En havn kan aldrig være sikker nok

Vinden hyler i masterne. Regnen rammer ruden på havnekontoret. Og sejlerne skutter sig i store frakker, når de skynder sig ind i varmen for at rapportere om både, der bør holdes øje med, så ingen klasker imod molerne i den kraftige vind. Havnefoged Finn Frigast Larsen sidder dog roligt bag sit skrivebord og virker ikke påvirket af stormvejret. Det kan være meget værre på denne årstid, og han har fuldt overblik over Dragør Havn. Alle både er registrerede hos ham, og han er kun en sms væk fra alle ejerne – en af mange vigtige detaljer i at have styr på sikkerheden på en havn.

Sikkerheden ved de danske havne har været i fokus i det seneste år, hvor et ekspertudvalg nedsat af regeringen har arbejdet med nye nationale guidelines for havnesikkerhed, da antallet af drukneulykker skal nedbringes. Og de nye guidelines peger på, at man på alt fra, om der er tilstrækkeligt redningsudstyr på havnen, til måden, havnen er indrettet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hvornår er nok nok?

I Dragør har man heldigvis ikke set en stigning i antallet af ulykker. En 49-årig mand druknede tilbage i 2012, og derudover har der været et par stykker, som er faldet i vandet fra deres både, men er blevet reddet op. Dette kunne tyde på, at sikkerheden er i top på Dragør Havn. Havnen er da også medlem af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), hvor man arbejder målrettet med konceptet Sikker Havn. Men Finn Frigast Larsen, der har været havnefoged i Dragør i halvandet år og har 42 år i Søværnet bag sig, vil ikke hvile på laurbærrene.

»Sikkerhed er relativt nemt at sikre. Det koster bare noget. Men man vil jo altid stå med spørgsmålet: Hvornår er nok nok? Har vi et uheld, har det jo ikke været nok. Har vi ikke uheld, så har vi gjort nok,« siger han.

Og alle uheld eller drukneulykker er én for mange. Så selvom Dragør Havn er tæt på at blive certificeret som Sikker Havn, skal fokus holdes hver dag, for hver årstid og hver vejrmelding har sine farer – og dermed også bestemte forholdsregler, der skal tages.

Redningsudstyr og algebekæmpelse er vigtigt

»Sikkerhed på havnen handler jo blandt andet om at have det rette redningsudstyr. Her arbejder jeg tæt sammen med Rescue Life 247, som mindst to gange om året kommer på besøg og taler redningsudstyr med os. De kan udvikle nye ting, hvis vi har et særligt behov, vi har brug for at få løst,« fortæller Finn Frigast Larsen.

Ud over at der skal være redningskranse, redningsstiger og brandslukningsudstyr til rådighed på strategisk udvalgte og tydeligt markerede poster, er det også vigtigt at arbejde med at forebygge glatte broer og moler. Det betyder blandt andet, at man behandler med algebekæmpelse forår og efterår – og selvfølgelig skal salte, når det er frostvejr.

Der er også videoovervågning de fleste steder på havnen, hvilket både skal forebygge, at der sker noget kriminelt, kunne bidrage til opklaring, hvis der sker et uheld, og ikke mindst bidrage til tryghedsfølelsen ved at færdes på havnen.

»Men det er også vigtigt at forstå, at vi faktisk ikke tænker sikkerhed som en selvstændig opgave i vores arbejde. Det er en del af helheden og tænkes ind i alt, vi gør. Meget handler også om at balancere flere forskellige hensyn,« forklarer Finn Frigast Larsen.

Det gælder eksempelvis belysningen. Den skal tilgodese sikkerheden på to forskellige planer: »Der skal være tilstrækkelig belysning, så man kan færdes sikkert på havnen. Men hvis der er for meget lys, er det en sikkerhedsrisiko for dem, der sejler ind om aftenen,« lyder det fra havnefogeden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Stor hjælp fra fastliggerne

Finn Frigast Larsen oplever at få rigtig meget hjælp fra især de fastliggende både i havnen. Her er ejerne gode til at melde ind, hvis der mangler lys et sted, der er glat på en mole, eller de har set en båd, som har brug for ekstra fendere eller en bedre fortøjning.

