget andet, end at de skal stemme på dig?

»Så vil jeg sige: Hold jer til midten. Jeg mener helt ærligt, at vi får de mest langtidsholdbare løsninger, hvis vi får en midterregering. I forhold til uroen i verden, og også for Danmarks skyld, håber jeg virkelig på en regering hen over midten. Jeg synes, der er noget meget dansk i samtalen og dialogen. At vi kan rumme, at vi er forskellige, og alligevel kan nå frem til nogle gode løsninger,« siger Lisbeth Dam Larsen.

Hvordan tror du, Moderaternes og dine chancer er til folketingsvalget?

»Jacob Engell-Schmidt og Nanna Gotfredsen er vores spidskandidater i Københavns Storkreds, og jeg håber virkelig, de to bliver valgt ind. De er så dygtige. Jeg håber, vi hiver de to mandater hjem. Og så må et tredje mandat da gerne gå til mig,« griner Lisbeth Dam Larsen, der dog helst ikke vil spå om valgresultater.

Uanset hvad, er hun glad for at stille op. Glad for valgkampen. Glad for at stå skulder ved skulder med partifællerne.

Hun forklarer næsten undskyldende, at på selve valgdagen kan hun faktisk ikke være valgtilforordnet, fordi hun er nødt til at prioritere arbejdet. Den 24. marts er nemlig ikke bare dagen for folketingsvalg. Det er også den vigtigste dag i den helhedsplan, hun arbejder med for et alment boligbyggeri – nemlig besigtigelsesdagen, hvor Landsbyggefonden kommer forbi. Men om aftenen:

»Så skal jeg til Moderaternes valgfest. Det er helt sikkert,« siger Lisbeth Dam Larsen og griner igen, inden hun må flyve ud ad døren til næste møde.