I udgangspunktet er det altid bådejerne selv, der har ansvaret for deres både – også for, at de ikke gør skade på selve havnen. Men havnefogeden og hans folk er dog behjælpelige, når de kan. I stormvejr står alle sammen.

Det er dog også i stormvejr og med forhøjede vandstande, at sms-varslingerne ryger ud til alle bådejerne, så de har mulighed for at komme og sikre deres både. Og når vejrmeldingen når særlige vindstyrker og vandstande, træder der selvfølgelig en hel beredskabsplan i kraft. Her arbejder havnefogeden og hans folk tæt sammen med kommunen og beredskabsstyrelsen om at få sikret havnen med sandsække, watertubes og andet.

Når der er risiko for oversvømmelser, er det også vigtigt, at havnefogeden får sikret, at der bliver slukket for strømmen på havnen, ellers kan elanlæggene rundt omkring på havnen ende med at stå og koge, hvis de tager vand ind. Derudover skal alle løse genstande sikres – alt fra skraldespande til presenninger og stativer skal surres fast. Når stormen er overstået, ryger der i øvrigt sms’er ud til bådejerne igen.

»Så minder vi lige om, at man skal have tjekket, om masterne er ok, om presenningerne sidder fast og så videre,« forklarer Finn Frigast Larsen.

Man må passe på sig selv

At Dragør Havn er så geografisk tæt forbundet med Dragørs gamle bydel, og der også ligger restaurationer helt ned til og på selve havnen, byder også på særlige sikkerhedsudfordringer.

»Vi er utrolig glade for den symbiose, men det gør også, at mange færdes på havnen – og ikke kun havnens normale brugere. Vi har lystsejlerne, vi har fiskerne, vi har gæster til restaurationerne, vi har turistbusser, der kommer ind med guides. Alt skal spille sammen på en god måde,« forklarer havnefogeden.

Og Dragør Havn er en havn i drift. En åben arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af både, stativer, tovværk og fiskeredskaber. Så uanset hvor meget man tænker i sikkerhed, vil der også altid være et ansvar, der ligger på den enkelte.

»Vi kan jo ikke lukke havnen helt af med hegn og vagter. Det ligger slet ikke i vores tankegang i Danmark. Så man er også nødt til at passe på sig selv. Og vi har en forhåbning om og en oplevelse af, at vores gæster ved det og respekterer det, når de færdes på havnen,« siger Finn Frigast Larsen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Farligt at bade ulovligt

Respekt for sikkerheden er der dog ikke altid, hvis vejret er godt, humøret er højt, og der skal spilles lidt med teenagemusklerne.

»Det er forbudt at bade i de danske havne, men hver eneste sommer ser vi alligevel unge, der bader her. Især i den gamle færgehavn. Og jeg har altså ikke fået det her job for at rende rundt og lege overbetjent. Men det er meget farligt, hvis folk springer i havnen og svømmer rundt, mens der kommer lodsbåde ind og ud af havnen. Så jeg forsøger altid at tage en dialog med de unge og forklare dem, at der er en grund til, at de ikke må bade der,« siger Finn Frigast Larsen.

Han forklarer, at de på havnen også har et rigtig godt samarbejde med lokalpolitiet og SSP. Så hvis der er noget, der går helt over gevind, kan de tilkalde en patruljevogn.

»Dialog og samarbejde fungerer dog bedst langt hen ad vejen. Men det er et fokuspunkt, vi har. For vi er nødt til at tænke i, hvordan vi kan forebygge, at der pludselig sker en ulykke. Mange siger: Jamen, der er jo aldrig sket noget. Nej, men det kan ske,« siger havnefogeden.